16 January 2009

Yngelplejeinstinkt

Hvor jeg dog glæder mig til den lille Spire kommer ud. Jo, selvfølgelig fordi jeg er ret utålmodig, men især fordi jeg gennem hele graviditeten har været et værre bekymre-hoved.


- Hver gang jeg har været til læge eller jordemoder, og de har lyttet til hjerterytmen, har jeg været SÅ lettet over, at det lød fint, og jeg har hængt ved deres læber, når de har udtalt noget om "sund", "normal" og "livlig".
- Jeg har været ved at gå til, hvis jeg kom til at tage en slurk alkohol, spise tunfisk eller bruge cremer med parabener i (omend der er anbefalinger for at begrænse/undgå disse, så ved jeg jo rationelt set godt, at et halvt stykke rugbrød med tunmousse en gang om måneden ikke skader Spiren for livet).
- Når Spiren har været stille en dag, har jeg et par gange været ved at gå i panik, og har flere gange været så uhøflig at vække ham (skubbet til maven eller stort glas koldt vand), bare for at berolige mig selv.

Og det er jo fuldstændig omsonst, jeg har haft verdens mest normale graviditet.

I sidste uge var jeg til jordemoder og der var protein (A+ ) i urinen, men da mit blodtryk er fint, jeg ikke har andre symptomer og Spiren sparker løs, mente de ikke, at der var noget at bekymre sig over (svangerskabsforgiftningsmæssigt altså).

Men det bliver nu rart at få ham ud.....og så kan jeg begynde at bekymre mig om en masse andet.

Jeg går ud fra at det bare er yngelplejeinstinkt, men hold op hvor er det egentligt belastende at gå og bekymre sig sådan.

Min mor kan stadig finde på at stikke mig en pose hjemmelavede frikadeller, når vi har været på besøg. Tak mor, men jeg dør altså ikke af sult uden dig.....så det der med den konstante bekymring og yngelplejeinstinktet, det hænger vel ved for altid....?

No comments: