20 April 2009

R har fået klippet tungebåndet

.. .her til formiddag, og nu ligger han med begge hænder helt inde i munden og undersøger denne forunderlige forandring. Han er også begyndt at stikke tungen ud af munden. Det ser totalt syret ud, når man nu har vænnet til at den ikke kunne før.

Han græd ca. 5 sekunder da der blev klippet, men så var han glad igen. Det var bare moderen der var ved at stikke lægen én (onde mand, der fik min baby til at bløde og græde...grrrrrr, løvemor). Og han er hverken pivet eller noget nu, og spiser som han plejer.
Sikke en lettelse at det er overstået og at det ikke var værre.

Vi fik det gjort dels for at han kunne die/amme bedre.
en også fordi kæresten, hans mor og hans mormor havde også kort tungebånd, og de har alle fået det klippet, da de blev ældre, fordi det generede dem (kæresten var 12, hans mor var voksen, ved ikke med mormoderen). Mormoderen læspede, og min kæreste fik hele tiden tungebåndet i klemme mellem fortænderne i undermunden.
Det gør temmeligt ondt at få gjort som voksen (og man skal leve af flydende føde i 3 dage bagefter) og der er noget med at nerver/muskler tilpasser sig det korte tungebånd, så man kan risikere at det alligevel ikke hjælper.

Så vi tænkte at det var bedst at få det gjort nu, hvor det ikke generer R ret meget at få det klippet, han ikke vil kunne huske det og det vil blive naturligt for ham med normalt tungebånd.

Update:

R var i tilbageblik lidt pylret i går, men ikke noget særligt. Han sov noget mere end han plejer.
Han spiste fint, men brokkede sig lidt, nok enten fordi han var øm, eller fordi han kan spise hurtigere end før (og det kan han, det er tydeligt), så han var utilfreds med ikke at kunne ligge og hyggespise i halve timer som før...
I dag er han 100% min glade dreng igen. Såret kan ikke ses, så det heler fint, og han kører rundt med tungen og synes at det er vældig fedt (denne smiley må vist være passende ).

Hvis man overvejer at få det gjort, kan jeg kun anbefale det. Det er et lillebitte indgreb, der kan gøre virkelig stor forskel.

No comments: