Indlæg

Viser indlæg fra maj, 2009

Jeg er tilbage!

- Har klippet alle dele ud til legetæppe.

- Har gjort klar til at lægge tre nederdele og et par bukser op. Har klippet og sat nåle i (men kan først sy dem i weekenden hos min mor, min symaskine har fået nisser).
- Har fundet et mønster som jeg vil strikke i min nyindkøbt Luna Wool (fra 123knit).

Uhh....det føles godt at være tilbage efter fødslen (har dog ammestrikket lidt, men kun meget enkle "et hav af glatstrikning"-ting).

Fitness for babyer 2

For at opnå optimale resultater startes tidligt om morgenen efter et solidt morgenmåltid.
Opvarmning og kredsløbstræning
- Spark løs med benene og spjæt med armene alt det du kan. Gentag så ofte du kommer i tanke om det.

Pilates:- Stræk benene og hold dem strakte et par cm over gulvet i 5-10 sekunder.
Slap af i et par sekunder. Gentag konstant. Giver gode ben- og mavemuskler (og det er meget hårdere end man tror, prøv selv!).

- Lig på ryggen og prøv at løfte hovedet. Når det lykkes, holder du det der et par sekunder.
- Tilsvarende, lig på ryggen og forsøg at løfte det øverste af ryggen, hold spændingen et par sekunder.

Styrke- og smidighedstræning
- Hovedløft. Løft overkroppen og hold den oppe lige så længe du kan. Tyg lidt på dine hænder og gentag. Gøres hver eneste gang, du ligger på maven. Styrker nakke og ryg.
Når du bliver træt, kan du rulle om på ryggen, eller evt. kan du skrige højt af frustration, hvis du endnu ikke mestrer den øvelse - så får dine assistenter også motioner…