19 June 2009

Må man godt ønske at vi var døve...

På den anden side af vejen lægger de ny kloak og har gjort det siden februar. Store gravemaskiner, lastbiler, mystisk hamren og banken.
- De er først færdige til november.

Har lige fået et brev om at de skal udskifte skinner på jernbanen som ligger 50 m bag vores lejlighed (kan normalt slet ikke høre det, elektriske, tog).
- Fra på mandag og indtil 9. august. Jeg kan slet ikke overskue, hvordan vi skal kunne leve med det, det larmer AFSINDIGT (de har fikset på skinnerne nogen gange, men det har ikke være mere end et par timer før de var forbi). Men det kan vel ikke tage mere end max. en uge at komme forbi her hvor vi bor .

Og nu står der en mand lige ude foran huset og hakker asfalt op. Heldigvis ligger soveværelset, hvor R sover til middag, bagtil i huset.
- Nå, det tager sjældent mere end et par dage, den slags.

Er der nogen der vil fremtrylle mig et bondehus på landet, hvor de eneste lyde er solsorte og vindens susen i træerne.....(er ellers glad for at bo i byen, men dette er liiiiiige i overkanten).

12 June 2009

Fugleunge

Så er R 4½ måned (5 måneder hvis man regner fra terminsdatoen).


Han følger enormt meget med, når vi spiser, sidder og gaber - fugleungestil, prøver at nappe maden fra vores hænder/gaflen og har det med generelt at blive småmuggen over ikke at måtte få maden.

Jeg har et par gange givet ham en stang rå gulerod at sutte på (jeg spiste selv gulerod og han lavede gi-mig-gi-mig-gi-mig kropssprog) og det var han helt vild med. Alt er selvfølgelig fedt at sutte på i den alder han har, men entusiasmen over guleroden var til at føle .

Jeg har rigelig med MM (efter et par appetitspring den sidste måneds tid, hvor han var vældig muggen over at der ikke var nok, i nogle dage ad gangen), herren er en basse på knap 8 kg, og han lader til at blive mæt af MM, så der er ikke nogen praktisk årsag til at give andet mad. Men det bliver alligevel sjovt, når han skal til det. Men jeg venter til de 6 måneder.