26 November 2009

Så hørte vi fra udlejeren, hvilken lettelse!!!!!!


Så vil jeg gerne fortælle lidt mere om det:

Det er et hus i en slags forstad til Odense (omkring 5 km fra centrum). Etableret og roligt kvarter. Ca. 80 kvm og 3 værelser + bryggers. Fint køkken (med opvaskemaskine :D ).

Og det allerbedste: 250 kvm have

24 November 2009

Jeg sidder på mine hænder

...og der bliver jeg siddende i et par dage.

Har lige været ude at se det perfekte rækkehus og sagt JA TAK. Vi var nr. 1 i køen, men de kan jo vælge folk til og fra som de vil, når det er privat ejendomsselskab.


Så jeg tør først slappe af når vi har underskrevet kontrakt og de har modtaget den. Og den skal jo lige med posten og så retur igen.

22 November 2009

Mors lækre unge

Bliver altså lige nødt til at dele det med jer: R er begyndt at nynne. Når vi synger for ham (hvilket jeg finder mig selv gørende hele tiden), spilledåsen kører eller der er underlægningsmusik i fjerneren eller til en computerspil, så sidder han og siger uuuu-uuuu-uuuu (tre toner, stigende). Det er bare såååååå kært .


Men han er godt nok også glad for musik, han bliver helt stille og kigger, det er som regel også sang, der får ham til at holde op med at græde, når verden generer ham.

Han er forresten lige begyndt at løfte numsen (kun i 3/10 af et sekund), når han ligger på maven , han skal nok få lært at kravle engang.....

19 November 2009

Ved han mon, hvad han siger?

R pludrer på livet løs. Han siger:


'ab' (op),

'put' (prut)

'bus' (bøvs)

'buh' (bøh),

'didid' (tit tit),

'mamam' (mad),

'wiu wiu' (udrykningskøretøjs-lyd, når de kører forbi ude på vejen, det begyndte han på i sidste uge)

'hae' (hej - sammen med vinkearm)

Det er ord, jeg har sagt mange gange, og nu siger han dem af sig selv i de situationer, hvor de passer. Nogle af ordene ved han nok godt hvad betyder og nogle er bare lyde han gentager.

'Ab' er der i hvertfald ikke nogen tvivl om at han ved hvad skal bruges til, men det var også hans allerførste lyd (omend 'put' fik status som første ord):
Når jeg sætter R ved siden af min sovende kæreste om morgenen, møver han over til ham og piller ham i ansigtet, mens han siger ab, ab, ab, ab, ab, ab, ab indtil kæresten åbner øjnene og sætter sig op. Det samme hvis R sidder på gulvet og vil op til mig.


Men ja, grænsen er nok flydende, og mange af ordene relaterer sig til hændelser, altså hvor han sætter ord på noget han gør/lige har gjort, og dermed er det nok mest er lyd-der-hører-sammen-med-situation endnu.

Så de ord han siger, inden tingene sker, fordi han gerne vil have dem til at ske, er nok dem, det bedst kan siges at være "rigtige" ord. Altså 'ab', 'mamam' og til en vis grad 'hae' + vinken: Han gør det på opfordring (nårm an vinker til ham), men når han er træt og gerne vil i seng, så starter han det selv.

18 November 2009

MØB

Ja mellemørebetændelser er der rigeligt af, og nu én mere. Noget værre stads er det, og noget som mange jo desværre stifter bekendtskab med.


R fik MØB natten til søndag, stakkels stakkels lille fyr. Han havde være forkølet i to uger inden da, og nu var den endelig så småt klinget af.

Og så dette. Stakkels lille knægt, der var var helt ulykkelig og slet ikke forstod, hvorfor det blev ved med at gøre ondt. Og som kun ville sove om natten klinet op ad mig (det er altså babyen, som har nægtet at samsove, siden han blev født! Tremmeseng, det ved man, hvad er).

Til lægen og hente antibiotika og nu virker det, pyhh!
Lægen sagde at MØBen nok kom af forkølelsen, og at det kunne forebygge at sørge for at han hvde luftgennemgang i næsen, når han var forkølet, ved at bruge saltvandsdråber.

06 November 2009

Pretty pretty pretty ;) / Og fordi en gartner er min ven.....eller noget ;)

Så har jeg købt stof og mønster til en fin kjole, nu får vi at se. hvornår jeg får syet den....

Jeg har købt et mønster der hedder Malene i Stof2000, det har empiresnit. Jeg laver den i to lag stof, hør/viscose (nederst på billedet) og en tynd og let silke, 40 g pr. meter! (øverst). Jeg glæder mig sådan til at komme i gang med den - det er år siden, jeg rigtig har syet til mig selv.

In English:
Materials for a pretty dress.

The dress has empire waist and will be made in two layers of fabric, a heavy linen/rayon and an extremely light silk (40 g to the meter!). I am looking so much forward to make something for myself, can't remember when was the last time I did that.

01 November 2009

My little baby-bully / Min lille bøllespire

Så måtte moderen indse, at en beslutson baby på 8 mdr. kan komme ret langt omkring, og nå ret meget, selvom han egentligt ikke kan kravle endnu. Tid til børnesikring og flytte-ud-af-rækkevidde ;).