25 March 2010

Pral

Kæresten har lige hentet sine gamle legetøjsbiler hos sin mor, og så var R tabt for denne verden, jeg mener helt og aldeles VÆK, BORTE i sin egen verden af biler biler biler biler. Den knægt, han er fuldstændig forgabt i alt med hjul på.

Og så lidt pral.
Han elsker at tegne og får nogle gange en blyant og et stykke papir at skrible på. Men her den anden dag fik han fat i min pilehytte-vejledning, og stor var min overraskelse, da jeg bagefter så, at han stort set havde tegnet inden for den skitserede cirkel.
Måtte lige se om et var et tilfælde og tegnede et par cirkler på et blank stykke papir.
Og den er sgu god nok: Knægten tegner i højere grad indenfor og i nærheden af cirklen, end bare sådan tilfældigt over det hele. Jeg troede at børn i den alder bare krattede tilfældigt, men der tog jeg fejl!
Og så lige dette, det er så nuttet at han holder "rigtigt" på blyanten. Hvis han ikke lige kan få hånden til at holde den rigtigt, sidder han og vender og drejer og vender og drejer blyanten, indtil han får den til at sidde rigtigt.

No comments: