03 November 2010

Snydestrømper



Hvad er det? Kopvarmere....dukkenederdele....hårbånd.....pulsvarmere......?
Forslagene var mange, men det er faktisk: Et par snydestrømper.
Stadig forvirret?

Altså, jeg elsker looket når strømperne titter op over støvlekanterne, og jeg har masser af knæstrømper til formålet.
Men nu har jeg købt et par forede støvler, som ikke har brug for strømper, og heller ikke har plads til det. Så hvordan får jeg looket stadigvæk?
Tadaah: Snydestrømper.

Jeg er faktisk blevet superbegejstret! Jeg fandt en løsning på problemet.
Men også fordi det gik op for mig at med disse små tingester, kan jeg få brugt mange af de små rester af luksusgarn, specialgarn og håndspundet garn, som jeg ikke har nok tilbage af til at lave noget af, men heller ikke kan få mig selv til at smide ud. Endelig har jeg et projekt de passer perfekt til.
Så nu skal jeg bare have gravet de små æsker og poser med særligt garn frem og så kan I ikke se mig for bare strikkepinde!

Konceptet er i øvrigt rørende enkelt:
NB! Husk at slå løst op (jeg plejer bare at slå op om to pinde).
Slå masker op, så det passer til området lige under knæet - eller hvor de nu skal sidde.
Jeg brugte 76 m af et garn på 28-30 m = 10 cm (jeg har almindelige størrelse lægge, måske lidt over i det brede, skal man tro støvlefabrikanterne).
Strik 2 r, 2 vr til du synes, at dimserne er lange nok. Jeg syntes at 10 cm var passende.
Luk løst løst løst af.
Færdig!

2 comments:

Camilla said...

Genialt !

Anonymous said...

sådan! er allerede på vej hen til "reste-skuffen" :-)