01 December 2010

Jeg vil ikke eje

Jeg er ikke forbruger! Eller jo, det er jeg jo, det er vi alle. Men jeg er ikke en særlig villig forbruger - jeg prøver at ikke definere mig selv ud fra, hvad jeg køber.
Jeg har ikke altid været sådan. Jeg plejede konstant at falde over ting jeg bare MÅTTE eje, brugte for mange penge, fordi jeg spontantshoppede, og i øvrigt brugte shopping som hygge, terapi og selvforkælelse.

Men så for 2-3 år siden blev jeg bare SÅ træt af det, træt af konsumerismen, manglen på penge, at misunde folk deres ting og altid føle at jeg manglede noget. Og så satte mig selv på "kur".
Jeg lavede en liste med, hvad jeg godt måtte købe: mad, opvaskebørster, toiletpapir osv, og beløb til hus og have og ting til R. (Edit: Der er også mindre beløb til "snold", men jeg har bare på forhånd fastsat hvad maximum er).
Og en liste med mindre nødvendige ting, som jeg måtte købe, hvis jeg fandt det til den rigtige pris: To gange om året må jeg købe jeg en større ting til mig selv (mellem 500-1500 kr.). Og to gange om året må jeg købe tøj (undertøj, strømper og strømpebukser undtaget).

Det var meget hårdt til at starte med. Jeg hadede at føle mig som en fattigrøv, at gemme og genbruge som en nærig pensionist, og ikke købe de der statusting, som "alle andre" har. Men med tiden vænnede jeg mig til det, blev endda stolt af det. Det er jo faktisk ret få ting, vi i virkeligheden behøver og jeg har lært (lærer stadig) at være ret ligeglad med ting.

Fordele ved at sætte mig selv på indkøbs-diæt er:
Det er nemmere at overskue, hvad man bruger (og nogle ting skal der jo også spares op til), og, skal man vente 6 måneder, har man god tid til at tænke over, om man virkelig har brug for det - om det virkelig er så vigtigt at have. Jeg får virkelig tænkt over, om det er noget, jeg rigtig gerne vil have.
Jeg sparer rigtig meget på denne måde, fordi alle impulskøbene er skåret væk. Jeg kan ikke argumentere med mig selv, om at lige præcis DENNE ting bare er én, jeg ikke kan leve uden. Jeg skal ikke have noget som helst!, og så er den samtale med mig selv slut :).
Men fordi jeg ved, at jeg ikke helt skal undvære, er det nemmere at acceptere. Jeg får noget, bare ikke lige nu (kan I høre mit indre over-jeg tale til mit indre barn ;) ).
Det er så fedt, at jeg har fået skåret alle de der småting væk, som der kan gå 1000-vis af kroner til - lidt her og lidt der - og så aner man ikke, hvad man i virkeligheden har fået ud af sine penge. Ved at vente har jeg råd til lidt dyrere ting, og det bliver som regel ting, som jeg virkelig føler at jeg får noget for mine penge for, og som har værdi for mig lang tid efter, at de er købt.

Men det, der har overrasket mig allermest er, at efter et par år på denne måde, så har jeg slet ikke lyst til at forbruge.
Jeg trisser lidt rundt på gågaden og kigger på tøj, men har egentlig ikke lyst til at købe noget.
Jeg sidder og bladrer i en reklameavis hos svigermor, og synes at alle de tilbud, der skriger "køb mig!" er så inderligt ligegyldige, overflødige ting.
Jeg er i et storcenter for at købe nye sko til knægten, men er ved at få kvalme over "Køb, køb, køb". Jeg har simpelthen ikke lyst mere! Wow, det er en underlig følelse.
I sommers havde jeg sat 1000-1500 af til at købe nyt tøj på augustudsalget, men jeg havde simpelthen ikke lyst til at købe noget! Jeg endte med en lille Noa Noa bolero til 149 kr......og det var det. Det er ret vildt at opleve, at når jeg giver mig selv lov til at købe, så har jeg faktisk ikke lyst.
For nylig var jeg ude at købe julegaver og jeg blev helt træt i hovedet bare ved tanken om at gå og kigge i butikkerne. Jeg købte det, jeg skulle have, og så slut.

Skræmmende egentlig, at det at forbruge, købe, eje, har fyldt så meget før, det kan jeg først se nu...

Gad vide om det er sådan det føles, når man er blevet afvænnet fra en stimulans? Man har ikke har behov for den mere, og derfor heller ikke lyst, selvom man har muligheden? Mærkeligt at opleve at trangen er helt væk.........

3 comments:

Louise said...

Tusind tak for et virkelig inspirerende indlæg! Jeg har i gennem et stykke tid overvejet hvor alle ens hårdt tjente penge egentlig blev af. Kæresten og jeg er nu ved at kigge på hus,og vi er virkelig kommet igang med at kigge på hvad man egentlig bruger sine penge på.

Så jeg tror at jeg vil lave mig en liste som du, og se om man ikke kan komme forbrugslysten til livs!

Miv said...

Hvor er du bare go'!! Sagt på den fede måde!!
For her kan JEG lige lære noget af dig.. Sikken en god "anti-shopping" liste. Jeg tror det bliver mit nytårsfortsæt :)

Saga said...

Tak begge to. Det er rart endelig at have fundet ud af hvad der virker (for mig).
Jeg prøvede i nogen tid med bare at købe så lidt som muligt, men det er lidt som at sulte sig: Man ender med at "synde" og tømme hele køleskabet.

Fordi jeg ikke er på en kold tyrker, men gerne må shoppe bestemte ting (til de rigtige priser), så er det meget nemmere at overholde.

Der er i øvrigt også slik på min "nødvendigt"-liste, den er altså ikke helt asketisk :D. For 50 kr. slik om måneden, undtaget det, jeg bager selv. Så det hjælper også med at holde den sunde linje.