31 December 2010

Krea på falderebet

Julen kom lige væltende og tog al min blogtid, men nu er jeg tilbage, juhuu! Så nu vil jeg vise en masse gør-det-selv ting, der har hobet sig op, lavet af min selv og andre.

Et par gaver til Rs bedsteforældre. Ifølge opskriften egentlig tænkt som brødposer, men man kunne også bruge dem til huer og vanter, strikketøj, cremer på badeværelset osv.

R har selv tegnet på det hvide stof med fikserbare tekstiltusser (= så de er vaskbare) fra Stof og Stil og jeg har syet poserne. Man skal helst bruge halvpanama, for at det er stift nok.
Poserne er meget enkle at lave, jeg har lavet dem ud fra denne vejledning: http://slyngebarn.amandur.dk/forum/showthread.php?t=64656 (man skal være medlem, til gengæld kan man så bruge en rigtig godt gør-det-selv-forum)


Til farmor, og g til mormor og morfar:


 Den her er en fast del af min mors juleoppyntning. Hun har ikke lavet den selv, men købt den på et julemarked for en del år siden. Jeg overvejer at kopiere idéen til næste år, jeg synes at det er såååå kært (men ikke på den flæsede kattekilling-agtige måde). Julenisserne har hængt det våde tøj til tørre, men hvor er de så henne? Sjov ting som man som barn kan digte mange fantasifulde historier over.

 Kæresten har også været kreativ. Han siger, at den hedder Jean Pierre........(og R har spist Jean Pierre nu):


Min lillesøster J havde lavet de mest fantastiske ting i filt til R og hans jævnaldrende kusine C i julegaver. Jeg er helt på bagdelen over realismen og de fede detaljer. TAK SØS!!


Jeg manglede virkelig et par nye vanter og vinterhue, men man går jo ikke lige ud og køber sådan noget, når man kan strikke selv, vel......men det kræver jo så at man rent faktisk får det gjort;). En vis (gigantisk) mængde sne og arktisk kulde bidrog dog endelig til at få sparket noget motivationen i mig.
Garnet er Naturuld fra Grønhøj Garn, og opskriften improviseret:

Så kan jeg vist gå nytåret i møde med god samvittighed, nu jeg har fået tømt kameraet for hængepartier....;)

GODT NYTÅR!

No comments: