26 October 2010

Naturist - barn

Det er jo sådan set hyggeligt nok og helt naturligt, men en anelse upraktisk når der er temmelig koldt i fodhøjde herhjemme, selv med varmen på. 
Men han har fundet ud af at tage strømper og bukser af og så sidder han og prøver at tage resten af og bliver ulykkelig og helt opløst i gråd over, at han ikke kan selv. Sidder og klynker "baaaar baaaaaar". 
Jeg har prøvet at aflede, at sige nej, at tilbyde noget andet, at hjælpe med at tage noget af tøjet af, men at han skulle beholde resten på.....og det går bare slet ikke. Han VIL være bar. 


Tja........

25 October 2010

Vikingemad

Jeg er historisk formidler og har jo plantefarvet rigtig meget, men den interesse føles efterhånden slidt.
Så nu vil jeg beskæftige mig noget mere med det, som min historiske interesse oprindelig var centreret omkring: Madlavning. Jeg bliver lige nødt til at skrive lidt ned, som har summet rundt i mit hoved:

Hvis man beskæftiger sig med middelalderens mad og madlavning [i Norden altså, for ikke at forvirre begreberne], så har man den fordel (eller det virkelig en fordel?) at der findes kogebøger, beskrivelser af måltider og forbrugslister, regnskab og indkøbslister fra den tid, som man kan kokkere ud fra.
Derfor er fokus omkring at finde de beskrevne ingredienser, at lave de rette ingredienser, at finde ingredienser der minder mest mulig om dem man brugte (f.eks. hvede har ændret sig meget pga. avl) og at lave retterne på samme måde, som man gjorde dengang. Det kan sagtens give smagsforskel om man har rørt noget i hånden eller på maskine.
Det er alt sammen meget interessant. Men hvorfor foretrækker jeg så vikingetidens madlavning?

Hvis man beskæftiger sig med vikingetidens, eller tidligere perioders, mad og madlavning [igen, kun Norden, for ikke at forvirre begreberne], så er udgangspunktet et helt andet, her minder det mere om arkæologi, er arkæologi i sit udgangspunkt:
- Man har diverse lister over hvilke madvarer arkæologerne har fundet, hvad man har fundet ud af der blev dyrket, hvad der er fundet i folks maveindhold o.lign.
- Man har beskrivelser hist og her fra sagn og sagaer, skriblerier og grafitti, hvor der bliver nævnt noget om mad, madlavning, dyrehold og plantedyrkning.
- Man har fundet kogegrej af forskellig slags og har udgravet "ildhuse" (dvs. køkkener), så man ved hvordan de var opbygget strukturelt, hvordan folk stegte, kogte og bagte.
- Man kender meget til hvordan man havde landbrug, hvordan man holdt dyr og hvordan man havde køkkenhaver.
- Man har viden om hvor vikingerne rejste hen og en vis viden om hvem de handlede med, og hvor meget.
- Taler vi Norden kan man også, med belæg i historie og arkæologi (hvad man ved om hvilke kulturer der havde meget samkvem, handel og kulturel samhørighed osv.), også inddrage f.eks. de Britiske Øer, Holland og Nordtyskland i denne kulturkreds og bruge arkæologisk og skriftmæssig viden om mad og madlavning derfra.
- Desuden kender vi noget til hvilke behov folk havde i det daglige, hvordan deres huse var indrettet, hvordan folk var inddelt statusmæssigt og hvad de synes var vigtigt.
- Man kender til hvordan vejret og klima var i forskellige perioder, og dermed hvad der kunne dyrkes i Danmark/Norden (ikke dermed sagt at det blev det).
- Og med henvisning til ovenstående om handel, kan man gisne om at jo tættere et land, som dyrkede noget man ikke kunne dyrke i Danmark, lå på Danmark, jo større er sandsynligheden for at man har brugt den pågældende madvare. Omend der selvfølgelig også kan være status i sværttilgængelige ting, som derfor bliver inporteret i større mængder end man skulle tro.
- Og sidst men ikke mindst kender man til hvilke planter, der er hjemmehørende i Danmark, og man kender også meget til, hvornår man startede med at indføre og dyrke forskellige ikke-hjemmehørende planter.

Pyh, det var en længere smørre. Men alt dette blot for at sige, at når nogen påstår, at man ikke kan lave mad som i vikingetiden (eller jernalderen), fordi man ikke har madopskrifter overleveret, så glemmer man, at der er utrolig mange vinkler at nærme sig emnet fra.
Og det som jeg synes er så pokkers interessant ved at beskæftige mig med vikingetidens madvarer, madlavning og dyrkning er netop, at man er tvunget til at tænke selv, til at sammenstykke mange puslespilsbrikker til et troværdigt og sandsynligt billede.

Den klassiske diskussion her er, om man lavede crepes, altså tynde pandekager fra flydende dej, i vikingetiden. Man havde ildsteder, pander og ingredienserne til det, men er det sandsynligt at man gjorde det?
Der skal man have fat i en hel masse indirekte viden om måltiders opbygning, typer af ingredienser og deres velegnethed til diverse retter, hvad man ved om præferencer for forskellige typer mad fra sagaerne osv. osv. Og så er det pludselig ikke så enkelt..........

Nå det var alt nørderiet, nu skulle der gerne i den kommende tid, komme en del afprøvninger af forskellige idéer samt opskrifter på de vellykkede.

08 October 2010

Fuldkornsmuffins

Jeg har eksperimenteret med muffinsopskrifter, og de her er simpelthen perfekte mætheds-muffins. Og smagen, mums!
Opskriften er temmelig lang, fordi jeg har inkluderet hvordan man kan variere den, men det tager ingen tid at smække dejen sammen.
Perfekt når man har lyst til at snacke eller har glemt at man skal have kage med ;).


De skulle:
1. have en god fordeling af næringsstoffer og indeholde de sunde ting som kroppen har brug for,
2. mætte lige så meget som et "almindeligt" måltid og
3. VIGTIGST af alt: give en rigtig god langvarig mæthed og en god mavefornemmelse (for man bliver jo også mæt af et stykke wienerbrød, men 45 min. efter, er man turbosulten igen og kroppen skriger "Mere sukker!").

Og jeg synes at det lykkedes mig ret godt. Du er velkommen til selv at afprøve:

Fuldkornsmuffins

ca. 12 stk.
150 g hvedemel
100 g groft mel, f.eks fuldkornsmel,
grahamsmel, grovspelt, havregryn, rugmel eller hvad du nu har. (Start evt. med at stille det i køleskabet med ½-1 dl vand natten over).
F.eks. 85 g sukker, feks. hvidt sukker, honning, sirup, en blanding af hvidt sukker og farin (Mindst 1 spsk sukker (ellers smager bitterheden fra bagepulver og natron igennem).
Øg sukkermængden, hvis du bruger meget syrlige frugter).

1½ tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1/4 tsk salt


3 store æg
125 g smør
½-1 dl væske (mælk, surmælksprodukt).

Gode smage
- 1 tsk vanilje og 50 g hakket mørk chokolade.
- 3 spsk bagekakao, og skal fra 1 øko-appelsin, samt saft af ½ appelsin. Saften af resten af appelsinen hældes over efter bagning.

Frugt/grønt-fyld
*150-200 g frisk grønt eller frugt eller ca. 400 g mos.
*Og 25-75 g nødder, chokolade, marcipan o.lign.

F.eks.
- 25 g valnødder, 200 g syrlige æbler, 50 g syltet appelsinskal, 1 tsk kanel.
- 200 g bær eller frugt, 25 g nødder/mandler og 1 tsk vanilje.
- 200 g bær, 50 g revet marcipan. Nøjs med 50 g sukker i opskriften.

- 150 g bær eller frugt og 50 g hakkede valnødder/hasselnødder/mandler.
- 150 g reven rødbede, min. 2 spsk bagekakao og 1 tsk vanilje. Man kan evt. også tilsætte lidt 70% chokolade hakket i små stykkker
- 150 g grøntsager. Revne gulerødder, pastinak, knoldselleri, græskar el.lign.. Udelad evt. sukkeret og nøjes med farinen.

- 100-150 g rå rabarber i små stykker, og 50 g mørk chokolade hakket meget groft.

Andet:
12 store papirsforme eller en muffinsbageform

Fremgangsmåde
- Tænd for ovnen på 200 C.
- Hak æblet i ret små stykker/riv grøntsagerne og bland det med sukkeret/honning/sirup (bruger du bær, blandes de ligeledes med sukkeret. Der skal muligvis lidt mere sukker til, hvis de er meget sure). Stil til side, mens du laver resten af dejen.
- Bland hvedemel, fuldkornsmel, bagepulver, natron (og farin) i en skål.
- Pisk æggene godt med håndmikseren.
- Smelt smørret og hæld mælken i det. Hæld begge dele ned til ægget.
- Bland de våde ingredienser i de tørre. Det skal kun lige nøjagtig være blandet sammen, man må godt lige kunne se lidt mel hist og her. Rører du for meget, bliver de flade.
- Vend forsigtigt frugt/grøntsagsfyldet i.
- Kom dejen i papirforme, de skal kun fyldes 2/3 op.
Har du en muffinsbageplade, så kom papirsformene i den (så holder kagerne bedre formen), ellers sætter du bare formene på bagepladen.
- Bages i ca. 25 min.

Spis og nyd :).

Meget velegnede til frysning.


Se også min opskrift på: Grov-muffins med rug og hvidtøl !

12/10 2010:
Fuldkorns-gæste-muffins med 100 g hindbær, 50 marcipan og 50 g alm. sukker.
Stor succes og fordelen ved at lave sådan nogle fuldkornshalløjer til gæster, er, at så kan de ikke spise så mange, så der er flere tilbage til værten til at spise, når gæsterne er gået hjem ;D.

05 October 2010

Selvforsyning

Så var det tid til at stikke mjøden om:
Det er bare en grundmjød, altså uden tilsætning af nogen som helst bær, krydderier eller andet.
Den er endnu noget ufærdig, selvfølgelig, men den smagte faktisk ok. Og det, skal man forstå, er ret vildt, for de kan nogen gange smage aldeles afskyeligt, inden de har lagret. Så jeg glæder mig til at smage den, når den engang er færdig (om et års tid).


Og så har jeg lavet en ordentlig spand æblemos. De ryger i fryseren og så er de lige til at tage ud, når man har lyst til at lave æblekage eller måske en karryret med æblesovs.
Der er i alt ca. 6,5 kg, og der er forskellige mængder i poserne, så det passer til forskellige retter og kager, fra 300 g til 800 g pr. pose.

Og så i øvrigt AV! Jeg har normalt en del smerter i fingre og håndled samt tennisalbue i begge albuer (og andre steder, men det er ikke relevant her), men alligevel skulle jeg absolut gøre dette.
I guder, hvor er jeg dum! Jeg var tvunget til at lave stort set intet de næste 4 dage...og jeg er altså bare ikke "sumpe TV"-typen. Ih altså!

Men jeg fik da læst en masse havebøger og planlagt hvad der skal plantes og hvor, hvilke jorddækker til at kompensere for, at jeg ikke kan luge ret meget og hvordan der skal designes, så haven bliver fed for min lille søn R.
Suk! Når jeg bliver rig (dvs. aldrig) så vil jeg have en fastansat handyman ;), til at udføre alle de projekter som min krop forhindrer mig selv i at udføre.

Hvid fisk i ovn

Så fik jeg lavet en fiskeret til. Og for pokker den er god! Den er simpel og kan overtale enhver til at spise fisk.
Jeg har opskriften fra min mor, og det er min yndlingsfiskeopskrift.

Hvid fisk i ovn
4 personer
500 g fileter af hvid fisk, f.eks. sej eller torsk
400 g gulerødder
2 løg
15 g smør
salt og peber
purløg
50 g ost
rasp

Til sovs:
25 g smør
5 spsk hvedemel
6 dl mælk
½ grøntsagsbouillonterning

- Tænd ovnen på 225 C.
- Lav en hvid sovs ved at smelte smørret, kom mel i og pisk og kom mælken i lidt ad gangen. Kom boiullonterningen i.
- Riv gulerødderne til råkost og skær løgene i smalle ringe.
- Smelt 15 g smør i en pande og svits gulerødder og løg i et par minutter.
- Hæld grøntsagerne i den hvide sovs og smag til med salt og peber.
- Læg fiskefileterne i ét lag i et ildfast fad.
- Hæld sovseblandingen over.
- Riv osten over.
- Drys et lag rasp øverst.
- Bages i ovnen i 30 min.

Spises med hvide kartofler til.