30 November 2010

Ligesom far

Roar er hjemme pga. feber efter vaccination. Kravler op i sofaen, sætter sig godt til rette og tager tæppet over benene...........og siger insisterende "båbol" (fodbold) med fjernbetjeningen i hånden! Suk, så er han tabt til mændenes verden ;)

28 November 2010

Den dag julen begyndte

Øhhhhhhhh, ups......1.søndag i advent. Allerede??

Far har også været kreativ sammen med sønnike, som han endelig fik overbevist om sneens lyksaligheder. Ih, hvor det hyggede sig, det var så dejligt at se *lurve*.
Nå ja, det kreative: Et styks lillebitte snemand lavet sammen med R.
Nå ja, det kreative: Et styks lillebitte snemand lavet sammen med R.
Så har R lært at sige [cherioo] og [dad]......Mon ikke man skulle finde Postmand Per på dansk til ham i stedet!!!?!

27 November 2010

Sådan undgår man 1/4 nusset hvidkål bagerst i køleskabet...

I kender det godt ikk': Man har brugt halvdelen af sit hvidkålshoved - og så løber man tør for idéer og ender med at smide det sidste hvidkål ud, når det er blevet dårligt (og bande over at smide mad ud).
Ih, hvor jeg kender det, og det gjorde jeg (igen) i går.

Så her er et par idéer til at få gjort kål på kålen. Fem retter, hvortil der skal bruges 1/4 hvidkålshoved til hver.
Retter som mildner hvidkålen i stedet for at fremhæve den bitterhed, retter som børnene ikke rynker på næsen ad.
Vælg dem du synes bedst om (hvis du undrer dig over matematikken i 5*1/4.......).
Et hvidkål kan holde sig længe, når det bliver opbevaret køligt, så hvis du planlægger måske 2 hvidkålsretter pr. uge, så får du sagtens brugt hvidkålen, mens den er frisk.

Lad os begynde!
Vegetariske hvidkålsburritosLyder det sært? Jeg fik opskriften anbefalet af en bekendt, der er til Raw Food og er helt vild med den. Jeg gik med til at prøve den, og den smager fantastisk....og jeg er ikke engang vegetar ;).
Opskriften ligger her: http://dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=5281.
Årsagen til at den er først i rækken, er at man skal bruge store hvidkålsblade (til burritos'ne), så man har brug for at hvidkålshovedet stadig er helt.


Salat med hvidkål, ananas og rosinerAnden ret. Her bruger vi den helt friske hvidkål rå (bagerst på billedet, undskyld jeg ikke har et bedre billede. På billedet er salaten serveret med en karryrisret med rejer og ananas. Salaten passer eminent til!):
En gammel klassiker fra dengang "eksotiske" frugter fra dåse var det hotteste. Men ikke desto mindre er den en rigtig god salat, hvor ingredienserne spiller rigtig godt op til hinanden, hvidkålens bitterhed bliver mildnet af de andre ingredienser og sødmen giver én lyst til at spise en masse af den.

1/4 hvidkålshoved - snittet i smalle strimler og
1 stor dåse ananas - skåret i mindre stykker
En stor håndfuld rosiner

Dressing:
3 dl creme fraiche
1 dl mayonnaise
Lidt af ananassaften
1/4 tsk sukker

Bland hvidkål, ananas og rosiner.
Bland dressingen og bland den godt med salaten.
Stil i køleskabet indtil den skal bruges.

Variation:
Jeg har hørt i min øresnegl at blander man æblebåde og porrer i salaten, får man en salat som skulle være kendt for et eller andet. Men det er altså bare en, jeg har fra min mor, hun har den vist fra TV-køkkenet for maaange år siden.


Wokret med kylling og hvidkål
Tredje ret: Her skal hvidkålen tilbederes i kort tid, så der stadig er bid i, så vi skal altså bruges den mens den stadig er spændstig.

500 g kyllingekød (bryst, overlår, underlår osv.)
1/4 hvidkålshoved - snittet i smalle strimler
En smule rød chili
Lidt soya
En smule farin
En anelse fiskesauce/østersauce
Lidt citronsaft
En god slat koriander
Salt og peber

Steg kyllingen i en varm pande/wok.
Tag kyllingen af panden og svits kålen på panden.
Tag kålen op og kom resten af ingredienserne på panden, vend dem lidt rundt.
Kom kålen på panden og bland med "snasket".
Tag af varmen med det samme.

Spises med ris.

Gryderet med lam og kål
Ret nr. fire: Hvidkålshovedet er stadig i sundhedsmæssig forsvarlig tilstand, men måske efterhånden lidt slapt i det.
Så kan du lave den her, som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen:
http://saga-i-farver.blogspot.com/search/label/Gryderet%20med%20lam%20og%20k%C3%A5l.
Man kan vælge at lave enten den "moderne" version eller vikingeversionen.
Den ser måske lidt kedelig ud, men ja, jeg er, som sagt, en elendig madfotograf. Det er en rigtig lækker ret.


Wellnesssuppe (eller "fedtforbrændingssuppe")
Ret nr. fem: Har du bare brug for noget der er rigtig godt for dig, måske efter en omgang madfråds til julefrokosten? Noget som får maven til at falde til ro og dit indre system til at sige tak? Så lav denne lækre suppe. Den er i øvrigt også god at tabe sig på.
1/2 liter vand
1 løg, porre eller forårsløg
1/4 hvidkålshoved
2 dåser hakkede tomater
50 g grønne bønner (eller hvide bønner fra dåse)
100 g gulerødder
1 peberfrugt
3 stilke bladselleri
1 grøntsagsbouillonterning
Chili
1-2 tsk ingefær
Karry
Salt og peber
Sød chilisovs
Snit, hak og del og kom alle grøntsagerne i en gryde sammen med krydderier. Tilsæt vand og bouillonterning, opvarm til de simrer og tilsæt tomaterne. Lad suppen simre i 20-30 minutter.

26 November 2010

Den bedste lakseret og Hvordan man får brugt batat'er

Nu er jeg jo kommet ind i vanen med at købe fisk hos fiskehandleren på vej hjem fra pilates om torsdagen, og han har de lækreste laks. 
                                      

Så jeg måtte jo finde på en rigtig god ret til dem, som ydede dem værdighed, og det blev denne:
Det er meget enkelt, jeg har ikke lyst til at overdøve den gode smag af laksen. Så:
- Fisken stegt på panden i 2*3 min.
- Halverede cherrytomater fik lige et par minutter til sidst sammen med fisken på panden, det forstærker både det søde og syrlige i tomaterne, mums.
- En håndfuld fetaost over.
Tilbehør: Kogte kartofler, dampede broccoli, hollandaisesovs (hvid sovs med citron).


Og så stod jeg den anden dag med 3 batater (søde kartofler), som jeg havde været så letsindig at bestille til levering. Det endte med følgende ret (tak til Mali).

Ovnbagte batater med olie, salt og rosmarin.
Feta og cherrytomatsalat.
Dressing af creme fraiche, salt og peber, citronsaft og eddike til ovenpå bataterne.
Samt hakkebøffer.

Det var LÆKKERT! Salaten og dressingen var perfekte til at give noget lidt "skarpt" og frisk til at spille op til de søde "melede" batater. Og det var rigtig godt med hakkebøffer, som var bataternes modsætning i smag og konsistens.
Bøfferne kunne dog godt have brugt en sovs, kunne vel bare have kogt panden af med lidt vand og maizena. Det må blive næste gang.
Jeg kunne også godt overveje at lave en frisk grøn salat til.

Ang. den der levering, så fik jeg fra Økovejen, og var yderst tilfreds. Gode varer, præcis levering, og rigtig gode priser.
Det er økologisk, men billigere for mig at købe der end at købe konventionelle grøntsager i mit lokale (temmelig dyre) supermarked.
For ikke at tale om at jeg slap for at slæbe 17 kg grøntsager hjem selv!

Er der nogen, der har set min baby...

Sådan så det ud, da jeg skulle ud og hente R ind fra middagslur. Havde godt været henne adskillige gange for at tjekke om sneen faldt ind i vognen. Var der nogen der sagde SNE , ca. 30 cm kom der i løbet af dagen:
Klik på billedet for at se en større version

Navn: IMG_8921.jpg
Visninger: 107
Størrelse: 46.4 KB
ID: 59724

R var i øvrigt ikke særlig vild med alt det der ..."schne". Gav ham flyverdragt på i formiddags og hev ham med udenfor, hvor han stod som limet til det sted, hvor jeg havde stillet ham, mens jeg ryddede fortovet for sne. Stod meget alvorligt og helt stille, indtil han bedende sagde: 
"Krammer! Indefor, mor. Ked af det". Ok så, så går vi indenfor igen, mors lille stueplante
Han skal såmænd nok vænne sig til det, jeg kan huske i sommers hvor det tog en uges tid at få lokket ham til at gå på græsset med bare tæer - han sanser altså bare så voldsomt, at det næsten bliver for meget for ham.



Det er i øvrigt faktisk rigtig rart, at han kan kommunikere så godt, det gør det meget nemmere at opfylde hans behov, når han siger "mor knøket, ru'bød, sulten" (køkken, rugbrød). 
Han bruger lidt udsagnsord og taler en smule i hele sætninger, men for det meste er det navneord, tillægsord og forholdsord i stikord.

23 November 2010

Havregrynskugler!


Jeg har min særlige opskrift, som jeg synes smager allerbedst af alle. 


Der er forholdsvis meget havregryn og forholdsvis lidt sukker i, sådan kan jeg bedst lide dem.
Og appelsinsaften giver et frisk og mundvandsfremkaldende twist.


Sagas havregrynskugler
ca. 100 stk.

250 g smør (rigtigt smør, ikke blandingsprodukt)
7 dl havregryn
2 dl kokosmel (+ resten af 200 g's posen til at trillle kuglerne i)

Mellem 1 og 3½ dl sukker, alt efter smag (jeg plejer at bruge 1 dl)
4 strøget spsk kakaopulver
1 strøget spsk vaniljesukker
Saften af ½ appelsin

Sådan gør du:
- Lad smørret stå ved stuetemperatur og blive blødt. Pisk det luftigt med en elpisker
- Bland resten af ingredienserne i og ælt sammen, det er nemmest med hænderne.
Der er forholdsvis meget "tørstof" vs. smør, så der skal arbejdes lidt for at få det sammenhængende. Kom evt. lidt mere smør i, hvis massen ikke er snasket nok.
- Trilles til kugler, der rulles i kokosmel og placeres på et fad
- Sættes i køleskabet til de er kolde (eller udenfor, hvis det er koldt nok. Husk at dække dem af - og at tage dem ind igen, før de bliver frosne;) )
- Når de er kolde, kommes de i en lufttæt bøtte

Kan holde sig 14 dage i køleskab (...teoretisk).


Variationer:
- Brug honning i stedet for sukker. Du skal bruge den halve mængde i forhold til sukkker. Kom en smule flere havregryn i blandingen også.
- Rist havregrynene en anelse på en tør varm pande.


Namnam-kugler

3 dl havregryn
½ dl hakkede hasselnødder
100 g smør

1-2 dl honning
1 spsk kakao
ca. 1 dl æblesaft
Kokosmel til at trille kuglerne i.

Varianter:
- Andre nødder, cashew, mandler.
- Undlad æblesaften og tilsæt lidt mere honning og kakao

Havregryn og smør smuldres sammen. Resten af ingredienserne kommes i, bortset fra æblesaften. Smag til hvor meget honning du foretrækker.
Kom æblesaft i, ælt godt. Kom kun lige nøjagtig så meget i, som der nødvendigt for at få kuglerne til at hænge sammen.


Mørke kugler - for voksne
3½ dl havregryn
1½ dl flormelis
3 spsk kakao
25 g kokosmel + ekstra til at rulle kuglerne i.
Evt. ½ dl blendede hasselnødder
En smule vanilje
15 g mørk chokolade
15 g smør
0,5- 1 dl honning
½ dl kold kaffe

Bland alle de tørre ingredienser, hæld kaffen i og bland.
Smelt chokolade og smør sammen over SVAG varme i en gryde. Tag af varmen. Hæld honningen i.
Bland i resten af massen og arbejd det godt sammen.
Tril kugler og rul dem i kokosmel.

Variant: Dystre appelsinkugler
- Udelad chokoladen.Tilføj:
- 1 appelsin
- ½ dl hasselnødder ELLER 50 g hakkede mandler

Smuldr smørret i havregrynene.
Tilsæt blendede nødder/mandler.
Riv appelsinskallen. Pres appelsinen.
Kom skal og saft i massen og ælt det sammen med sukker, kakao og kaffe.
Tril til kugler og rul dem i kokosmel.

22 November 2010

Fra slå-om nederdel til cocktailkjole (sy)

Ingen regel uden undtagelser. Jeg ser ikke lige mig selv som glimmertypen i stiletter og cocktailkjole, men vi har alle godt af lidt glamour en gang i mellem :).

Det startede ellers et aldeles uglamourøst sted: Jeg var et smut i gen'neren, og en slå-om-nederdel fangede mit blik. Men der var noget ved stoffet....og jo da: 100% silke :).

Ikke lige efter min normale smag eller stil, men jeg kunne ikke lade den hænge - til 25 kr.! Hvad skulle den så bruges til?
Jeg har nemlig en regel om kun at købe stof, som jeg har en plan for. Stoffet mindede mig om juletræs-glaskugler, så planen blev en jule(aftens)kjole.

Jeg har tidligere lavet en kjole ud fra mønster nr. 15 ("Trendy Chic") i Ottobre Magasin 02/2009, som var god til mig. Fat i mønsteret igen og costumize med masser af inspiration fra Clothing-sektionen på http://www.craftster.org.

Efter første omgang mønsterlavning og tilretning og syning havde jeg dette:
Skulle jeg lave den stropløs, med ærmer eller med stropper, og i så fald hvilke?
Stropløs...nix, jeg er ikke 16 år mere (Det er ikke, fordi jeg er blevet mere snerpet, men mere fordi...suk... jeg ikke vil risikere at ende med kjolen ned om livet, fordi fortrinene ikke klarede jobbet). Ærmer, har jeg allerede afprøvet.
Stropper altså og efter lange og trange overvejelser, og hjælp fra GDS-SB'erne, blev det til brede stropper (8 cm), sådan en lille smule ærmeagtige.

Det endelige resultat:
Meget tilfreds, men var ved at blive vanvittig af al den tilretning, det bliver altså ikke hver gang, at jeg gider lave/tilpasse mit eget snitmønster.
Jeg vil helt klart lave flere kjoler efter det mønster , jeg synes at det passer godt til min statur. Måske nogle lidt mere hverdags- eller sommeragtige.

I øvrigt er jeg totalt i jubel over min første pæne usynlige lynlås (omend det var Vanadias trykfod og hende, der syede den ene halvdel i for mig).

17 November 2010

Fikse idéer

Tak til Katrine (aka. Kattekluns) for at huske mig på denne fede idé, da knægten ville have "kiiiiiiiiiks", og den onde moder ikke synes, at han skulle have slik lige da: Havregrødsklatkager.

De skal have lov til at stege ret længe, så de hænger godt sammen på den ene side, før man forsigtigt vender dem med en spatel. Blev spist med hjemmelavet blommemos med stor fornøjelse.

Og et andet fikst tip: Jeg elsker stegt flæsk med persillesovs, men jeg elsker ikke at stå i røg og damp og fedt-os (og have flæskelugt i gardinerne i en uge efter), at skulle holde øje med dem hele tiden, vende og dreje, og at skulle rengøre pander bagefter.
Men SÅ (tahaaah ;) ).....fandt jeg en opskrift på, hvordan man laver Stegt flæsk i ovnen. Man behøver ikke at stå over flæsket, mens det steger, rengøringen er minimal, og der skal kun en lille smule udluftning til bagefter.
Jeg er helt solgt, vil aldrig lave stegt flæsk på andre måder mere!

Stegt flæsk i ovn
- Tænd for ovnen på 225 C (ikke varmluft).
- Læg flæsket på bagepapir på en plade, drys det med salt og smid det ind i den varme ovn.
- Giv det 15-20 min. alt efter ovnen.
- Tag pladen ud og hæld fedtet fra (vigtigt for at flæsket bliver sprødt).
- Vend flæsket og giv det 5 min. på den anden side.
- Tag ud og lad det lige hvile et par minutter på køkkenrulle/viskestykke til at tage overskydende fedt.

Og nyd!

14 November 2010

Stor pære (sy)

Her er så næste projekt i min række af kæmpemad :D.
Den bliver flittigt brugt af både barn (der triller rundt ovenpå den) og mor (der synes at den er en herlig dasepude). Som sædvanligt har jeg forklaret alle skridt i detaljer, jeg kan ikke lade være. Jeg vil så gerne have, at nybegyndere også kan være med.
Nogle bliver lidt afskrækket af mængden af tekst, men det er ikke et svært mønster. Tværtimod er det et enkelt, og ret hurtigt projekt.

Stor pære
Omkreds på tykkeste sted: 115 cm (diameter: 37 cm)
Højde inkl. stilk: 50 cm

Materialer
Følgende i størrelser på 110*55 cm:
- Grønt lagenlærred eller satin til pæren,
- Pladevat
- Evt. lagenlærred til foer, ufarvet.
Desuden
- Brunt lagenlærred til blomst og stilk 25 * 25 cm.
- En rest vlieseline med lim på begge sider, samme størrelse som blomsten.
- Fyld. F.eks. skumgummifnuller, krøyerkugler, indholdet af et par slagtede sofapuder eller en kugle i skumgummi (32 cm i diameter).
- Brun og grøn sytråd.

NB!
1. Et par vigtige ord om fyld, foer og pladevat:
- Pæren bliver jævn og flot i overfladen, når man bruger pladevat indeni.
- Hvis du bruger krøyerkugler som fyld, vil jeg stærkt anbefale, at du laver et inderfoer. Det er SÅ træls med små bitte kugler ud over hele hytten, fordi barnet fik revet hul på kreationen.

2. Et par ord om stofvalg:
Man kan bruge lige den slags stof man har lyst til, jeg vil dog anbefale at man vælger faste stoffer, da kreationerne kan bliver noget deforme, hvis man vælger strækstof.
Jeg prøver at vælge stof der har samme tekstur som de rigtige frugter/mad. Og jeg prøver at finde forskellige slags stoffer, ru og glatte, bløde og krasse, blanke og matte. Det giver gode sanseoplevelser for børnene.
Jeg bruger ofte lagenlærred, fordi det er nemt at arbejde i og billigt. Satin kunne være et godt valg til blanke frugter eller til blade, brun hør til rugbrødsmadder, uldfilt til appelsiner osv. Mulighederne er uendelige.

MønsterdeleMønsterdelen til pæren:

Mønsterdelen udskrives og forstørres i en kopimaskine fra A4 til A3.
De to pæredele sættes sammen som angivet.

Klipning og forberedelse
- Klip 5 pæredele i grønt lagenlærred (med 1 cm sømrum).
- Klip 5 pæredele i pladevat
- Klip evt. 5 pæredele i foerstof
- Zigzag nu de fem pæredele og de 5 pladevatdele sammen. Dvs.: Zigzag én pæredel og én pladevatdel sammen, hele vejen rundt i kanten.
Gør det samme med de resterende dele. Læg til side.

Blomst
- Tag det brune lagenlærred og klip to firkanter, 10*10 cm.
- Stryg vlieselinen bagpå det ene stofstykke. NB! Stryg på stoffet, ikke på vlieselinen.
- Tag papiret af, læg det andet stofstykke på og stryg på stoffet.
- Klip en stjerne med 6 takker ud, det er blomsten.
- Sy med en tæt zigsag hele vejen rundt langs blomstens kant.

Stilk
Klip nu et rektangel på 15 * 8 cm, og sy det sammen på den korte led og i toppen:
Vend retten ud og fyld stilken med polyestervat/pladevat

Syning
- Sy to pæredele (evt. med pladevat på) sammen ret mod ret. Gør dette to gange.
NB! Årsagen til, at man starter med at sy dem sammen to og to, skyldes primært, at det gør det meget nemmere at lave samlingerne lige og korrekte. Så jeg anbefaler at man gør det på denne måde. Det giver også et syarbejde der er nemmere at sidde med.

- Så har du to dobbelt-dele og en enkelt del:

- Sy de tre dele sammen, men lad en åbning være til at vende igennem. Den skal være øverst i pæren
(og ikke nederst, som jeg har gjordt på billedet. Det var dumt, for der skal jo være en åbning til at sætte stilken i, når man har vendt pæren om på retten):

- Vend pæren om på retten.
- Stilken stikkes ned i det øverste af åbningen du vendte igennem og ri'es fast.
- Blomsten sys på ved at sy igennem den og tomatstoffet rundt i en cirkel i bunden af pæren.

Evt. foerLav endnu en "tomat" (eller "foerbold" kunne man også kalde den) med foerstoffet. Lad en åbning stå til at komme fyldet i igennem.
- Zigzag alle kanter.
- Vend retten ud.

Færdiggørelse(- Sæt evt. "foerbolden" indeni pæren).- Fyldet kommes i, fyld godt op.
(- Åbningen på evt. foer sys solidt til i hånden).
- Sæt stilken øverst i åbningen.
- Derefter sys åbningen på pæren til med små tætte sting i hånden
(eller der laves en lukning med lynlås, hvis man ønsker nemt at kunne tage yderstoffet af for at vaske det).
Stilken bliver samtidig syet fast - sy også nogle sting igennem stilken på tværs.
Det var det, endnu en til samlingen :)

"Kald mig bare krea-barn"

Nu handler denne blog jo mest om alle de kreative ting jeg laver, så der er ikke så meget om min dejlige søn.
Men nu er han ved at have en alder, knap 21 måneder, hvor han også hitter på kreative ting, lege og løsninger og I skal da ikke snydes for dem også:

R elsker at klæde sig ud med de mange tørklæder i legekassen. F.eks. som "Den bestøvlede rødhætte i undertøj"........

Når man er meget sulten, så er det da godt at man har to hænder, så man kan spise dobbelt så hurtigt (og spise mors mad):
Moderen har endnu ikke givet R det officielle merchandise, og så må man selv lave yndlingspersonagen ud af Duplo.
R sad læææænge og rodede i kassen og samlede klodser, indtil han havde konstrueret dette og hev mig hen for at "Seeeeee!". Kan I se hvem/hvad det er? Moderen er ret stolt;).

Postmand Per selvfølgelig med postbil - og katten Emil!

11 November 2010

Jeg missionerer lige lidt, ikk': Madplaner!

Tro mig, jeg troede aldrig at jeg ville komme i gang med sådan noget som madplaner! Jeg er totalt uorganiseret.
Men jeg fandt ud af at når jeg tvinger mig selv til at være organiseret nok til at lave planen, kan jeg være uorganiseret resten af måneden og stadig have styr på madlavningen. Hurray :D.
Det er i øvrigt også derfor at jeg laver til en måned ad gangen. Ikke fordi jeg er totalt organiseret, men netop jeg er alt for uorganiseret og underskudsagtig til at orke at gøre det hver uge...
Det tager måske noget tid en aften eller to om måneden, hvor man skal sætte sig ned og fokusere og planlægge og regne ud, men så slipper man også for alt stressen med indkøb på vej hjem fra arbejde, forsøg på at regne ud, hvordan man får et måltid ud af det, der er i skabene og prøve på at regne ud, hvordan får maden færdig om 15 min. når kødet stadig er frossent - og man får prøvet en masse nye og spændende retter.

Fordele:
1. Jeg behøver ikke at stresse over, at finde ud af hvad vi skal have.
2. Jeg har ingredienserne i huset, når de skal bruges.
3. Jeg sparer penge, fordi jeg kan købe større portioner (fordi jeg ved at jeg får dem brugt), og fordi jeg han vælge lidt billigere retter på forhånd i stedet for at være tvunget til dyre sidste-øjebliks løsninger.
3a. Jeg får brugt hele madvaren, i stedet for at jeg kun havde en idé til det ½ hvidkålshoved og resten når at blive for gammelt, inden jeg har fået flere idéer.
4. Vi får lækrere mad, fordi jeg ikke sidste-øjebliks-komponerer noget ud af hvad køleskabet gemte, hvilket som regel bliver noget almindeligt og kedeligt.
5. Fordi jeg ved hvad vi skal have, kan jeg gå i gang i god tid og få ordnet ting på forhånd, så når den er 45-min-i-aftensmads-tid, skal jeg bare lige smide ting i ovnen og nusse en salat sammen.
6. Jeg kan overskue at have en fast fiskedag, fordi jeg har fundet opskrift i god tid (har ellers ikke spist særlig meget fisk (udover pålæg) og havde svært ved at finde på, hvad jeg skulle bruge den til, når jeg stod med den). Desuden har jeg alt hjemme hvad der skal bruges, og bare skal købe frisk fisk med hjem om torsdagen, når jeg går forbi fiskebilen alligevel.
7. Og ikke mindst er der meget mindre stress omkring indkøbene! Jeg kan købe stort ind sjældnere og så bare supplere i det små, fordi jeg ved hvad jeg har brug for.

Tæl mig blandt de overbeviste. Det her bliver man afhængig af !

Praktiske tips:
- Mit store problem var at finde ud af hvordan jeg skulle komme i gang med at finde opskrifter.
Jeg har en del kogebøger (man kunne også raide Føtex, låne dem på biblioteket eller bruge mad-blogs/hj.sider som inspiration), og så satte jeg mig simpelthen ned med en og krydsede af ved de opskrifter, jeg havde lyst til at lave.
Én kogebog til én uges mad, og jeg laver planen til en måned ad gangen.
Så nogle uger står den på semivegetarmad (Grønt er godt for maven), andre på moderne engelsk mad (Jamie Oliver) og andre igen på børnehittene fra Krudtugler og Kanel.
- Jeg sidder og laver indkøbsseddel samtidig, så jeg får skrevet ned alt det tilbehør, der skal bruges og får købt det.
- Føler dig i en spændetrøje, hvis du skal lave bestemt mad på bestemte dage? Lav planen til en uge, men uden angivelse af hvilke dage, I skal have hvad. Når jeg er i gang med en uge, flytter jeg gerne om på, hvilke retter vi skal have i løbet af ugen, så det ikke bliver for ufleksibelt. Køb ind og lav tingene i løbet af ugen, som du har lyst.
- Jeg prøver at lade være med at være alt for kræsen og holde mig til det jeg kender, når jeg vælger fra kogebøgerne:
*Champignonforårsruller lyder måske sært, men prøv ad.
* Eller har du aldrig lavet mørdej til tærter? Når du ikke skal stresse rundt, har du tid til at afprøve nye metoder.
*Savoykål? Kender det ikke og det smager sikkert grimt? Giv det en chance, du kunne blive positivt overrasket.

08 November 2010

...

...

07 November 2010

Hvor er moars "messanand"? ;)

Hvad siger man lige når.....


- R går hen og peger på mine ben (jeg har kun undertøj på) med mange små tydelige blodårer (af den slags der kan blive åreknuder når man bliver ældre) og forarget siger: "Tegnet?"

- Jeg sidder på toilettet og R står og kigger ind af sprækken i døren (havde den ikke helt lukket, så jeg kunne holde øje med ham), hvorefter han traver ind, hiver ned i mine pyjamasbukser, peger på skridtområdet og siger "Messanand? Væk?"

- R sidder og hygger med at gnaske rå havregryn (uden mælk), og taber en slat af dem.
Jeg siger: "Så må vi hellere finde kosten og feje op". Han står længe kigger frem og tilbage fra sin skål med havregryn til havregrynene på gulvet, skål, gulv, skål, gulv. Og SÅ vender han med en bestemt mine skålen med resten af havregrynene på hovedet og går ud og henter håndkosten ;).

En viking efter sukker.....

Nå, så har du læst det forrige indlæg og tænker, at vikingemad ser klamt ud og at folk levede af kål, brød og øl. Intet kunne være længere fra sandheden!

Og derfor vælger jeg at fortsætte med vores alle sammens mest udbredte afhængighed:
Lækkerier - forstået som desserter, lækkert brød, kager og slik (og det er med vilje at jeg ikke skriver "søde sager", for vikingetidens lækkerier var ikke nødvendigvis meget søde, men man gjorde sig store anstengelser for at gøre dem det).

Hvad havde man så, man kunne lave lækkerier med?- Honning må med, de var den eneste kilde til ”ren” sukker. Men det var svært tilgængeligt og der var ikke nær nok til at dække efterspørgslen. Derfor var mjød, en alkoholisk drik lavet på honning, også en drik for de rige. Honning var dyrt.

- Noget andet man havde, var mælkeprodukter i mange former. Og her må ikke glemmes smør.

- Frugt, bær og (hassel)nødder. De må ikke undervurderes. Ikke bare smager de godt, de var også en kilde til vitaminer en stor del af året, da de kunne opbevares længe.

- Æg. Men ligesom mælk, var æg en sæsonvare, og desuden gav høns færre æg, end de gør i dag.

- Mel. Man foretrak fintmalet mel, men kunne ikke lave helt hvidt mel som i dag, så grovspelt, grahamsmel el.lign. kommer tættest på hvad hvede angår, men hvede var dyr, da den er svær at dyrke nordpå. Rug klarer sig godt her, der er en årsag til at rugbrød er en traditionel spise her. Havre og byg kan også dyrkes her, men begge har i Nordeuropa i perioder og visse stedet været anset for dyrefoder. Men kommer man langt nok nordpå (Norge, Sverige, Finland) var det kun dem, der trivedes og det var derfor også det, som mennesker spiste. Havre og byg i Danmark til mennesker? Jooo til en vis grad, især byggen.

- Krydderier og krydderurter. Lyder det mærkelig i sammenhæng med lækkerier? Bare vent og se i kommende indlæg, du vil blive overrasket :).

Hvad kan man så lave med de ting? Og hvad har man realistisk set faktisk lavet?- En ting som alle spejdere kender er bagte æbler evt. med fyld. Har man lavet sådanne i vikingetiden?
Æbler har man haft. Og flere ingredienser behøves faktisk ikke: Æbler kommer til at blive sødere af at blive bagt, og i et samfund, hvor sukker var sparsomt, tror jeg at man har gjort sig umage med at skaffe søde sager – det ligger i vores gener at ville have sukker, fordi det er en nem kilde til energi for kroppen. Af den grund alene tror jeg, at man har bagt æbler.
Desuden er det den enkleste måde at tilberede æblerne på bortset fra at skære kernehuset fra og spise dem rå.
Og så har æbler været en ting som man havde tilgængelig meget af året, og når man har det, så giver mennesker sig som regel til at eksperimentere med hvad man kan med tingene, i stedet for at spise dem på samme måde måned efter måned, år efter år.
Så jeg vil krydse af for:

Bagte æbler Brug madæbler for en smagfuld syrlig sødme eller spiseæbler for en mildere smag.
Men så skal vi også have lidt sjov (og hvis vi følger ovenstående med at menneskets kreative sans tvinger os til at eksperimentere, så tror jeg også at det er autentisk).
Man kan hule kernehuset ud med en kniv, så man har et hul i æblet. Så blander man lidt smør med f.eks. hasselnødder og kommer en klat ned i hullet.
Man kan også komme et bær oveni hullet, brombær passer godt sammen med æbler.
Bages ved gløderne fra et bål eller sættes i en gryde eller en pande over bålet i ca. 30-40 min, til de er bløde, når man trykker på dem. Vend dem lidt undervejs, eller flyt lidt på dem, så de bliver bagt ensartet. (Eller bag dem 20-25 min. ved 150 C i en moderne ovn).


Et andet lækkeri, som faktisk føles helt moderne i disse smoothies-tider er: tykmælk med bær. Og ikke desto mindre er det en dessert som er kendt fra endda før vikingetiden.
I dag ville man nok blande noget mere sukker i, men i et samfund hvor sukker (dvs. honning) var sparsomt, var syrlig ting, som jo faktisk også har en vis sødme (for ellers ville de være sure, ikke syrlige) anset for at være "søde sager". Og bærrene giver også sødme.

I øvrigt var mælkedesserter jo langt langt op i tiden en af de allermest udbredte lækkerier, fordi det var de billigste og bestod af noget som var tilgængeligt for de fleste. Hvis du bare spørger din mor eller mormor, hvad der var de lækreste desserter som barn, er der stor sandsynlighed for at mælkedesserter er blandt dem. Og vores ymer med ymerdrys eller jordbær med fløde er stadig en stor del af vores madkultur.

Tykmælk med bærMUMS. Meget mere er der ikke at sige om den sag!

Vores mælkeprodukter er anderledes end dengang. Hvis du vil lave din tykmælk selv, kan du gøre således med dagens mælkeprodukter:
Der bruges 1½ dl sødmælk og 1/4 dl kærnemælk pr. person. Plus evt. et lille skvæt fløde. Mælkeprodukterne skal have stuetemperatur eller lidt højere.
De piskes godt sammen i en skål, og hældes op i det antal tallerkener, der svarer til antal personer man laver til.
Dæk tallerkenerne til og lad dem stå lunt til dagen efter.
Stil dem derefter koldt et par timer (køleskab, hvis man er moderne), det udvikler smagen.

Hvilke bær? Brombær, hindbær, ribs, jordbær osv. Brug friske bær i sæsonen - eller tørrede eller frosne bær udenfor sæsonen.
Er man lidt mere nordnordisk, er der mange bær som er karakteristiske for områderne nord for Danmark. Der må jeg desværre meddele at jeg ikke har så meget viden på det område endnu – men dem der kan spises rå, kan også bruges i denne dessert.

Så er det så enkelt som at tage sine bær (og evt. blande dem med en smule honning), blande dem med tykmælken og nyde retten. Hvis du bruger frosne bær, kan du enten afdryppe dem eller du kan blande saften i tykmælken, så bliver den rødlig.

Det var to af de allermest grundlæggende desserter. Der skal nok komme flere :)

04 November 2010

Vikingemad Lektion 1

Nå! Lad os så gå i gang.
Hvad er det allermest grundlæggende? Hvad kan vi være sikker på blev spist i vikingetiden? Og hvilke ting, som vi anser for "gammel" mad, havde man ikke, så vi kan starte med at luge dem væk?

Til det formål lavede jeg en gryderet i går. Retten indeholder lammekød i tern, gulerødder, kartofler, kål, mælk+fløde samt salt og peber:
Den er god at bruge til at forklare nogle grundlæggende ting om vikingetidens mad og madlavning:

Først og fremmest: Hvad er noget af det mest grundlæggende man kan gøre med madvarer?
Tja, jeg vil mene, at det er at hakke dem i stykker, smide det hele i en gryde og hælde noget væske over, så det kan stå og småsimre, mens man laver noget andet.
Så bortset fra at smide ting ind i gløderne af et bål og vente, til de er møre, er gryderetter efter min bedste overbevisning, noget af det allermest grundlæggende. Heldigvis har vi jo så også arkæologisk og skriftmæssigt bevis for, at man lavede gryderetter i vikingetiden, så jeg vil med god samvittighed lave autentiske gryderetter.

Find 2 fejl;).
- Jeg valgte gulerødder af en bestemt årsag. Gulerødder var nemlig ikke orange i vikingetiden, de var primært hvide, som pastinakker og havrerødder. Nogle gange muterede de, som mange andre planter, naturligt til andre farver; gul, orange, lilla, men det var først i 1600-tallet at hollandske grøntsagsavlere renavlede mutationerne. Så gulerødder i sig selv er ok til vikingemad, men det er bedst hvis du kan finde dem i andre farver end orange også.

- Den anden ting som man ikke havde i vikingetiden, men som er blevet så meget en del af vores madkultur, at man næsten ikke kan forestille sig ikke at have dem, er kartoflerne. De stammer fra Amerika. De blev først udbredt brugt i Danmark i 1800-tallet.
Så husk at selvom ting kan virke som en integreret og naturlig del af den danske madkultur, kan de godt være indført for nyligt (det samme er i øvrigt tilfældet for rabarber, de blev også først brugt fra i 1800-tallet).

Hvad spiste man så i stedet som det kulhydratrige indslag? Pasta? Nej, det havde italienerne for sig selv længe endnu, ligesom asiaterne havde risen, som heller ikke blev brugt her.
Brød var det at man spiste til. Ikke hvidt, det kunne man ikke lave med datidens metoder. Hvis man skal lave noget lignende, skal melet være grahamshvedemel, fuldkornsspelt el.lign. Man foretrak sit mel "fint", dvs. fintmalet, så ikke noget med hele kerner eller groftmalet mel.
Brød og mel skal nok få sit helt eget kapitel en anden god gang.

- Nu kommer vi til en ingrediens som var vidt udbredt og veldokumenteret for vikingetiden som ingen anden: KÅL.
Køkkenhaver i vikingetiden var ligefrem kendt som kålgårde, og havde (surprise!) primært kål, specifikt grønkål, som dyrkningsobjekt. Så kål kan vi sætte kryds ved, den er mere end ok til vikingemad.
Men visse typer kål er fremavlet efter vikingetiden: blomkål, broccoli, rosenkål, savoykål, spidskål. Strandkål (og andre vilde kål), hvidkål og grønkål kan du bruge, de eksisterede i vikingetiden.
Stort set alt du kan finde på at gøre med kål vil kunne argumenteres for som passende til vikingemad. Men husk at holde det enkelt.
Kål vil jeg også fortælle meget mere om herinde på bloggen senere.

Det er en god tommelfingerregel, når det gælder vikingemad: Hold det enkelt. Dels fordi det er nemmere at argumentere for de enklere ting; jo mere kompliceret, jo flere led skal man kunne argumentere for.
Og dels fordi vi ved at kogekunsten i middelalderen blev meget kunstfærdig og indkorporede mange dyre og importerede ingredienser. Derfor ligger det lige til højrebenet at argumentere for at kogekunsten var enklere i vikingetiden, ellers ville man jo ikke have haft brug for i middelalderen at lave kogebøger og importere kokke, hvis man allerede havde sit eget kunstfærdige køkken.
Og som en krølle på halen så ændrede samfundstrukturen i middelalderen sig (det vil jeg ikke komme mere ind på her, men STORT emne), så velstanden blev koncentreret hos færre mennesker end i vikingetiden.
Det gav også mulighed for et mere kunstfærdigt køkken (hos de få rige) end i vikingetiden. I vikingetiden var der absolut også rige og fattige, men velstanden var fordelt blandt flere mennesker, så absurd rige mennesker var der færre af, og derfor mindre fuldstændig uvirkeligt dyrt statuskøkken (f.eks. brugen af kilovis af rasende dyre krydderier, der kostede mere end deres vægt i guld, og brugt mere af prestigeårsager end fordi man synes at de smagte godt).

- Mælk og fløde. Her tænker man jo at vi her har en ingrediens som fandtes i rigelige mængder, ikk.........?
Men nutidens køer, som giver mælk i meget lang tid efter at de har kælvet, er en moderne frembringelse. I vikingetiden gav køerne ikke mælk i nær så lang tid efter kælvingen, så frisk mælk var ikke tilgængeligt hele tiden.
Hvis vi tager et smut til Færøerne og Island ser vi at helt op i det 20.århundrede at frisk mælk anses for at være et råmateriale, ikke noget man konsumerede, som det var.
Tykmælk, ost, smør, skyr - det var det, man indtog sin mælk som. Der er en rigtig god årsag til dette: Det kan nemlig holde sig meget længere end frisk mælk, og derfor havde man produkter af mælk tilgængelige i lang tid efter, at koen var holdt op med at give mælk. Det er rimeligt at antage, at man havde samme holdning og gjorde ligeså i vikingetiden.

- Salt, også kryds ved det. Det meste af det salt, vi spiser i dag, er fra naturligt skabte underjordiske saltlagre, de hedder salthorste. Skal det være autentisk til brug i Danmark, så vælg havsalt, særlig sydesalt.

- Peber var dyrt, rigtig rigtig dyrt. Det skulle importeres langvejs fra (Afrika eller Asien). Der er mange urter der har en peberagtig smag og en rod som peberrod giver også en peberagtig smag. Sennep var også brugt som det stærke, peberagtige indslag.
Dem har man sagtens brugt i stedet. Jeg vil ikke sige at man ikke har brugt peber i vikingetiden, men jeg tror at det var langt mere udbredt i middelalderen. Det der flip med enorme mængder dyre og udenlandske krydderier er noget, der hører middelalderen til.
Efter hvad jeg har kunne læse mig til brugte man i Norden i vikingetiden oftest det, som nærområdet kunne tilbyde. For Danmarks vedkommende vil det sige primært fra Danmark, de andre nordiske lande og Nordtyskland.
Man har sikkert prøvet spændende og fremmede ting, men der var ikke ligefrem en "fetish" for det som i middelalderen.

Så skal gryderetten i starten af indlægget laves autentisk, skal den laves ca. sådan her:
(Værsgo Sif ;) ).

Gryderet med lam og kål
4 personer
- 500 g lammekød i tern
- 1/4 hvidkål, ret fint strimlet
- 5-6 mellemstore gulerødder i grove stykker
- 5-6 porrer i ikke alt for smalle ringe.
- mindst 1 liter bouillon fra sidst du kogte suppeben af

- 1-2 dl syrnet mælkeprodukt, f.eks. skyr
- 1 spsk salt (og lad nu være med at putte mindre i, siger mutter her. Pga. af indholdet af kål, skal der altså ret meget salt i).- 1 tsk hele sennepskorn- hjemmedyrket sennepskål med masser af smag, glimrende at bruge til at give pebersmag (og tænker du at det aner du ikke hvad er, så prøv at sige Rucola, der er det nye moderne navn for den gamle, i Danmark voksende vildt, plante).- Evt. en smule peberkornTilbehør: Godt brødBrun lammekødet på en varm pande.
Læg kød og grøntsager lagvis i en gryde. Krydr også lagvis
Hæld bouillonen over og lad retten simre i 1 1/2 - 2 timer.
Når det er ved at være færdigt, kommer du det syrnede mælkeprodukt i og koger gryderetten op, så den tykner.

Nyd din mad og drik godt øl med kraftig smag til. F.eks. en Bock eller en IPA :).

03 November 2010

Snydestrømper



Hvad er det? Kopvarmere....dukkenederdele....hårbånd.....pulsvarmere......?
Forslagene var mange, men det er faktisk: Et par snydestrømper.
Stadig forvirret?

Altså, jeg elsker looket når strømperne titter op over støvlekanterne, og jeg har masser af knæstrømper til formålet.
Men nu har jeg købt et par forede støvler, som ikke har brug for strømper, og heller ikke har plads til det. Så hvordan får jeg looket stadigvæk?
Tadaah: Snydestrømper.

Jeg er faktisk blevet superbegejstret! Jeg fandt en løsning på problemet.
Men også fordi det gik op for mig at med disse små tingester, kan jeg få brugt mange af de små rester af luksusgarn, specialgarn og håndspundet garn, som jeg ikke har nok tilbage af til at lave noget af, men heller ikke kan få mig selv til at smide ud. Endelig har jeg et projekt de passer perfekt til.
Så nu skal jeg bare have gravet de små æsker og poser med særligt garn frem og så kan I ikke se mig for bare strikkepinde!

Konceptet er i øvrigt rørende enkelt:
NB! Husk at slå løst op (jeg plejer bare at slå op om to pinde).
Slå masker op, så det passer til området lige under knæet - eller hvor de nu skal sidde.
Jeg brugte 76 m af et garn på 28-30 m = 10 cm (jeg har almindelige størrelse lægge, måske lidt over i det brede, skal man tro støvlefabrikanterne).
Strik 2 r, 2 vr til du synes, at dimserne er lange nok. Jeg syntes at 10 cm var passende.
Luk løst løst løst af.
Færdig!

02 November 2010

Håndarbejds-billed-spam

Jeg har helt glemt at vise en masse af de håndarbejdsting, jeg har lavet. Det meste er vist i slyngebarn.dk's gør-det-selv forum, men nu tager jeg mig altså sammen og begynder at få vist det herinde igen, "herhjemme" ;).
Tingene er fra de sidste par måneder. Klar?

2 par bukser efter "Sy sejt børnetøj"


Strømper efter mønsteret 'Strømper' (kreativ navngivning hva...) som er mønster nr. 24 i Ingelise okt. 1999. Fantastisk ligetil mønster, som endelig fik mig i gang med strømpestrikning. Utroligt nok egentlig at jeg ikke har gjort det før, jeg har strikket i 24 år! Strømperne er i ca. str. 22-24.
Først et par i en rest regnbuefarvet Zauberball:

Dernæst et par i noget helt almindeligt billigt no-name sokkegarn. Det rødorange er de allersidste rester af Zauberball'en:

Mere no-name sokkegarn, nu med et par biler i flerfarvestrikning. Er majet majet stolt af mig selv, flerfarvestrikning er ligesom sokkestrikning noget, jeg har gået udenom længe:


Min gamle vinterfrakke var ved at have udtjent sin levetid, og den var ærlig talt også temmelig kedelig:
Meeen.....hvis man nu klippe lidt af længden. Dernæst syede den lidt ind i siderne og under armene, så den blev mere figursyet...
...og så tog det stof, man havde klippet af forneden, og lavede lommer af det. Og til sidst satte manchetter på ærmerne (lækker uldrib fra www.skipperstoffer.dk)....
Ja så har man en ikke bare brugbar, men faktisk temmelig fed jakke, skal jeg sige det selv. Og så kunne jeg bruge pengene, jeg sparede på en ny vinterjakke til at købe et par fede støvler :).

Jeg har også lavet noget kedeligt, som ikke desto mindre var et kæmpe projekt og tog rigtig lang tid:
Et stort gardin til vores panoramavinduer i stuen, så der bliver holdt på varmen om natten. Gardinet er 4,40 m bredt og er - hold fast - i tre lag! Forside i naturfarvet lærred, mellemfoer i flonel og bagside i noget brokadeagtigt stof jeg havde haft liggende længe:

Og sidst men ikke mindst har jeg lavet lidt mere frugt til samlingen. Ingen syvejledninger til dem endnu, men de kommer forhåbentlig på et tidspunkt, når jeg har regnet ud, hvordan jeg lægger noget snitmønstre ud på en måde, så I kan kopiere dem.

En skive vandmelon, lagenlærred, inderpose i pladevat og fyld af skumgummi.
Kerner tegnet på med vandfast tusch:
Nu vil jeg strikke videre på mine snydestrømper ;). Nysgerrig?

01 November 2010

Variationer

I går lavede jeg nogle variationer over nogle af opskrifterne her fra bloggen.

- En af de variationer af fuldkornsmuffins'ne som jeg har beskrevet, nemlig rødbede-choko-muffins. Det lyder som en sær kombination, men de fungerer virkelig godt sammen (og blev endnu en gang overrasket over, hvor hurtige de muffins er at lave).
Jeg brugte grahamsmel og tilsatte lidt 70% chokolade hakket i små stykker. Jeg brugte 50 g farin og udelod sukkeret. Lækre, saftige, kakao-rødbedesmagende og ikke mindst mættende muffins.

Jeg havde et spidskål liggende, som jeg ikke kunne finde ud af, hvad jeg skulle bruge til. Men så kiggede jeg min egen opskriftssamling igennem og....


Madtærte, denne gang med spidskål og skinke.
Tærten havde en mild og delikat og distinkt smag. Namnam, den forsvandt på sekunder ;) og jeg er glad for at have fundet en god, moderne brug af kål (for jeg er ikke vild med gammeldags pruttekål....).