31 December 2010

Krea på falderebet

Julen kom lige væltende og tog al min blogtid, men nu er jeg tilbage, juhuu! Så nu vil jeg vise en masse gør-det-selv ting, der har hobet sig op, lavet af min selv og andre.

Et par gaver til Rs bedsteforældre. Ifølge opskriften egentlig tænkt som brødposer, men man kunne også bruge dem til huer og vanter, strikketøj, cremer på badeværelset osv.

R har selv tegnet på det hvide stof med fikserbare tekstiltusser (= så de er vaskbare) fra Stof og Stil og jeg har syet poserne. Man skal helst bruge halvpanama, for at det er stift nok.
Poserne er meget enkle at lave, jeg har lavet dem ud fra denne vejledning: http://slyngebarn.amandur.dk/forum/showthread.php?t=64656 (man skal være medlem, til gengæld kan man så bruge en rigtig godt gør-det-selv-forum)


Til farmor, og g til mormor og morfar:


 Den her er en fast del af min mors juleoppyntning. Hun har ikke lavet den selv, men købt den på et julemarked for en del år siden. Jeg overvejer at kopiere idéen til næste år, jeg synes at det er såååå kært (men ikke på den flæsede kattekilling-agtige måde). Julenisserne har hængt det våde tøj til tørre, men hvor er de så henne? Sjov ting som man som barn kan digte mange fantasifulde historier over.

 Kæresten har også været kreativ. Han siger, at den hedder Jean Pierre........(og R har spist Jean Pierre nu):


Min lillesøster J havde lavet de mest fantastiske ting i filt til R og hans jævnaldrende kusine C i julegaver. Jeg er helt på bagdelen over realismen og de fede detaljer. TAK SØS!!


Jeg manglede virkelig et par nye vanter og vinterhue, men man går jo ikke lige ud og køber sådan noget, når man kan strikke selv, vel......men det kræver jo så at man rent faktisk får det gjort;). En vis (gigantisk) mængde sne og arktisk kulde bidrog dog endelig til at få sparket noget motivationen i mig.
Garnet er Naturuld fra Grønhøj Garn, og opskriften improviseret:

Så kan jeg vist gå nytåret i møde med god samvittighed, nu jeg har fået tømt kameraet for hængepartier....;)

GODT NYTÅR!

20 December 2010

Ris á la mande

Denne opskrift lærte min mor af sin mor, og nu har jeg overtaget. Den er ganske simpelt perfekt!

Ris á la mande
6 personer

7½ dl letmælk
1,5 dl grødris (eller 1 dl, hvis man foretrækker mere flydende)
Vaniljesukker
50-100 g smuttede, grofthakkede mandler (Jeg bruger helst 100 g. Og gerne så grofthakkede, at der er enkelte tilbage, der stadig er halve)
½ l fløde
1-3 spsk sukker
½-1 tsk snaps.
Helst Rød Ålborg. (Sherry kan også bruges).


Dag 1:
- Sæt ½ dl vand over at koge.
- Når det koger, kommer du halvdelen af mælken samt risene i. Omrør jævnligt.

- Når det koger igen, kommer du resten af mælken i og skruer ned på 1/3 varme
- Lad risengrøden stå mellem 45 min - 1½ time. Omrør jævnligt.
- Når den er færdig smager du til med vanilje, til det smager godt.

- Sættes i køleskabet natten over.

Dag 2:
- Mandlerne smuttes, hakkes og røres i risengrøden.
- Sukkeret blandes i, smag hvor meget du foretrækker.
- Fløden piskes til flødeskum. Jeg foretrækker at lave flødeskummet ret fast, men man kan også sagtens lave den blødere.
- En smule flødeskum ad gangen blandes i risengrøden i starten, indtil grøden er lind.
- Derefter vendes resten af flødeskummet i.
- Til sidst smages ris á la manden til med lidt snaps.
Jo, tro mig, snapsen skal til! Man kan ikke smage, at det er i, men det fremhæver smagen af ris á la mandens ingredienser. Det er den hemmelige ingrediens, der løfter desserten fra "risengrød med flødeskum" til et højere niveau! Blev der sagt! ;).

19 December 2010

Kanelsnegle-kagefigurer

Hvad skal man finde på på sådan en laaaang søndag eftermiddag? Hm.....hey, noget R synes er et hit: En bolledej at lave udstiksfigurer med.
....Og når man nu havde gang i sådan en bolledej, så kunne man da lige så godt lave en slat remonce og lave det til kanelkager á la kanelsnegle. J
eg lagde Rs figurer sammen to og to med remoncen i midten (der skal i øvrigt lidt mindre i end til kanelsnegle), og kneb kanterne godt sammen.

Lækre og færdigbagte :) :


17 December 2010

Økovejen.dk er min nye bedste ven

Så fik jeg min anden levering fra økovejen.dk og jeg er stadig begejstret. Økologiske, friske og flotte grøntsager.

Og det allerbedste er at jeg slipper for at slæææææbe kilovis af gulerødder og kartofler hjem. Her er 14 kg kartofler og gulerødder, samt ca. 5 kg andet. Hvor jeg dog nyder at slippe for at skulle have det med hjem på cyklen:
Rimelig priser - faktisk ofte lige så billigt som de konventionelle i vores lokale supermarked. Og leveringen er kun 29 kr.
OG jeg kan selv kan vælge, hvad jeg vil have. De der kasse-abonnementer er jo fint, men fordi jeg er allergisk overfor alle løg (løg, hvidløg, porrer, purløg, forårsløg), og så ville jeg jo være nødt til at smide ud hver gang og spilde penge.

Thihi, det er sgu lige før man skulle tro at jeg fik procenter af firmaet ;), men jeg er bare glad for endelig at have fundet en leverandør af økogrønt, som både er billig og leverer god kvalitet.

Og så fik jeg lige brugt lidt af de dejlige grøntsager:
Fiskefilet på en bund af gulerødder og fennikel i tern (lige fået et par minutter på panden først), med en slat fløde, salt og peber samt provencekrydderi. Bare 15 min. i ovnen på 200 C. Vi spiste det med kartofler til.

14 December 2010

Lege-vægtæppe-gardin

Jeg skulle lave et gardin til havedøren. Kiggede stofrester igennem, men havde ikke noget, der var stort nok......hmmmm.....sy rester sammen....patchwork.....lange baner på tværs........tænke på det lege-vægtæppe min mor lavede til mig da jeg var barn......uhh, man kunne lave gardinet som et legetæppe til R.... OG i lange baner på tværs...... Heyyyyy *lyspære*.
Pen! Papir! Nu! Inden idéen stikker af!!! Skrible skrible skrible:

Hver af de 7 baner bliver ca. 30*130 cm. Jeg vil applikere de ting, der skal applikeres, på hver stofbane, inden jeg syr dem alle sammen sammen til sidst, og transformerer det hele til et gardin.

Jeg kan godt lide enkeltheden i at hver stofbane har én bundfarve/funktion.
Jeg var først ude i noget med at applikere en sø på høfarvet baggrund og den slags, men som det blev, er det på en måde lidt abstrakt og med en snert af skandinavisk minimalisme (jowjow, jeg kan fine ord ;). Man kunne også bare kalde det IKEA-stil...).

(Årsagen til at det blivet et gardin og ikke bare et vægtæppe, er at vi simpelthen ikke har vægplads til ovres, som det kan hænge på.
Men har man en masse vægplads til overs, kunne man lave et som dette, hvor det er bredere og ikke så højt. Og så lave en løbegang øverst, hvor der kan være en rundstok i, så tæppet bliver holdt ude).


Min bekendt Nina, som blogger her på Syslerier (når hun ikke lige har travlt med dejligt spædbarn), kom med følgende glimrende feedback til skitsen:
- Måske det var en idé at lave huller i hvert af de nederste hjørner, så det sådan ligesom kan spændes lidt ud når det bruges.
- Huset kunne godt være større, så det står på græsstykket og har tag i det blå ovenover.
- En flagstang hvor flaget kun er syet på i den ene side.
- En lille båd på vandet som manden kan stå i.
- Sådan en brun jolle der er simpel tænker jeg lige.
- En luftballon på himlen han kan flyve i eller måske en raket blandt stjernerne.

12 December 2010

En søndag

Kl. 6:21 synes R at det var tid til at stå op.
Godt så, så kan vi jo starte med at tage bolledejen, jeg satte over i går, ud af køleskabet og stille den på køkkenbordet og varme op et par timer. Det er brusebadbollerne fra Krudugler og kanelsnegle, lavet som langtidshævede (15 g gær og i købeskabet natten over, varme op på køkkenbord eller i ovn på 30 C).

R er blevet rigtig dygtig til at lave boller. Han udstak selv bollerne med udstiks-formene og satte dem på bagepladen (med lidt hjælp til at få dem ud af formene), og hjalp med at pensle dem.

Han er så sjov i øjeblikket. Udvikler sig så meget og hitter på og tænker over tingene, forstår meget mere og leger masser af rollelege/laden som om.

Her er noget andet, han hittede på. Jeg synes at det er så skægt hvordan han genspiller sin hverdag med sit legetøj. En cykelanhænger ("sykeahæ'ger)" til katten, ligesom den R bliver kørt til og fra dagpleje i hver dag (i form af legemotorcykel med anhænger).

09 December 2010

Kalkun med appelsin

Endnu en ret fra "Kogebog for fattigrøve", som ugens madplan er lavet ud fra: Kalkun med appelsin fra side 118.
Kombinationen af grøntsagerne og krydderierne var virkelig lækker. Og retten gav en saftighed til kalkunen, som det tørre kræ ofte har brug for.

Jeg undlod melet og tilsatte i stedet en slat fløde til slut, som fik lov til at koge lidt ind med væden til sovs.

06 December 2010

Kunsten at slagte en sweater - vupti, sweaterkjole

 Jeg havde gjort et scoop i den lokale genbrug: En megalækker herresweater i str. xxl og i 80% lammeuld. Nøj, den var bare så lækker og varm og så kostede den kun 45 kr.

Men tror I at kæresten ville ha' den? Næ, den "var ikke hans stil". Nå men så laver jeg da bare noget til mig selv i stedet, en af de der sweaterkjoler.

Som sagt, så gjort. Først tog jeg den på med vrangen udad, og satte nåle i, så den kom til at sidde pænt og "slimline".
Af med den og klippe det ekstra stof af.

Jeg klippede også ærmerne i den rette længde (minus manchetlængde, når manchetterne er foldet om, altså ca. 4 cm kortere end de skulle være) og klippede manchetterne af til at sy på senere igen.

Først klippede jeg den ene side efter nålene:

...og så foldede jeg sweateren sammen og klippede efter den første side, så det blev ens i begge sider:


Her uden afklippene:

Så syede jeg siderne sammen med min symaskines overlocksøm.

Derefter tog jeg manchetten og vendte den på VRANGEN.
Tog sweateren, som var vendt på RETTEN.
Trak manchetten udenpå ærmet, så de lå ret mod ret, men ovenpå hinanden, sådan her:

Så syede jeg manchetten på med en overlocksøm, så blev begge sider også lige zigzagget samtidigt.
Nu var manchetten syet på, uden at man har en irriterende sammensyningskant ved håndleddet. Overlocksømmen kan ses udvendigt, men det er derfor at man lavede ærmet lidt for langt. Så kunne jeg nemlig lige folde manchetten tilbage til at skjule overlocksømmen.

Hvis man ønsker at lave manchetterne uden ombuk skal de sys sammen med sweateren ret mod ret.

Her er så resultatet:

Jeg kunne godt have lavet kjolen med 3/4 ærmer og med dybere udskæring, altså mere seksi - jeg overvejede det, men mit primære mål var, at den skulle bibeholde det allerbedste ved sweateren og være dejlig varm, så...

05 December 2010

Mæh i grønt

Afprøvede en opskrift fra "Kogebog for fattigrøve I". Den hedder 'Tunesiske lammehakkebøffer' (side 108).
Jeg lavede bøfferne som små kødboller i stedet.

Kødbollerne var med masser af krydderier, de klædte lammet godt. De var lækre, saftige og smagfulde, og sovsen, som var fyldt med blendet grønt, var rigtig god.
Jeg er ellers ikke så vild med lam/får, men denne opskrift er afgjort godkendt.

Jeg spiste retten med jasminris og en cherrytomat- og fetaostesalat med olie/eddike.
Det skulle egentlig have været græsk salat (dvs. + rødløg, sorte oliven og agurk), men det var også lækkert på denne måde og dejlig frisk til lamme-retten.

04 December 2010

Nød lærer nøgen kvinde......

Køleskabet var lidt tomt. Jeg havde lige overset, at jeg skulle have haft købt ind, så efter lidt eftersøgning og kreativt hovedbrud, besluttede jeg mig til at vi skulle have pølsehorn og bønnesalat til aftensmad. Det smagte dejligt, og passede overraskende godt sammen.
Og det gav mig lyst til at klappe mig selv på skulderen, i stedet for at slå mig selv i hovedet, som jeg startede med at have lyst til....


Jeg har endelig fundet på en opskrift, der giver pølsehorn som jeg kan lide dem, smagfulde, luftige og mættende:

Pølsehorn

16 pølser, skåret i halve

50 g gær

2 dl vand
100 g smør
2 æg
2 tsk salt

2 dl surmælksprodukt
600-650 g hvedemel
200 g fuldkornsmel
+ 1 æg til at pensle med


- Rør gæren ud i lunkent vand.
- Smelt smørret.
- Hæld surmælksproduktet i det smeltede smør og hæld det i gærblandingen.
- Kom æg og salt i,
- derefter fuldkornsmelet.
- Og så melet lidt ad gangen. Der skal kun lige så meget i, at dejen ikke klistrer.
- Ælt dejen godt igennem og stil den til hævning et lunt sted i 45 min.
- Del dejen i 4 stykker og rul hvert stykke ud til en cirkel. Skær dejen i otte "lagkage"stykker ved at skære på kryds. Læg ½ pølse på det bredeste stykke af dejstykket og rul fra den brede del til den smalle. Gør det samme med resten af dejen.
- Læg dem på bagepapir på bagepladen med den smalle del mod bagepladen.
- Tænd ovnen på 200 C.
- Pølsehornene efterhæver i 15 min. og pensles så med sammenpisket æg
.
- Bages i 15-20 min.


......Hov, jeg løb tør for pølser, så jeg gravede jule-udstiksformene frem og vi lavede udstiks-boller af resten af dejen.
Det var vildt hyggeligt og R æææælskede det. 
Hjerter, stjerner, juletræer, nissemænd og nissekoner.


Nå ja, og den der bønnesalat, det er den her:
- Pastinak (og gulerødder, men det havde jeg ikke) skæres i smalle strimler og koges i tre min.
- Overhældes med koldt vand. Bønner fra dåse koges i 5 min. Skylles.
- Olie og rigeligt eddike hældes over og
- Der kommes rigeligt hakket persille ved, gerne 1 dl.

Man kan også komme hvidløg i, så bliver den endnu bedre (siger kæresten, jeg kan jo ikke tåle løg).

03 December 2010

Et juletræ af stof og garn

Ja da! Det må jeg da lave!
Kunne det ikke være skægt med et juletræ, kun med hjemmenørklet julepynt i stof og garn, men lavet ligesom de almindelige ting, man kan købe (glaskugler, papirsguirlander osv.) eller lave selv af papir (flettede hjerter, kræmmerhuse)?

Jeg fik lige en pludselig trang til at lave syet og strikket julepynt, måske pynte med lidt købte blonder, hæklede ting jeg har tiltusket mig fra andre, trykke på stof måske...og måske bagt julepynt. Det ville jo også gå ind under kategorien "hjemmelavet"?

Potentielle projekter:
- Flagguirlande i bogen "Sy med striber, prikker og tern".
- Julehjerter, grise o.lign. som små "puder" fyldt med bamsefyld. Brug udstiksforme til småkager som snitmønstre.
- Julehjerter flettet i stof. Vliseline på bagsiderne.
- Kræmmerhuse i stof. Almindeligt kræmmerhusmønster, bare i stof. Evt. med blonde øverst.
- Svampe, kogler o.lign. naturting.
- Julekugler af flamingokugler pakket ind i strikkede kugler/rør. Evt. med kvaster.

Inspiration til hjemmesyet, hjemmestrikket og hjemmehæklet og måske hjemmebagt julepynt:

- Nuttetheder i lange baner:

- De flotteste julekugler i silke:

Og så fik jeg lige 40 nye projekter, som jeg da bare MÅ afprøve. Altså jeg sidder jo også bare med hænderne i skødet hele tiden, og kan aldrig finde på noget at lave............;).

Nå, jeg når det sgu nok først til næste år. Hvis der skal være til et helt juletræ, har jeg ikke tid nok til at nå det inden d. 24. Jeg vil lave noget af det til i år og supplere op med det almindelige. Og SÅ skal I bare se løjer til næste jul :D.

02 December 2010

Et kedeligt indlæg om madopskrifter

Nu er denne blog jo også lidt min personlige opskriftssamling, så her kommer lige et par opskrifter på ting, som jeg ofte laver, men aldrig kan huske hvordan.....og må sjusse mig frem og grave fedtede sedler med opskrifterne frem. Så det her er sådan set mest til mig selv, så jeg kan smide de nussede sedler ud og finde opskrifterne herinde (hvis jeg ellers husker at jeg har lagt dem herinde....), men det ville glæde mig at inspirere nogen samtidig også:).
Det er ikke nogle særligt avancerede ting, men de smager daaaarjligt.



Risengrød
4 personer
3 dl grødris
1½ liter sødmælk

1½ tsk salt
1 dl vand
- Vandet sættes over varmen. Når det koger, kommes én liter af mælken i.
- Kog mælken op (ikke for hurtigt og omrør ofte).
- Kom resten af mælken samt risene i, og skru ned til 1/3 af varmen.
- Lad stå i 45 min. Omrør jævnligt.
- Skru op til lidt over 1/2 af varmen og lad grøden tykne, omrør ofte. Det tager ca. 10 min.
- Kom salt i grøden og server med kanelsukker og smør.
Endelig fandt jeg ud af, hvordan man kunne lave risengrød og undgå, at den brændte på.



Lasagne
6-8 personer
1 pakke lasagneplader

Til kødsovsen:
1 kg hakket oksekød
1 løg - finthakket
4 mellemstore gulerødder - revet på råkostjernet
2 pastinakker - skåret i ret små stykker
2 røde peberfrugter - i smalle strimler
(og i øvrigt hvad køleskabet gemmer af vegetabilske fødeemner, dog kun små mængder knoldselleri. Riv det på råkostjernet, hvis det kan rives, ellers hakkes det i stykker på størrelse med en bid)
2 dåser hakkede tomater

3 spsk tomatkoncentrat
1 dåse kidneybønner
1 spsk koriander
2 spsk oregano
2 tsk timian
3 dl vand + en oksekødsbouillonterning (kogt op). Evt. kan vandet erstattes af øl.
salt og peber
50 g ost


Til ostesovsen:

20 g smør/margarine
3 spsk mel
6 dl væske bestående af 2½ dl piskefløde og 3½ dl mælk
100 g reven ost


+ Et fad der er en smule større end et almindeligt ildfast fad.
Tilbehør: En frisk salat, gerne med agurk i.

Gør således:
Kødsovs:
- Svits løget.
- Kom kødet i og brun det.
- Kom alle grøntsagerne i, derefter tomatkoncentrat og hakkede tomater samt krydderierne.
- Kom bouillonterningvandet i.
- Lad simre i ca. 20 min.
- Smag til og tilføj evt. yderligere med krydderier.


Sovs:
 - Smelt smør.
- Pisk mel i.
- Kom væske i lidt efter lidt.
- Lad simre i et par minutter ved jævn varme.
- Tag af varmen og kom osten i.

Så skal der udvirkes magi:
- Tænd for ovnen på 225 C.
Saml kreationen:
- Start med ostesovs og så lasagneplader, kødsovs, ostesovs, lasagneplader osv. - Der skal mest ostesovs i bunden og på toppen (lasagnepladerne skal være helt dækkede på toppen).
- Til sidst 50 g reven ost på toppen
- Bages midt i ovnen i 40 min.
- Skal lige hvile 5-10 min., før man langer til fadet.

Serveres med en frisk grøn salat
.

01 December 2010

Enkel Vest

Poster lige denne igen, pga. problemer med at redigere i den gamle post med dette mønster.
Designet af Stine L. Larsen (med inspiration fra Ruths Undertrøje).
En enkel opskrift på en enkel og velsiddende rib-vest.
Opskriften er nem at tilpasse forskellige maskemønstre, så slip kreativiteten løs :).
De følgende tre veste er strikket efter præcis samme opskrift, kun garnkombinationerne er forskellige:

Enkel i grå og blå med perlemorsknapper som blikfang:



 Inspireret af Rs kærlighed til kaniner og gulerødder:


Gik lige lidt amok i restekassen:) :


Variation:
Krop i rib (med gråt garn).
Bærestykke, underkant, ærmekanter og halskant i perlestrik (med grønt garn).




Garn: "Lima", "Peru Uld" eller "Peruvian Highland Wool" (fås hos 123knit.com) - eller andet uldgarn med tilsvarende strikkefasthed.Strikkefasthed: 20 m = 10 cm
Pindestørrelse: 5
Mængde garn: 50 (50) 100 (100-150) 150 (?) ? g


TIP:
Man kan selvfølgelig strikke krop og bærestykke i rib og kanterne i ret, helt efter opskriften ;), men denne opskrift tigger om, at man leger med den. Og den er nemt at lave om og bruge andre mønstre til.
Jeg anbefaler at man strikker kroppen i rib, og hvis man ønsker at lave andre mønstre, så gør dette på bærestykket, underkanten og evt. ærmekanter.
Valg af mønster til underkant, ærmekanter og evt. bærestykke
Flade eller foldende mønstre
- Hvis man vælger et mønster på underkant og bærestykke, som laver et fladt stykke strik (dvs. ikke ruller om sig selv), behøver man ikke at lave retstrik over ærmekanterne. F.eks. ret, rib, perlestrik eller håndklædemønster.
Maskemønstre som man ville strikke klude, viskestykker eller halstørklæder af, er den slags mønstre, som er velegnede.
- Man kan også vælge et mønster som ikke er fladt, men så anbefaler jeg at man kun bruger det på bærestykket og laver ærmekanter og underkant i retstrik.
- NB: Stolpen kan strikkes enten i ret eller i det maskemønster, du har valgt at strikke bærestykket i, men stolpen kan ikke strikkes i rib.

Sammentrækkende eller ikke-sammentrækkende mønstre- Hvis man strikker vesten helt i rib (eller lignende sammentrækkende mønster) som den blå/grå vest, bliver den smal over skuldrene.
- Hvis man strikker vesten med perlestrik (eller lignende ikke-sammentrækkende mønster) på bærestykket som den grå/grønne vest, bliver den bredere over skuldrene og busseronne-agtig.

Farveskift

- Du kan sagtens strikke vesten ensfarvet, farveskiftangivelserne i opskriften er kun vejledende, men jeg synes at den bliver mest harmonisk, hvis man strikker underkant og bærestykke i én farve og kroppen i en anden.
- Hvis der skiftes farve, samtidig med at der skiftes mønster:
Ved starten af en retpind:
1. Skift farve.
2. Strik en pind helt i ret (retside) kun med to vrang i hver side
3. Derefter skiftes mønster på vrangpinden.


Ang. størrelse:
Opskriften er lidt stor i det og passer min tykmavede dreng godt. Til et smallere barn kan man vælge at slå masker op til en størrelse smallere i bredden.

Str./alder
0 mdr.
3 mdr.
6 mdr.
9 mdr.
1 år
2 år
3 år
Hel længde
22
25
27
30,5
33
37
41
Slå antal m op
42
46
50
54
58
62
66
Underkant: Strik 6 pinde rib eller mønster







Krop: Start med én vrangpind (strik 2 ret i hver side).
Derefter 2 r, 2 vr-rib (startende med 2 vrang på retsiden) indtil arbejdet er *antal cm* højt.
13
14
15
16
17
18,5
20
Bærestykke:
Derefter strikkes bærestykke (i rib eller mønster) over *antal cm*.
Samtidig startes på at strikke 4 ret over alle pinde i begge sider (=ærmekanter)
5
6
6,5
7,5
8
9
10
I mens du strikker bærestykke, startes på stolpen, når arbejdet er *antal cm* højt.
13
15
15,5
18,5
20
22,5
25
….eller sagt på en anden måde: *Antal cm* bærestykkemønster før begynder på stolpe
0
1
1,5
2,5
3
4
5
(Når du strikker højre forstykke, begyndes her. Antal m er: de fire du har slået op bag den anden stolpeside + resten af maskerne).
Stolpe: Strik 4 r-m (ærmekant), derefter *antal m*og til sidst 4 r (stolpe). Vend og strik over denne halvdel til opnået bærestykkelængde.
15
17
19
21
23
25
27
Efter ca. 2,5 cm (6 pinde) strikkes knaphul (garn om pind, 2 r m) - to masker fra kanten
(Højre forstykke: Minus knaphul)







Strik videre til stolpe måler 5 cm







11 m mod midten på tråd







Hals og skulder: Luk 1 m af *antal gange* i begyndelsen af pinde, der er mod halssiden.
1
2
3
4
5
5
6
Strik videre lige op til arbejdet er *antal cm* højt.
Sæt en tråd i kontrastfarve her. Her indledes bagstykket.
22
25
27
30,5
33
37
41
Nakke: Øg med 1 m
*antal gange* i slutningen af pinde, der er mod halssiden.
1
2
3
4
5
5
6
Nu lader du maskerne hvile, men lukker dem ikke af og strikker nu højre forstykke og skulder:
Bøj venstre forstykke ved og saml 4 nye masker op bagpå venstre stolpe, så højre del af stolpen ligger bag den venstre.
Strik nu højre forstykke ligesom venstre forstykke og skulder, men spejlvendt og uden knaphul. Luk ikke maskerne af, når du er færdig.

Når begge sider er strikket, slås 18 m op mod midten af arbejdet, og ryggen strikkes.


Stop med at strikke 4 ret over masker i siderne, når du når dertil, hvor du er færdig med bærestykket (buk arbejdet hvor kontrasttråden sidder, og sammenlign med forstykket for at få den rette længde på bærestykket).

Strik til ryggen har samme længde som forstykket.
Slut med 6 p ret og luk af.

Halskant
(med knaphul nr. 2)

Strik retkant (eller mønster) over de 2 x 11 m foran + ca. 55 m, som strikkes op rundt langs kanten.
- Strik rundt i ret over pind 1 og 2.
- På pind 3 strikkes knaphul 2 masker fra kanten (garn om pind, 2 r sm) OG der strikkes 5 x 2 r sm jævnt fordelt for at lave runding på kanten.
(NB: Hvis der strikkes perlestrik, strikkes 2 r sm to gange lige efter hinanden. Dette gøres tre gange jævnt fordelt.
- Pind 4: Ret
- Pind 5: Strik yderligt masker sammen, 5 x 2 r sm jævnt fordel (ovenover det første indtagninger)
- Pind 6: Ret
Luk lidt løst af efter pind 6.

Sy sidesømmen sammen i yderste maske, men lad

8
9
10
11
12
13
14
cm stå åbent til ærmegab (passer ca. med at det er bærestykket).
Sy knappper i.
Du er velkommen til at printe, kopiere og uddele denne opskrift, men vær venlig at kreditere mig som skaberen af dette mønster. Denne opskrift må ikke gøres til genstand for salg eller anden kommerciel udnyttelse.

Jeg vil ikke eje

Jeg er ikke forbruger! Eller jo, det er jeg jo, det er vi alle. Men jeg er ikke en særlig villig forbruger - jeg prøver at ikke definere mig selv ud fra, hvad jeg køber.
Jeg har ikke altid været sådan. Jeg plejede konstant at falde over ting jeg bare MÅTTE eje, brugte for mange penge, fordi jeg spontantshoppede, og i øvrigt brugte shopping som hygge, terapi og selvforkælelse.

Men så for 2-3 år siden blev jeg bare SÅ træt af det, træt af konsumerismen, manglen på penge, at misunde folk deres ting og altid føle at jeg manglede noget. Og så satte mig selv på "kur".
Jeg lavede en liste med, hvad jeg godt måtte købe: mad, opvaskebørster, toiletpapir osv, og beløb til hus og have og ting til R. (Edit: Der er også mindre beløb til "snold", men jeg har bare på forhånd fastsat hvad maximum er).
Og en liste med mindre nødvendige ting, som jeg måtte købe, hvis jeg fandt det til den rigtige pris: To gange om året må jeg købe jeg en større ting til mig selv (mellem 500-1500 kr.). Og to gange om året må jeg købe tøj (undertøj, strømper og strømpebukser undtaget).

Det var meget hårdt til at starte med. Jeg hadede at føle mig som en fattigrøv, at gemme og genbruge som en nærig pensionist, og ikke købe de der statusting, som "alle andre" har. Men med tiden vænnede jeg mig til det, blev endda stolt af det. Det er jo faktisk ret få ting, vi i virkeligheden behøver og jeg har lært (lærer stadig) at være ret ligeglad med ting.

Fordele ved at sætte mig selv på indkøbs-diæt er:
Det er nemmere at overskue, hvad man bruger (og nogle ting skal der jo også spares op til), og, skal man vente 6 måneder, har man god tid til at tænke over, om man virkelig har brug for det - om det virkelig er så vigtigt at have. Jeg får virkelig tænkt over, om det er noget, jeg rigtig gerne vil have.
Jeg sparer rigtig meget på denne måde, fordi alle impulskøbene er skåret væk. Jeg kan ikke argumentere med mig selv, om at lige præcis DENNE ting bare er én, jeg ikke kan leve uden. Jeg skal ikke have noget som helst!, og så er den samtale med mig selv slut :).
Men fordi jeg ved, at jeg ikke helt skal undvære, er det nemmere at acceptere. Jeg får noget, bare ikke lige nu (kan I høre mit indre over-jeg tale til mit indre barn ;) ).
Det er så fedt, at jeg har fået skåret alle de der småting væk, som der kan gå 1000-vis af kroner til - lidt her og lidt der - og så aner man ikke, hvad man i virkeligheden har fået ud af sine penge. Ved at vente har jeg råd til lidt dyrere ting, og det bliver som regel ting, som jeg virkelig føler at jeg får noget for mine penge for, og som har værdi for mig lang tid efter, at de er købt.

Men det, der har overrasket mig allermest er, at efter et par år på denne måde, så har jeg slet ikke lyst til at forbruge.
Jeg trisser lidt rundt på gågaden og kigger på tøj, men har egentlig ikke lyst til at købe noget.
Jeg sidder og bladrer i en reklameavis hos svigermor, og synes at alle de tilbud, der skriger "køb mig!" er så inderligt ligegyldige, overflødige ting.
Jeg er i et storcenter for at købe nye sko til knægten, men er ved at få kvalme over "Køb, køb, køb". Jeg har simpelthen ikke lyst mere! Wow, det er en underlig følelse.
I sommers havde jeg sat 1000-1500 af til at købe nyt tøj på augustudsalget, men jeg havde simpelthen ikke lyst til at købe noget! Jeg endte med en lille Noa Noa bolero til 149 kr......og det var det. Det er ret vildt at opleve, at når jeg giver mig selv lov til at købe, så har jeg faktisk ikke lyst.
For nylig var jeg ude at købe julegaver og jeg blev helt træt i hovedet bare ved tanken om at gå og kigge i butikkerne. Jeg købte det, jeg skulle have, og så slut.

Skræmmende egentlig, at det at forbruge, købe, eje, har fyldt så meget før, det kan jeg først se nu...

Gad vide om det er sådan det føles, når man er blevet afvænnet fra en stimulans? Man har ikke har behov for den mere, og derfor heller ikke lyst, selvom man har muligheden? Mærkeligt at opleve at trangen er helt væk.........