01 April 2011

Rugbrød vinder

Hold da kæft!!!! Jeg vidste det jo godt, han reagerer kraftigt på sukker og derfor holder vi det på et minimum, men alligevel :

Vi havde for en gangs skyld lavet sukkersøde havresmåkager, og R spiste 4-5 stykker. 

Jeg ville så feje køkkenet efter udskejelserne og R ville have kosten. Det udviklede sig til et gigantisk drama, hvor han græd og skreg og tårerne sprøjtede, og han hang efter kosten, som jeg holdt (jeg hev ikke i den eller noget, han væltede bare rundt selv). 
Og da han så fik lov til at få den, blev han ved med at græde og holdt den frem mod mig og sagde "mor ha den", men uden at ville give mig den.
Øhhhhh....min stille og rolige og omgængelige og til-at-tale-med dreng. Jeg var lige ved at tro at det var tidlig selvstændighedsalder. Tro mig, han bliver ALDRIG hysterisk, som i ALDRIG. Og han virkede selv ulykkelig over at være så overgearet. 
Efter et stille og roligt afsnit af Postmand Per på skødet af mor, var han efter en 45 min.'s tid ved at være sig selv igen. Dog stadig lidt grådlabil.

Kagedåsen stod ude i køkkenet og han fik fingrene i den igen ved en ninjamanøvre, men da han stod med småkagen i hånden, kiggede han på den med et sjovt udtryk i øjnene, smed den på gulvet og sagde "Rugbrød mor, lerstej"  (leverpostej). 
Der studsede jeg sgu lige en gang

Men jeg får det på samme måde af sukker (men reagerer dog aldersvarende overgearet og pjevset), så det undrer mig ikke, at han på et eller andet plan forstår/fornemmer, at det er kagen/sukkeret, der gjorde det. Fedt nok at han selv vælger det fra!

Puh, jeg må hellere tage småkagerne med til slyngemøde i morgen, de skal udryddes skal de (de smager i øvrigt fantastisk).

No comments: