10 June 2011

Mmmmmm...vafler!

Indbegrebet af barndommens sommer.
Varm dag, fuglene synger dvask
Sidde og slappe af ude i haven.
Ved en gammel blomstret voksdug med kitchede dug-holdere
I den plettede skygge under et stort gammelt træ.
Nogle af de små render rundt og plasker med vand under høje skrig og grin.
De voksne snakker stille om ingenting.
Jeg sidder med en god bog og nyder at være med.
Hygge.
Og VAFLER, nybagte vafler med jordbærmarmelade og flødeskum.
Og hyldeblomstsaft til.
Mmmmmmmmmmmm.....dét er lykke!

Det må gives videre.

Vafler
4½ dl hvedemel
1 spsk sukker
½-1 tsk stødt kardemomme
½ liter væske (jeg foretrækker ½ øl, 1 dl fløde og fylde op til ½ liter med mælk)
2 æg, delt i blommer og hvider
100 g smør

Bland mel, sukker og kardemomme sammen. Rør væsken ud i de tørre ingredienser, til dejen er jævn.
Pisk æggeblommerne i.
Lad dejen hvile i ca. 20 min., gerne i køleskab.

Smelt smørret og lad det køle af.
Pisk æggehviderne stive.
Hent dejen og vend hvider og smør i den skiftesvis.

Så er du klar til at bage. Der skal kun fedtstof på vaffeljernet første omgang.
På mit vaffeljern foretrækker jeg at bage dem ca. 3½ minut på lidt over medium varme, men alle vaffeljern er forskellige.

1 comment:

Line said...

Mm... Vafler. Vi har lavet vafler efter din opskrift i eftermiddags, og de blev rigtig gode. Jeg tilføjede lidt revet citronskal og udskiftede en dl mel med grove havregryn.
(Line fra SB :))