13 October 2011

Jeg er sååå stor, mor

R har i nogen tid snakket om, at der er store farlige løver de steder, hvor der er mørkt (åbenbart ret lig de der monstre, der også gemmer sig under sengen i børneværelser). Og han har været bange og klyngende, når han skulle sove.
Det har jo nok med at gøre, at han bliver ældre og mere selvstændig, og opdager hvor stor verden er. Men de her løver var jo reelle, så vi måtte finde en måde at håndtere løverne som fik ham til at føle at han havde magten over løverne (og over sin omverden).
Jeg har sagt, at han bare skal sige, at de skal gå væk, fordi det bestemmer han. Eller jeg siger, at de skal gå væk, "for det bestemmer jeg".

Så den anden aften:
R: "Store løver ligger der og sover" (peger på sin seng).
Mig: "Skal mor sige, at de skal gå væk? Du kan også sige, at de skal gå væk, det bestemmer vi".
R: (tænker længe) "....................Nej mor (himler han). Passer jo på R".
Nåårhh. Jeg kan altså godt lide, at han vender det om, så i stedet for at være bange for løverne, så bliver det til, at de passer på ham. Ligesom sådan en stor dejlig hund, der slænger sig med børnene, men også er vagthund.
OG han har ikke snakket ret meget om løverne siden, og vil nu pludselig godt lege inde på sit værelse selv. Allerhøjst siger han "Løverne her ikke mere, vel mor". Jeg er så stolt af ham!

Og en til:
For nylig sad R og "hjalp" mig med at strikke. Han holder fast i strikkepinden, så den ikke falder af strikketøjet, mens jeg strikker (hehe). Det har han gjort ofte, men i dag, sad han og kiggede lææænge på den der dut for enden af strikkepinden og så sagde han:
"Står 6-7-8 der".
Der gloede jeg lige. Altså der stod ikke de tal, der stod et 4-tal, men jeg vidste godt, hvad han mente: At der var et tal der.
Vi leger ofte en lille motorik-leg, der involverer at tælle til 10, og det er klart derfra, han har sit 6-7-8, men hvordan hulan er knægten nået fra at kunne sige tallene, til at forstå hvordan et tal ser ud??

I øvrigt kan han ikke rigtigt tælle. Han kan tælle til 2 og alt over 2 er "mange" eller "Toooooo" (for hvis man råber det, betyder det jo mere ikk). Det var mere det med, at han kunne genkende noget som et tal, der fik mig til at glo.
Min store dreng, min store lille dreng.

1 comment:

Inge said...

Ååååh, hvor er han sød og klog <3 Når jeg hører sådan nogle historier, kommer jeg helt til at glæde mig til, når min lille dreng begynder at tale. Selvom jeg stadig synes han bliver stor alt for hurtigt.