Indlæg

Viser indlæg fra november, 2011

Sirupskager til julen

Billede
I går bagte R og jeg klassike sirupskager. Dejen er så fast, at R godt kunne udstikke figurer selv og lægge dem på pladen (han er knap 3 år gammel). Så han var vældig stolt af sig selv. Kagerne smager fænomenalt  og vil råhyggede os hele aftenen med at lave dem.

Rosens Sirupkager (Svenske pepparkakor ( peberkager ))
150 g brun farin
250 g sirup
150 g margarine
1 tsk. ingefær, 3 tsk. kanel og 1/2 tsk stødte nelliker ELLER 1 pose brunkagekrydderi
2 tsk natron
1 æg
550 g mel
Glasur: Pastauriseret æggehvide, flormelis og evt. frugt farve. Glasuren skal være lidt stiv.

Fremgangsmåde
- Farin, sirup og margarine smeltes sammen i en gryde. Krydderier og natron røres i. (Det skummer meget op, når natronen kommer i, så gryden må ikke være for lille).
- Massen køles af til den er lunken (dvs. kold nok til at håndtere uden at brænde fingrene).
- Æg og mel røres i og dejen æltes sammen.
- Dejen hviler i køleskabet til næste dag.
- Tag dejen ud af køleskabet en halv times tid før brug.
- Dejen er lidt hård…

Jul uden forbrug

Det lyder lidt som en modsigelse, julen er blevet indbegrebet af forbrug. Men det er jo faktisk ikke det, den handler om.
Og eftersom jeg har meldt mig til Projekt Forbrugt, tænker jeg, at det er et område, hvor man med fordel kan sætte forbruget ned, for dermed samtidig at koncentrere sig om hvad julen egentlig handler om
Og så kan man arbejde på at gøre julen til en højtid, hvor det er samværet, det der er hjemmelavet med kærlighed og selve fejringen af lysets tilbagekomst, der (forhåbentlig) er i højsædet.
Hey, man kan jo lige så godt sigte højt ikk...;)

Hvad angår de mange ting, der indgår i julen, har jeg tænkt følgende:
Vi skal holde julen i år (5 voksne og et barn) og der skal jo småkager og konfekt, juletræ og julepynt og julemad osv. til. Generelt er julen er meget meget vigtig for mig, og jeg vil gerne spare, men jeg vil ikke undvære det, der er en "rigtig" jul for mig. Så hellere lade være med at fejre min fødselsdag. Men der er masser af steder at spare og mass…

Projekt Forbrugt

Projekt Forbrugt (klik på linket).

Jeg har meldt mig til et projekt, der ligger tæt op af, hvordan jeg har levet de sidste to år. Jeg napper lige et år mere, og kan forhåbentlig få gode tips. Fra Facebook-siden:
"Kort fortalt går det ud på, at deltagerne i projektet lover sig selv og hinanden ikke at købe noget som helst nyt i 2012 (og gerne længere). Resten af 2011 forestiller jeg mig, at vi kan bruge på at overveje deltagelse, melde os under fanerne, dele tanker og idéer m.v. Man må selvfølgelig gerne købe mad, medicin, rengøringsmidler, (undertøj) o.lign., selv om man også her med fordel kan overveje, om der er noget, man kan undvære eller skaffe på anden vis end ved at købe nyt.
Derudover skal der være plads til, at hver deltager/familie beslutter sig for egne undtagelser (f.eks. gaver, børnesko osv.)."

Projektet handler dybest set om at tænke grundigt over, hvad man virkelig har brug for, hvad man kan nøjes med, hvad der egentligt er vigtigt og nødvendigt. Og der kan det…

Håndværkeren i arbejde

Billede
Sådan samler man et IKEA LACK-bord:









Jeg gik i gang med at sætte de 3 af benene på, og R fik lov til at lege med det sidste og skruen, så jeg havde fri til det. 

Og..........så efter at have set mig gøre det, skruede han skruen i, fandt hullet i benet og begyndte at skrue benet på. Jeg sværger, det er ikke opstillede billeder det her, han gjorde det selv.
Jeg måtte skrue benet de sidste 5 cm i, det var for stramt til ham, men ellers gjorde han det helt selv. 

Det er MIN knægt, det der!

Færre ting, mere frihed

I løbet af de 11 år der er gået, siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg akkumuleret og samlet ting, ting og ting. Og for hver gang jeg flyttede, blev læsset bare større og større.
Men ikke mere! De sidste par måneder har jeg sorteret og valgt ud og ryddet ud og forenklet.
Endelig ikke for meget af gangen, så mister man gejsten, inden man er kommet et par skridt. Men lidt ad gangen, en lille smule, 15 min. om dagen eller bare 5 minutter om dagen (husk at sætte timeren og stoppe når den ringer).

Jeg har stillet mig selv spørgsmål som:
Elsker jeg denne ting?
Har jeg brugt den i løbet af det sidste år?
Er det i virkeligheden affald?
Har jeg en anden af disse, der er bedre?
Behøver jeg virkelig to?
Har den affektionsværdi?
Eller får den mig til at føle mig dårlig tilpas, ked af det eller skyldig, når jeg ser den?
Disse spørgsmål stammer fra http://flylady.net/ .
Resten af artiklen om at rydde ud kan læses her: Decluttering. Artiklen er rigtig god og systematisk, og der er forslag …

FlyLady Ugeplan

Så fandt jeg en måde at vise min ugeplan på. Den er en tabel, så jeg har måttet udtrække tingene hver for sig, for at det gav mening.

Den er opstillet med ugedagene, og så er der fire kolonner:
- Den første hedder "Dagens fokus" (Daily Focus).
- Den ene hedder "Ugentlig rengøring" (Weekly Blessing of the House),
- den næste hedder "Plan" (og er forskellige ting, der skal gøres på ugentlig basis, "Basic Weekly Plan")
- Og den sidste hedder "15 minutter".

Dagens fokus
Jeg har flyttet om på hvilke dage jeg gør hvad, så det passer til min hverdag.

Mandag: Rengøring
Tirsdag: Strømlin afgangshallen
Onsdag: Anti-overspringsdag (anti-procrastination)
Torsdag: Går ærinder
Fredag: Genoplad
Lørdag: Familiedag
Søndag: Planlægger ugen (madplan, huskeseddel, aktiviteter) og leger

Ugentlig rengøring, mandag
Det er en let rengøring af tilgængelige overflader og det åbenlyse, der skal gøres rent. Den mere detaljerede rengøring hører til i "15 m…

Glædelig jul og velbekomme

Billede
Pyyyyyyhhhh. 3 wanna-be-grøntsagslasagner:  12 portioner og kun 500 g kød. Derudover 1 squash, 3 snackpeberfrugter, store 4 gulerødder,  ½ halvslatten broccoli og 250 g champignoner og (foruden rigeligt med ostesovs og lasagneplader). Der var jeg glad for snittepladerne på min food processor!

R fik sin julegave i går. Jeg var i Bilka og faldt over et rigtig godt tilbud på Brio, som jeg havde tænkt mig at r skulle have i julegave. Men jeg havde jo R med og han så kassen, og så var det jo lidt svært at lægge den væk, da vi kom hjem og sige at han først måtte lege med det om 2 måneder...

Såeeehhh....Glædelig jul! ;)
R er helt ekset med sit nye Cargo Harbour sæt med containerskib, kran og godsvogne. Han legede med det hele resten af dagen, tog vognene med i seng. Det første han sagde, da han vågnede, var "Hvor' mine toge?" Og så ville han op og ind i stuen og lege med det igen. OG ville have det med i dagpleje.
Jeg tror at jeg tør vove, at sige at gaven var en succes ;).

Ingefærkylling

Min favoritopskrift på kylling:

Ingefærkyllingegryde med lime
Krydderpasta:
1 grofthakket løg
6 grofthakkede røde chili uden løg
4 fed knust hvidløg
1 tsk finthakket citrongræs (kun det hvide)
1 spsk finthakket frisk ingefær
1 tsk stødt gurkemeje

1,6 kg kyllingefileter (eller en hel udbenet kylling)
60 ml olie
1 dåse kokosmælk
2 lime skåret i halve
maizena
1 tsk fiskesauce
2 spsk friske korianderblade
2 lime skåret i kvarte til serveringen

- Krydderpasta: Hak løg, chili, hvidløg, citrongræs, ingefær og gurkemeje i en foodprocessor i et par minutter til blandingen er blevet til en grov, tyk pasta.
- Varm olien op i en stor, tykbundet gryde (eller wok) og kom krydderpastaen i. Kog den ved lav varme, rør nu og da, i 10 min. eller til det dufter krydret.
- Bland kødet i og lynsteg i 2 minutter ved høj varme, sorg for at stykkerne er godt dækket af krydderpastaen.
- Tilsæt kokosmælk, 125 ml vand og de halve lime. Lad blandingen simre i 20-25 min. eller til kødet er mørk, rør regelmæssigt.
- Jævn retten m…

Frisk grønt i november

Hvor er november egentlig bleg og mørk. Og de af mine krukkeplanter, som ikke kan tåle frost, er kradset af. Jeg savnede virkelig at kunne plukke frisk basilikum.

Jeg kunne selvfølgelig gå i gang med at dyrke nogle nye fra frø, men det er bare ikke lige sæsonen for at finde frø. Og desuden ville jeg være bekymret for om det er lyst nok og lyst længe nok til at de ville spire ordentligt.
Men I ved de der friske krydderurter i kompostérbar potte, som man kan købe i supermarkederne? De der friske blade som man bruger af en eller to omgange, og så er de ribbet og bliver smidt ud? De er faktisk forvoksede kimplanter. Det er ikke bare én plante, men mange.
Og hvis man piller alle disse planter fra hinanden, fylder en større potte med noget lækker krukkejord og fordeler planterne med noget større afstand deri:
Så har man vupti en stor potte frisk grønt, der spreder livsglæde og laver nye blade, så længe man husker at vande den (lav evt en ring af ståltråd på en pinde, der kan holde planter…

Grønne boller

Jeg har fundet en dejlig opskrift på boller, som man kan putte grøntsager og rodfrugter i.
Det er en rigtig god idé, det der med at komme grønt i boller (og brød): 
- De bliver mere saftige, og holder sig friske og lækre længere.
- Der er mange fibre i og der er sikkert også lidt vitaminer og mineraler tilbage (som ikke er blevet brændt af), som der ellers ikke er i brød og det glykæmisk index er lavere end for hvide boller (dvs. de går langsommere i blodet, så blodsukkeret ikke farer op og ned).
- Desuden er det en god opskrift til at få brugt grøntsagsrester og surmælksprodukts-rester.

Så har de boller da næsten glorie på....Lav dem og red verden smurt med smør.

Grøntsagsboller

50 g gær (eller 25 g gær og dobbelt hævetid)
1 dl lunkent vand
350-400 g groftrevne/fintstrimlede grøntsager som courgette/squash, spinat, broccoli eller kål (erstat evt. noget af surmælksproduktet med noget syrlig saft/most).
250-300 g rodfrugt som gulerod, pastinak, persillerod, knoldselleri (tilsæt lidt æ…

Nyt fra vestfronten

Jeg har været underdrejet i 1½ uge med lngebetændelse, men er nu ved at være ovenpå igen. Så der er også på tide at få opdateret bloggen. Hvad nyt så?
Jeg har bagt småkager. De er fra et lille Amo-hæfte og skulle vist forestille at være amerikanske cookies, men der er mere dansk småkage over dem, trods udseendet. Men bortset fra begrebsfovirringen smagte det fantastisk og R var meget stolt over at hjælpe til med at lave dem (og spørger hele tiden om vi ikke skal lave nogle flere af dem):
Jeg fik også lavet lidt småprojekter færdige. Blandt andet en indkøbspose af en gammel T-shirt:

Da jeg fik det lidt bedre var jeg ude på et par gåture og nyde vejret. Hvor jeg dog elsker efteråret! Det er en kliche, men jeg er totalt ligeglad. Jeg nyyyyder bare efteråret, så længe det varer.