23 March 2009

Min dejlige unge

R er en rigtig glad lille baby og har gjort det nemt for os, så vi har fået overskuddet tilbage, hygger os med at være forældre og vores liv faktisk nogenlunde er som før.


Han knokler for at lære sin krop at kende:
Fitness for babyer

Og han pludrer på livet løs:
R fortæller far historier

Han græder knapt nok, han giver tydeligt udtryk for sine behov, men han laver bare nogle: "grynt/klynk", lytte om mor dukker op, "grynt/klynk", lytte. Antallet af gange han virkelig har vrælet er vist under 10.


Han har ikke noget imod ligge i liften/på legetæppet i op til ½ time og følge med i, hvad jeg laver, altså det vil sige: Jeg skal lave noget spændende (såsom madlavning eller at hænge tøj op) og snakke med ham imens, og vi skal kigge interesseret på hinanden en del; at sidde stille og strikke, mens jeg læser, kvalificerer ikke som spænding .

Og ikke mindst er han begyndt at have en nogenlunde regelmæssig døgnrytme (sover fra 19.30-7.30 om natten (vågner til amning efter 5 og 9 timer, så vel omkring 11 timers søvn i alt)), en kort formiddagslur på 45. min., en lang eftermiddagslur på 2-3 timer, og en del døsen ved brystet). Jeg er DYBT taknemmelig for det, jeg ved at det absolut ikke er noget, man kan forvente af en 7 uger gammel baby.

Mind mig venligst om dette indlæg, når han får tænder/er blevet vaccineret/er syg og jeg ikke har sovet i 36 timer...

No comments: