13 February 2012

Små tykke pandekager version 2

Små tykke pandekager (nogen gange kaldet amerikanske pandekager) er bare så lækre, og nu har jeg efter en del afprøvning fundet den perfekte opskrift, intet mindre.


Små tykke pandekager
2 æg
2 spsk sukker (udelades til madpandekager)
Lidt citronsaft
1 tsk vaniljesukker (udelades til madpandekager)
½ tsk fint salt
1 tsk natron
1 bagepulver
300 g mel (evt. halvt fuldkornsmel til madpandekager)
40 g smør
3 dl kærnemælk, yoghurt eller andet surmælksprodukt
1-1½ dl letmælk

- Pisk æg med sukker, citronsaft, vanilje og salt.
- Bland natron og bagepulver med mel og bland det i æggene.
- Smelt smørret, rør det i dejen. 
- Rør kærnemælk og mælk i lidt ad gangen.
- Lad dejen hvile i køleskabet (eller ikke, den fungerer alligevel).
- Brug en slip-let-pande eller kom en smule smør på panden.
- Bag tre små pandekager ad gangen på en almindelig pande (eller brug en blinispande, hvis du har en). Når der kommer små "bobler" gennem dejen og den er passende mellembrun, er pandekagerne klar til at blive vendt.

Jeg synes at de er gode med frugt. De er også lækre med is til.
Hvis man laver dem som madpandekager, kan man blande lidt krydderurter, spinat eller ost i dejen.
Er bedst lune. Kan sagtens genopvarmes. Er også gode efter at have være frossede.


Jeg fandt en børnesaks i boghandleren, de der sakse som KUN kan klippe i papir. Og R er helt vild med den og klipper og klipper og klipper. Det tog ham lige en dag eller to at regne ud hvordan man gjorde, men nu kan han koncentreret sidde i en halv time og klippe et helt A4 ark i bittesmå stykker.

No comments: