26 May 2012

Nydedag

Jeg har bejdset!!! 
For første gang i hvem ved hvor lang tid, 4 år i hvertfald, har jeg haft gruekedlen fremme. Hvis man går langt nok tilbage i denne blog, vil man se at den oprindeligt startede som en blog primært om plantefarvning. Men det gik ret brak i stå med ankomsten af ham den lille guldklump. Men nu er jeg i gang igen. 

Bejdsning er forstadiet til farvning. Man koger ulden op sammen med alun, som ændrer uldens struktur, så det bliver mere modtageligt for farven. 
Det var så hyggeligt at nusse rundt med, komme i tanke om de små tricks, mærke hvordan kroppen og hænderne husker hvordan man gør.

R har været hos frisøren i dag og få klippet svenskerhåret af. Derefter var vi en tur på legeplads og fik is.
Og han fik endelig den tromme, han har sukket efter (de fås hos Fairtradebutikken på Vesterbro i Odense).
Han insisterede på at få den på, og charmerede sig hele vejen ned igennem gågaden.

Det har været en varm dag, så han udbad sig at få kølet fødderne af, da vi kom hjem. Ahhhhhhhhhhhhh.

Imens dasede moren med lækkerheds-bøger og masser af koldt vand:


Se lige hvad der er i naboens forhave:
Han er ved at få lavet forhaven helt om, og her har været den der, en rendegraver, to meget store lastbiler - den ene med en stor grab, en container, en ...sådan der jævner sand og sikkert mere, jeg ikke kan huske. R har været i HIMLEN! over det.
Og de begynder heldigvis tidligt om morgenen, så man (dvs. R) kan sidde med sin morgenmad ved spisebordet ved vinduet og nyde synet ;).

No comments: