16 June 2012

Hjemmelavet yum yum suppe

Der er mange der er glade for de der tørrede supper, man kan købe i ethvert supermarked nu om dage, men jeg tør ikke spise dem pga. min allergi.
Jeg vil også lige kunne varme en hurtig gang lækker suppe, så jeg har eksperimenteret mig frem til denne suppe (ved hjælp af ingredienslisten på en bøtte yum yum suppe).

Suppe, brunlig suppe endda, er bare ikke nemt at få gode billeder af, men tro mig, den smager fantastisk. Og den er god for dig!

Hjemmelavet yum yum suppe
5 måltids-portioner (7 hvis man tilsætter nudler).
Hønsebouillon, ca. 15 dl.
500 g hakket kyllingekød
En god håndfuld champignoner, skåret i stykker
8 cherrytomater, skåret i halve
1/4 spidskål skåret i smalle strimler
2-3 snackpeberfrugter (røde og gule)
Lidt chili
1 spsk fishsauce
1 tsk sukker
1½ cm frisk ingefær, skåret i små stykker
1 tsk tørret citrongræs (men det er nok bedre med frisk)
Limesaft
Salt
2 løg og et par fed hvidløg til alle jer, der ikke er allergiske ;).

Lidt frosne rejer


- Svits ingefær (og evt. hvidløg og løg) meget kort i olie.
- Steg kyllingkødet til det er hvidt (nogle minutter).
- Varm bouillonen op og tilsæt den
- og alle de andre ingredienser.
- Varm op til det koger.
- Tilsæt de optøede rejer og lad dem lige varme med, til de er gennemvarmede (tilsæt kun rejer til den portion du vil spise med det samme).

Så var min suppe færdig, da jeg ikke spiser hvede (nudler), men hvis man ønsker det, kan man jo bare tilsætte dem, når suppen koger og lad dem koge i et par minutter.


No comments: