Indlæg

Viser indlæg fra oktober, 2012

En afsluttet, en ny på vej

Billede
Da min eks og jeg gik fra hinanden, lavede vi den sidste omgang mjød sammen. Nogen får lavet tatoveringer eller køber smykker, men vi havde en tradition med at lave mjød sammen ved særlige lejligheder. F.eks. lavede vi den skønneste hindbærmjød for at fejre den skønne søn, vi fik sammen.
(Jeg bruger denne opskrift:: Vejledning i mjødbrygning)

Meget passende at vi som afsked lavede éen mjød hver, ikk ;).
Afskedsmjødene er færdig nu, 9 måneder efter. Og de er gode! De kan godt blive stående på ballonerne, men er nu drikkelige og klar til flaskning.

Og det er jo sådan, at når noget gammelt slutter, så starter noget nyt. Så den næste mjød er netop sat over.



 Jeg overvejer at lave den som en brombærmjød. Mums, en med kant og styrke, men også med sødme.


Et barn, en snor, blade

Billede
Brrrr....frosten kom tidligt i år.
Men efteråret skulle jo gerne vare lidt endnu, og R og jeg har udført en god gammel efterårstradition: Bladkrans. Uendelig simpelt, man skal bare bruge et stykke ståltråd og en masse fældende træer.

R på 3½ kunne selv finde ud af at trække blade på ståltråden, og vi hyggede os på en dejlig dag med frisk, kold luft, blå himmel og lun efterårssol.

Den stolte skaber:

Muffins og vafler til aftensmad

Billede
Hokus pokus og i dag har min søn spist både rødbeder og knoldselleri :D.

Således transformeres suppe-fylds-grøntsagen til en kage:
Sellerivafler
Ca. 5 plader vafler
250 g knoldselleri (skrællet og skåret i bidder)
1½ dl fløde (eller andet mælkeprodukt)
3 æg 
150 g hvedemel
½ tsk bagepulver
1 tsk vanilje
1 tsk kardemomme
1 spsk sukker
½-1 tsk salt
35 g smør + ekstra til jernet.

- Kog selleristykkerne møre og mos dem på den måde, du plejer at mose kartoffelmos (jeg bruger min foodprocessor).
- Tilsæt mælkeprodukt og æg og
- derrefter de tørre ingredienser.
- Tilsæt til sidst smørret.
- Lad dejen stå køligt i en halv times tid, inden du bager vaflerne i vaffeljernet.

Serveres med flødeskum eller creme fraiche samt sødt (marmelade, sirup el.lign.). Vaflerne har en diskret, men distinkt, lille eftersmag af knoldselleri, så undlad ikke sukkeret, det afbalancerer smagen. Spis vaflerne med sødt i eller sødt til.
Tip:
Man kan undlade vanilje, kardemomme og sukker i opskriften og i stedet tilsætte f.eks. p…

Vintertid! (eller "normaltid")

Billede
Så er det tilbage i skuret med havemøblerne 

...og også tilbage med uret.

Kl. 3:00 sættes uret en time tilbage, så det bliver kl. 2:00 (og hvis man ikke er helt så tidsnørdet, gør man det inden man går i seng).

Elefanthue med ribhals

Billede
Jeg er ikke helt færdig med prøvemodellen til denne selv, men "nogen" fiskede utålmodigt efter at få opskriften, så her er den :).

Huen har en 'halsedisse' nederst, strikket i rib, der bliver bredere nedadtil.
Selve huen er strikket i glat, så den f.eks. passer under en cykelhjelm.

Elefanthue med ribhals
Størrelser: 2-3 år (4-5 år) 7-9 år (Dame) Herre (Herre, stor)
Hovedomfang Ca. 47 (50) 53 (56) 59 (62)  cm
Pinde: Rundpinde nr. 3 og 4
Strikkefasthed: 20-22 m x 30-32 p = 10 cm.
Materialer: 100% merinould, der passer til strikkefastheden. F.eks.
- Hjertegarn Katia Merino
- DROPS Merino Extra Fine
- Semilla (økologisk)
Mængde garn: Str. 2-3 år: 100 g. Andre størrelser: 150 g.
NB!
- Mønstret egner sig fint til flerfarvestrik i striber.
- Man kan strikke hoveddelen i rib også, skulle man have lyst. Maskeantallet er det samme

Fremgangsmåde:
Ribhals
Slå 160 (168) 176 (184) 192 (200) m op på rundp. 3.
- Strik *2 r, 6 vr* omgangen ud.
- Strik 2 (2) 2 (2) 3 (3) cm lige op.

- *2 r, 2 vr…

Fra nederdel til forklæder

Billede
To forklæder af én grønternet nederdel.


Materialer:
- En nederdel med lidt vidde i. Længde min. ca. 55 cm.
- Et stykke stof til stropper, 60 x 60 cm.
- Evt. lidt bånd, sløjfer, nitter eller hvad man nu kunne have lyst til at pynte med.

Fremgangsmåde: - Klip forstykke og bagstykke fra hinanden. - Klip en runding ud i hver side (jeg brugte et forklæde, jeg havde i forvejen, som "skabelon"). - Søm alle rå kanter. - Sæt pyntebånd, lomme, sløjfer er hvad du har lyst til, på. - Klip:     * 1 halsstrop: 57 cm x 10 cm (jeg har en kort krop, andre skal måske have 65-70 cm)    * 2 bindebånd: 59 x 12,5 cm - Sy dem sammen på den lange led og vend retten ud.
- Stryg båndene og sy en smal kantstikning hele vejen rundt (som samtidig lukker de åbne korte ender, hvor de rå kanter er vendt ind i røret). - Sy båndene på.

Og mere er der ikke i det (læggene havde disse i forvejen).
Jeg har nu fået en ubændig trang til at trawle genbrugsbutikker for nederdele til forklæder...

Pip

Billede
Jeg er glad for at have så mange fugle i min have, og jeg er glad for mine panoramavinduer, der udvisker grænsen mellem ude og inde...........men fuglene må egentlig godt blive udenfor. Det er den anden fugl i år, og sidste år var der også en, der forvildede sig ind i huset.  Men den der var nu ret sød.
Jeg har høstet basilikum fra min plante i vindueskarmen. Det var alligevel en del, der kom af den. Jeg har hakket det, vendt det i rigelig olienolie og frosset det i fødevaregodkendte isterningbakker. Så kan man lige ploppe "frisk" basilikum i maden midt i den kolde vinter.
Jeg elsker dette tidspunkt på året. Træernes blade har fået efterårsfarver, men de fleste er stadig på træerne. Det er så smukt.





Fra bluse til bolero

Billede
Og så lige en enkelt omsyning til. En favoritbluse, som havde fået et hul foran, blev til en bolero:



Jeg har brugt bindebåndene til at kante med.
De tre øverste knapper + hægter har jeg sat på nederst.
Desuden har jeg lavet indsnit både foran og bagpå, så den blev mere figursyet.

Småtterier

Billede
Jeg har lavt et par dukker og er ret begejstret for mønstret. Det er (så vidt jeg husker) fra 'Amish- og countrydukker' af Maud Sandquist.
Disse skal være vikingedukker, så jeg er ved at sy bittesmå rusbukser, kofter, særke og selekjoler. Stoffet er ramie (dvs. brændenælde).

Jeg har købt et par silikonemuffinsforme. Det er geniale!! Ikke mere besvær med at kagerne hænger fast i formen, ingen grund til at sætte papirsforme inden i formen. Og så er de vildt nemme at gøre rene. Er helt vild med dem.

Huer i Naturuld

Billede
Førstehjælp til kolde ører. I et af mine absolutte ynglingsgarner; det bløde, varme Naturuld der findes i SÅ mange flotte og mættede farver.

Huen er enkel og hurtig at lave. Men hvis man ikke har mod på at lave klappen, kan man bare strikke rib og mønster uden den, men den giver lige lidt ekstra stil til den færdige hue.

Huer i Naturuld, grundmønster



Materialer: 1 nøgle Naturuld
Pinde: Rundpinde nr. 6 og 7. Strømpepinde nr. 7.
Strikkefasthed: 14 m = 10 cm på p. 6-7.
Hovedomkreds:
52-54; 62 m
54-56: 66 m
56-58: 70 m
58-60: 74 m
Huen er ret tætsiddende. Hvis man ønsker den lidt løsere, kan man strikke en størrelse eller to større.

Fremgangsmåde:

Rib:
- Slå masker op svarende til din hovedomkreds med rundp. nr. 6.
Der strikkes frem og tilbage på pinden!

- Strik 1 p ret eller vrang:
Hvis du strikker denne pind r, får du et mønster nederst som på den violette hue.
Hvis du strikker denne pind vr, vil denne p ikke være synlig.

- Fortsæt således: 5 r, *2 r, 2 vr*. Gentag fra * til *, afslut med 2 …

Rød middag

Billede
Jeg havde nogle rødbeder og et rødkålshoved, som trængte til at blive spist, og fik derfor idéen med en rød (-lig) middag.

Først "kartoflerne":

Bagte rødbeder med feta
800 g rødbeder
Olivenolie
Salt og peber
1 spsk spidskommen
1 tsk ingefær
100 g feta

- Rødbederne skrælles og skæres i tern, der passer med en bid. Lægges i et ildfast fad.
- Vendes i olivenolie, salt, peber og spidskommen
- Bages i ca. 45 min. eller til de er møre.
- Smag evt. til med mere krydderi.
- Vendes med feta i mindre stykker/tern.

Dernæst

Rødkålssalat med tranebær og persille
1/4 rødkålshoved
En dusk persille
En god stor håndfuld tranebær
En stor klat yoghurt
Et solidt drys solsikkekerner
Saften af 1 lime

- Rødkålen snitttes fint og blandes med resten af ingredienserne
- Marinerer i ½ times tid inden servering.

Og det spises naturligvis med en god rød bøf til :).

Halloween

Jeg boycutter af princip Halloween.
Alle Sjæles Dag, en katolsk højtid +  ikke Alle Helgen filtreret gennem den syd- og mellemamerikanske måde at fejre disse dage på.
Taget op af amerikanerne, som har taget festlighederne, farverne og udklædningen og skabt en "højtid" ud af dette, som meget lidt sammenhæng har med oprindelsen, bortset fra at det handler om de døde.
Og døden er nordamerikanere åbenbart meget bange for, så de har garneret med diverse skrækfigurer fra film, eventyr og historier og er kommet frem til en gys-og-gru-kostume-fest kombineret med lidt fastelavn.

1. Jeg er ikke katolik og fejrer ikke katolske helligdage.
2. Hvis jeg skal mindes mine døde, kan jeg godt gøre det uden at det skal involvere et kostumebal.
3. Jeg er ikke katolik og tror ikke på helgener.
4. Jeg er ikke synderligt bange for døden.
5. Skrækfilmsfigurer har ikke noget med mine døde at gøre.
6. Vi har i Danmark allerede en klæde-ud-og.gå-ud-og-rasle-dag nemlig fastelavn.

Venlig hilsen den fors…

Sweater-metamoforse

Billede
Sweatre i lækkert stof, men som sidder dårligt, er blevet filtede, umoderne eller bare er alt for store. Men som du alligevel ikke nænner at skille dig af med.
Eller den fede sweater du fandt i en genbrug, men som egentlig ikke rigtig passer til dig. Ja?
Her er løsningen:

Fra sweater til nederdel
Materialer:
En sweater med ribkant forneden.
- Den skal i omkredsen være fra nogle få cm smallere end dine hofter og op til XXXXXXXL ;).
- Og den skal helst have tilsatte ærmer (modsat raglan)

Så gør du således:
- Klip ærmer og halskant samt skuldersøm af.

- Vend stofstykket på hovedet. Nu har du allerede en genkendelig nederdelsform. Ribkanten forneden bliver til nederdelens taljestykke.

- Vend vrangen ud på stofstykket og tag det på.
- Sæt nåle i langs kanterne, til du synes, at det ser godt ud og føles behageligt at have på. Du kan lave en løs eller stram nederdel, pencil-formet eller A-linje, som du selv ønsker.

- Sy sidesømmene og klip det overskydende stof af.

- Nu er nederdelen så godt …

Mer' omsyning

Billede
5 nederdele syet ind i taljen/hofterne. Det er fint nok, at jeg har tabt mig, men synes nu at der er meget arbejde i det ;)...Men på den anden side: Billigere end at købe nyt. De er enten syet ind i siderne eller ved hjælp af indsnit bagpå, alt efter hvor lynlåsen sidder:

Skjorte lavet om til bolero:

Yndlingscardiganen, hvis ærmer var totalt slidt op, er nu blevet til en vest og har fået forlænget livet lidt :D :

Jeg har også kortet en kjole af, der var for lang.
Og lavet benvarmere ud af lange uldne knæstrømper, der var slidt hul på hælen. Klippede simpelthen bare foden af og sømmede kanten.