25 October 2012

Elefanthue med ribhals

Jeg er ikke helt færdig med prøvemodellen til denne selv, men "nogen" fiskede utålmodigt efter at få opskriften, så her er den :).

Huen har en 'halsedisse' nederst, strikket i rib, der bliver bredere nedadtil.
Selve huen er strikket i glat, så den f.eks. passer under en cykelhjelm.

Elefanthue med ribhals
Størrelser: 2-3 år (4-5 år) 7-9 år (Dame) Herre (Herre, stor)
Hovedomfang Ca. 47 (50) 53 (56) 59 (62)  cm
Pinde: Rundpinde nr. 3 og 4
Strikkefasthed: 20-22 m x 30-32 p = 10 cm.
Materialer: 100% merinould, der passer til strikkefastheden. F.eks.
- Hjertegarn Katia Merino
- DROPS Merino Extra Fine
- Semilla (økologisk)
Mængde garn: Str. 2-3 år: 100 g. Andre størrelser: 150 g.
NB!
- Mønstret egner sig fint til flerfarvestrik i striber.
- Man kan strikke hoveddelen i rib også, skulle man have lyst. Maskeantallet er det samme

Fremgangsmåde:
Ribhals
Slå 160 (168) 176 (184) 192 (200) m op på rundp. 3.
- Strik *2 r, 6 vr* omgangen ud.
- Strik 2 (2) 2 (2) 3 (3) cm lige op.

- *2 r, 2 vr sm, 4 vr* omgangen ud.
-  2 (2) 2 (2) 3 (3) cm lige op = arbejdet 4 (4) 4 (4) 6 (6) cm højt.

- *2 r, 3 vr, 2 vr sm* omgangen ud.
-  2 (2) 2 (2) 3 (3) cm lige op = arbejdet 6 (6) 6 (6) 9 (9) cm højt.

- *2 r, 2 vr sm, 2 vr* omgangen ud.
-  2 (2) 2 (2) 3 (3) cm lige op = arbejdet 8 (8) 8 (8) 12 (12) cm højt.

- *2 r, 1 vr, 2 vr sm* omgangen ud = 80 (84) 88 (92) 96 (100)  masker tilbage på pinden.

- Strik 4 (4) 4 (4) 6 (6) cm lige op med rib 2 r, 2 vr = arbejdet 12 (12) 12 (12) 18 (18) cm højt.

(Og det er her i opskriften, jeg selv er nået til nu.
Visualisér en helt almindelig elefanthue ovenover.)

Hoved
Skift til RUNDP. NR. 4

- Strik 2 cm op i glatstrikning.

- Luk de midterste 6 m på pinden af. Nu strikkes frem og tilbage på pinden.

- Tag 1 m ind i begge sider af hveranden pind, 2 gange (retpinde).

- Strik lige op med de resterende 70 (74) 78 (82) 86 (90) m.

- Når arbejdet over ribben måler 17 (19) 20 (21) 22 (22) cm, lukkes de yderste 25 (27) 27 (29) 29 (31) m af i begge sider.

Isse
- Fortsæt endnu 12 (13) 14 (15) 15 (16) cm over de midterste 20 (20) 24 (24) 24 (28) m.
Lad m hvile på pinden.

- Sy siderne af de sidste 12 (13) 14 (15) 15 (16) cm sammen med de aflukkede m i begge sider.

Ansigtsrib
- Strik med rundp. 3, 70 (72) 74 (76) 78 (80) m op langs ansigtshullet, plus de hvilende sidste 20 (20) 24 (24) 24 (28) på pinden.

- Strik 2 (2) 2 (3) 3 (3) cm rib 2 r, 2 vr.

- Luk løst af i rib.

Færdiggørelse
- Sy enderne ind og pres arbejdet mellem fugtige håndklæder

No comments: