13 October 2012

Sweater-metamoforse

Sweatre i lækkert stof, men som sidder dårligt, er blevet filtede, umoderne eller bare er alt for store. Men som du alligevel ikke nænner at skille dig af med.
Eller den fede sweater du fandt i en genbrug, men som egentlig ikke rigtig passer til dig. Ja?
Her er løsningen:

Fra sweater til nederdel
Materialer:
En sweater med ribkant forneden.
- Den skal i omkredsen være fra nogle få cm smallere end dine hofter og op til XXXXXXXL ;).
- Og den skal helst have tilsatte ærmer (modsat raglan)

Så gør du således:
- Klip ærmer og halskant samt skuldersøm af.

- Vend stofstykket på hovedet. Nu har du allerede en genkendelig nederdelsform. Ribkanten forneden bliver til nederdelens taljestykke.

- Vend vrangen ud på stofstykket og tag det på.
- Sæt nåle i langs kanterne, til du synes, at det ser godt ud og føles behageligt at have på. Du kan lave en løs eller stram nederdel, pencil-formet eller A-linje, som du selv ønsker.

- Sy sidesømmene og klip det overskydende stof af.

- Nu er nederdelen så godt som færdig. Den ser temmelig smal ud i taljen, men husk at ribben giver sig meget, så taljen skal være smallere end du tror.


- Men så er der sådan nogen som mig, som har...for nu at sige det lige ud, en stor røv i forhold til taljeomkredsen. Hvis jeg bare lavede taljestykket enormt smalt, ville pasformen blive lidt underlig. Så jeg valgte i stedet at lave to indsnit bagpå også
Metoden er den samme som i siderne: Tag nederdelen på på vrangen, sæt nåle i til det føles rigtigt og sy sømmene.

Sådan ser den ud med indsnittene syet (ses fra retten).

Og nærbillede.


- Nu skal du have den på en sidste gang. Er længden rigtig? Hvis den er for lang, så klip af til det passer, minus 2 cm til ombuk.
- Zigzag/overlock nu alle rå kanter (sider, indsnit, søm)

- Så sømmer du den nederste søm, og hey presto, en nederdel er født.
Er nederdelen lavet af en godt filtet sweater behøver du ikke at sømme den, de filtede masker løber ikke.

Gå ud og læg folket ned! :D


Denne nederdel af lavet efter samme princip:






No comments: