29 November 2012

Hvordan man overholder sit budget

Det er egentlig ikke så svært at lægge budgettet, der er rigtig mange steder på nettet, hvor man kan finde skabeloner til det. De er enkle at bruge og det er bare at sammenholde posterne med posteringerne på netbank.

Det svære er at følge konsekvent op på det. Og det vil jeg lige skrive lidt om.

Opfølgning Jeg har et budget hvor jeg skriver forventede udgifter ind. Og planlægger hvor meget jeg må bruge på de forskellige ting.
Og så skriver jeg efterhånden ind i, hvad og hvor mange penge der blev brugt til de ting.

En gang om ugen sætter jeg mig ned og skriver beløbene fra min netbank ind i posterne i budgettet.
Hvis jeg har hævet penge kontant, gemmer jeg kvitteringerne på de ting pengene er brugt til, og skriver det ind også.


Jeg giiider ikke, men jeg tvinger mig selv, og det hjælper at der er et fast tidspunkt. Det er ene og alene det, der har hjulpet. At jeg dælemdulme SKAL sætte mig ned og opdatere HVER uge. Jeg stritter stadig imod, men jeg lokker, truer og overtaler mig selv hver gang.Jeg er en god opstarter, og god til at få idéer. Det er vedligeholdelsen, det godt kan knibe med. Men nu jeg har forstået det, så er det nemmere at have fokus på netop det.

Hvad kan man så bruge det til?
Hvis jeg så kan se, at der er brugt for meget i én post, så ved jeg at jeg ikke skal købe mere der. Det skal være enkelt: 
Jeg må ikke købe noget af tøj eller sko til mig selv resten af året, fordi jeg har brugt 1600 kr. i juli (udsalget + vinterstøvler). Så ved jeg helt enkelt at det er totalt nul-putte. Ingen undtagelser (altså med mindre jeg pludselig stod med r**** bar).

Ganske simpelt så hvis jeg overforbruger på ét punkt, så må jeg leve med at der går noget tid, før jeg igen må købe noget fra det punkt. Også selvom det er fornuftige ting. Jeg bliver normalt klippet med 3 mdr.s mellemrum. Sidst blev jeg klippet efter 2 mdr. og så må jeg jo bare vente lidt længere til næste gang. Bare ærgerligt, sonnyboy.
Så hvad det i virkeligheden handler om, det her med at overholde budgettet, er at lære at sige nej til sig selv.
At undlade den kortsigtede tilfredsstillelse for det langsigtede mål.
 

Mål
En anden vigtig ting er at have et mål. Et du kan se frem til. Hvis du ikke har et mål, vil der være en stor risiko for at det løber ud i sandet. 

Hvis jeg ikke havde et mål, ville jeg nok bare føle at jeg straffede mig selv med en asketisk livsstil uden at få noget ud af det, hvis målet bare var at have mange penge på kontoen/at betale gæld af.
Men nu jeg har et mål, ved jeg at jeg gør noget godt for mig selv, når jeg lægger budget, opdaterer det og begrænser mine indkøb. Jeg generer ikke mig selv ved at gøre det, i stedet er det selvforkælelse på et rigtigt højt plan: At få en bedre økonomi og et nemmere liv.

Hvordan finder man sit mål?
HVORFOR vil du gerne føre budget? 
Hvad vil du have ud af at have mere overblik over økonomien? 
Hvad er det, du gerne vil, som bedre kan lade sig gøre, hvis du har styr på pengene?



Husk at målet skal være:
S - Specifik
M - Målbart
A - (Attainable), dvs. Opnåeligt
R - Realistisk
T - Tidsbegrænset



Et mål der hedder: "Spare op", ikke er specifikt nok. 
Der skal nemlig også være et målbart og have et formål, altså hvad pengene skal bruges til. Fordi hvis målet "bare" er en opsparing, så er der ikke belønning nok i det. Og det er heller ikke målbart; selv 1 kr. ville være en opsparing. Tidshorisonten er også meget vigtigt, du skal vide, at der er en deadline, det motiverer mere.

Hvor mange penge vil du spare (op)? 
Hvad er det realistisk at du kan spare (op)? 
Hvornår skal du have gjort det? 
Hvad skal pengene bruges til? 
Hvad skal belønningen være, når du har sparet XX kr. (op)?

Målet kunne også være "At få råd til økologi", "At være gældfri", "At have balance mellem indtægter og udgifter" osv. 


Konkrete eksempler- Specifikt: Råd til at købe 100% økologisk.
- Målbart: Ja, du kan se det på dine kvitteringer ;).
- Opnåeligt: Er det muligt? Gå alle poster igennem og se hvor der kan spares. Kan du finde nok steder at spare på andre ting? Det kunne også f.eks. gøres ved at blive vegetar og dermed spare penge på kødet.
- Realistisk: Er det realistisk i forhold til din indtægt? Måske målet skal være 60 eller 80%.
- Tidsbegrænset: Det kunne være fortsættet for år 2013.



Det behøver ikke at være et speltmors-mål. Måske vil du gerne have råd til at bruge 2000 kr. om måneden på tøj, sko og tasker. Og du vil gerne nå det mål inden for 3 måneder. Det er også specifikt og målbart.

Men "Ikke at behøve at bekymre mig over, om vi har penge nok" er, trods at følelsen er forståelig, ikke specifikt nok og ikke særlig målbart. 
Det er derimod: "At vide præcist hvordan og til hvad alle penge bliver brugt i en 6 måneders periode". 


Og når man har opnået det, så kan man gennemgå budgettet og beslutte sig til et nyt mål, f.eks. at sætte ind på nogen af de områder, hvor man kan se at der er overforbrug, eller at finde råd til at sætte xx kr. til side til x-ting.

SMART-modellen er egentlig sådan noget virksomhedshalløj, men den er god på mange andre områder.


Hvad så hvis man ønsker at spare op til en meget stor ting? Et hus f.eks.?
Delmål!

Hvor meget vil I spare op i alt? Jeg tænker at det samlede beløb kan være vanskeligt at arbejde med som mål; målet er for langt ude i fremtiden til at være dagligt motiverende, men et årligt og månedligt beløb er nemmere at arbejde med som motivationsfaktor og som grænse for, hvad rådighedsbeløbet kan være.

- Hvor meget (mindst) om året? Og hvor meget bliver det om måneden?
- Hvad kan I konkret bedst spare på, for at kunne spare det beløb op hvert år?
- Hvilke områder er i enige om at spare på for at opfylde drømmen? Det er nu engang nemmere, hvis man trækker i samme retning begge to.
- Hvordan sikrer I jer, at I kun bruger det, som I "må" ifølge budgettet?

No comments: