20 December 2012

Poseholder

Endnu et hurtigt lille projekt. Ekstremt hurtigt at lave og en god måde at få brugt rester.

Poseholderen er beregnet til plasticposer. Man kommer dem i foroven, og kan trække dem ud én for én i bunden. Slut med rodende plasticposer.
                         
Poseholder
Materialer
- 40 x 50 cm af hvilket som helst stof. Dog helst ikke tyndere end bomuldslærred, da den så bliver for sart. Tekstildug/akryldug egner sig godt. 
Kan pyntes, broderes og udsmykkes lige, som man har lyst. Stoffet udsmykkes, inden man syr poseholderen af det.
- Et stykke bånd, snor, reb el.lign. på 20 cm.
- Elastik, ca. 15 cm

Fremgangsmåde
- Klip et stofstykke på 40 x 50 cm. 
- Sy sammen på den længste led, så du får et rør.



- Buk overkanten om. 
- Nål båndets ender på overfor hinanden.
- Søm overkanten (så båndet samtidig sys fast).


 - Søm nederste kant, men lad et lille stykke stå åbent (= løbegang).
- Træk en elastik gennem sømmen, stram ind (uden at hullet lukkes helt) og sy den lille åbning til i hånden

Færdig!



No comments: