13 December 2012

Betræk til cykelsæde (med snitmønster)

Et helt simpelt mønster, som selv en begynder kan finde ud af. 
Og som, for en øvet syer, kan smækkes sammen på ingen tid. Måske til en sidste-øjebliks-gave?

*Brug det til at have over cyklens sæde, når den står og vansmægter i regnvejr. Lige til at tage af, når du skal cykle og afslører et behageligt tørt sæde.
*Pynt et kedeligt eller grimt sæde op.
*Eller brug det til politiske slogans, reklame for din sport, inspirerende visdomsord eller platte jokes (numse-vittigheder er vel nærmest selvskrevne her, ikk....;)


Cykelsædebetræk

Materialer:
- 40 x 40 cm voksdug eller coated acryldug.
- 70 cm bånd, snor, reb. Whatever, bare det ikke er over 3 mm i diameter.
- Sytråd i en passende farve
- En sikkerhedsnål.

Fremgangsmåde:
Jeg vil gerne starte med at beklage den dårlige måde at præsentere mønsterdelene. D. 22.12. vil de blive opdateret med scannede mønsterdele i pdf.

Mønsterdele
- Udskriv mønsterdelene. (uden top og bundmargen).


NB! Til meget brede sæder á la bedstemorcykel øges buen på Overside-mønsterdelen.

- Klip mønsterdelene ud i voksdug.

Sidedele- Sy sidedelene sammen i begge ender. Klip derefter indhak ved de buede sømme.

- Lagde du mærke til den røde streg? Det er her, snorene i løbegangen vil stikke ud. Lige der folder du stoffet om 5 mm (én gang) og syr en stikning på 4 cm: 2 cm på hver side af sømmen.

Her ses det syet, og dernæst yderligere foldet 1 cm om, så vi er klar til næste skridt, at lave løbegang.

Løbegang
- Fold kanten 5 mm om...

...og derefter 1 cm.

 - Sy løbegangen.

Sy sammen
- Tag over-delen og nål den sammen med sidedelene. Brug rigeligt med nåle.
Sy sammen.  Klip derefter indhak ved alle buede sømme.

Montering
- Tag din snor, sæt den på en sikkerhedsnål og træk den gennem løbegangen.
- Tråd enderne gennem en snorstopper og bind snorens ender sammen med hinanden.

Og så er du færdig :).

No comments: