14 March 2013

Jeg insisterer: Forår!

Jeg havde en rest stof tilbage fra legemadrasprojektet og nogle spisebordsstole med utroligt grimme betræk. En to tre, stole klar til foråret. Betrækket er bare sømmet udenpå det gamle (med små møbelsøm).

Jeg glæder mig SÅ meget til at få ført den idé, hvortil jeg skal bruge denne gamle kobberkedel til, ud i livet. Det indebærer blandt andet en hulens masse små og store sten, samt et solcellepanel....

Og selvom jorden igen er blevet lidt småfrossen, så kan jeg jo godt få kigget krukker igennem, finde fliser frem til projekter, støve havestole af (og slæbe de utrolig tunge og uhåndterlige træhavestole om i skammekrogen i carporten, til nogen gider skille mig af med dem).
Terrassen bliver så meget mit projekt denne sommer, og den bliver fee'.

Men der bliver også lidt plantehygge som sædvanligt. Jeg købte Camilla Plums 'Camillas køkkenhave' på hendes hjemmeside, og...så kunne jeg jo lige så godt få lidt frø med også.


Sammen med det jeg allerede har (selv har taget frø af, rester fra sidste år, arvede og overtagede), skal der nok blive velduftende og frodigt i haven i år også.
Jeg skal have en lille hemmelig sti gennem jordbærbedet, volden bagerst i haven skal tæppebombes med blomsterfrø, der skal jo stangbønner op ad pilehyggen og min køkkenhave bliver i år til en krydderurtehave (+ lidt ærter).

Jeg elsker at have en have. Det er den bedste meditation, jeg kender, at arbejde i haven.

No comments: