05 April 2013

Jeg så en bi

Ved ikke lige hvor varmt det nåede at være, måske omkring 10-11 C, og solrigt, og det tog mig ikke mange sekunder at beslutte mig til at flytte skankerne udenfor. Lykken er en sydvestvendt muromkranset terasse *love*.

Aaaahh: Weekend, solskin, familiehygge. En blød pude, en bog, et glas vand og en glad og krammesom fireårig, der lader sine biler køre ræs på mine ben.


Føles i øvrigt lidt syret at der samtidig, i et koldt hjørne, skygget fra nord, stadig ligger en god bunke sne. Jeg overvejede at skovle det ud i solen, bare fordi jeg ikke gider kigge på det mere....
+

Og jeg så en bi, en vaskeægte honningbi. Årets første. På jagt efter blomster. Jubiii! Det betyder nemlig at temperaturen har været oppe og runde de 12 C.

No comments: