27 June 2013

Sig goddag til Frikadelleskildpadden Frederik

Jaja, man har kun den galskab, man selv laver ;). 
Min 4-årige var begejstret for Frikadelleskildpadden Frederik. Og hvad som helst, der får ham til at gide mad, er et hit hos mig.

Den var helt enkel at lave: 5 små aflange stykker frikadellefars og et større fladt stykke (ca. 10 cm i diameter) ovenpå, der trykkes godt ned. 
Steges i ca. 20 minutter i en sautepande med låg eller i ovnen (med lidt væde ved).
Øjnene kan være peberkorn eller nelliker og sættes på bagefter.

Denne var lige et øjebliks inspiration, men hvis man forbereder den, kan man lave skjoldfarsen med hakket spinat eller persille, så den bliver skildpaddegrøn.

Og teknisk set er han vel Farsbrødet Frederik, men det andet lød bedre ;).

1 comment:

Eddie said...

Lol, så så man også det med. Smart :-)
Min datter spiser gerne alt lige nu, men den holder måske ikke i længden så jeg vil lige huske denne ide.