03 June 2013

Væghængt strygebræt

Jubii, jubii 
Kæft hvor er det dejligt at have fået det af vejen, så det ikke kan stå og rode, og så det er ultranemt at komme til, når jeg skal bruge det.


I går forberedte jeg strygebrættet ved at save det af til passende længde og betrække det med nyt stof. Se HER ).
Og i dag:
Hængsler indkøbt (og en skiftenøgle, men den er ikke relevant her).

Jeg tog det sidste stykke af strygebrættet, det jeg havde savet af, og beklædte også det med stof. Op på siden af reolen, hvor strygebrættet skal hænge.
Og fordi jeg er doven, brugte jeg de samme skruer til at skrue hængslerne i med, og til at skrue brættet fast i reolen.

Og skruede strygebrættet på den anden del af hængslerne.

Og en lille vinkeldims øverst til at holde brættet, når det er slået op (det bøjede søm i reolen stammer fra et andet projekt, og kan ikke fjernes. Men nu kommer jeg til at se på det mere. Måske jeg skulle sætte en lille origamifugl over det? ;).

På reolen i den anden side satte jeg en lille stofbeklædt træklods.

 Og det var det. Færdig :).

Spidsen af strygebrættet, der hviler på  træklodsen.

 Slået op.

Sidder du nu og tænker: Når hun nu har gjort sig sådan umage med finishen, hvorfor har hun så ikke gjort noget ved undersiden af strygebrættet, så det ser pænere ud?
Det er netop også planen.
Det er et ret stort område, så jeg fik den idé at lave noget krea/kunst, til at udsmykke det med. Er i gang....:)

Når strygebrættet er slået op, står mit rullebord der. Det blev forvist fra køkkenet, da jeg aldrig brugte det, men det fik lov til at blive i huset , fordi det skal være overlocker-bord, når jeg giver mig selv en overlocker til næste år.

2 comments:

Eddie said...

Super fed ide. :-) Jeg har så tit brug for det pokkers strygebræt til at sy og gider ikke slæbe det frem. Når det så er fremme så står det fremme i længe - øv. Bliver nødt til at prøve denne ide <3

Tak fordi du kom over og delte din refashion på Refashion Co-op. Dejligt med flere danskere og flere som bruger Ottobre Designs ;-)

xx Eddie

Saga said...

Tak for roserne.

Jeg omsyr en del, så det er også fedt for mig med flere at dele med/få idéer fra.