30 January 2013

Wingspan in action

På opfordring hermed et par idéer ti,l hvordan man kan bære det muterede Wingspan fra forrige indlæg.

Viklet omkring med de største trekanter inderst og de mindste yderst:


Hurtigt og tilfældigt:

 Med enderne løst som "stola":





29 January 2013

Strikketante - Wingspan

Endelig færdig med mit Wingspan sjal :D


 
Modifikationer: Originalen har 8 trekanter. Jeg valgte at fortsætte derudover og desuden gradvist reducere antallet af masker, så sjalet det blev smallere og smallere. Henholdsvis 90, 75 og 60 masker i trekanterne. Nu er det et tørklæde i stedet for.
Garn: Knap 300 g Kauni.
Pinde: 3½.
Kan mønstret anbefales? JA! Det er den fedeste måde at få brugt garn med lange farveskift. Mønstret fremhæver virkelig det bedste ved den type garn. Og så er det en sjov måde at bruge forkortede pinde.


Og så straks i gang med noget andet. Jeg faldt over denne trøje fra Desigual:
...og blev totalt forelsket!

Så nu er jeg gået igang med at strikke et halstørklæde efter samme princip. Gravede mine rester frem (så kan jeg også komme i bund i dem).
Jeg har lige lagt nogle opskrifter fra gratisbladet Kulør op her på bloggen, og har valgt at bruge tørklædet 'Et Strejf af Neon' som mønster, bare i farver i stedet for.

Hver gang der er et skift i mønstret, så skifter jeg farver.
Lige nu synes jeg at det er tudegrimt, men jeg tror at det bliver fedt, når jeg har fået brugt en hel masse forskellige farver i forskellige mønstre. 


24 January 2013

Og så maltrakterede jeg lige min splinternye jakke

Jeg har købt en jakke til mig selv i fødselsdagsgave. På tilbud til 230 kr!  Eneste problem var, at ærmerne var en kilometer for lange (her i forvejen med lidt ombuk af mig).
Hvo intet vover, intet vinder, og så gik jeg i gang med at klippe i min splinternye jakke
Pillede spænderne ved ærmekanten af, klippede kortere, lagde op og syede spænderne på igen. 

Og det lykkedes .

In action:

Det var tyndt kunstlæder, og trods mine bange anelse var det meget nemt at sy i. Som ethvert andet slags tykt faststof. En masse nåle i, og så er der intet problem der.

17 January 2013

Januarudsalg

Udsalg. Og dermed "måtte" jeg købe lidt ufornuftige ting.

Halv pris i genbrugsbutik:
10 m sort chiffon
5 meter lyserød chiffon
3 meter laksefarvet chiffon
3 meter rød chiffon
2,5 meter brun interlock
2 meter rød jersey

Og et mønster på strutskørt til at bruge alt det chiffon til.
Samlet pris for stoffer og mønster: 158 kr.(!)

30% i Stof2000.
- 25 cm fleece med spindelvæv (til noget Spiderman-relateteret til R)
- 1 meter biler
Og to rester med -70%
- 50 cm violet tekstildug
- 20 cm gråblå kogt uld.



- 1 meter pindsvin på blå baggrund
- 50 cm Fergusson-traktorer.


I alt 190 kr.

Desuden købte jeg mønstrene Onion 2001 og 2007, som er tætsiddende kjoler i jersey (henholdvis tilsatte og raglanærmer). Så nu skal jeg til at øve mig i at sy i jerseystoffer.
Lidt angstprovokerende uden en overlocker, men mon ikke det går. Kryds fingre for mig

13 January 2013

En anelse mindre usunde cookies

Noget mindre sukker og halvdelen af melet er rugmel.
Advarsel: MEGET mættende :).

Lidt mindre usunde cookies
10-20 cookies
80 g farin
80 g sukker
1 tsk vaniljesukker
150 g smør

1 tsk bagepulver
75 g hvedemel
75 g rugmel

100 g mørk chokolade
50 g hasselnødder
(20 g tørrede hindbær)

- Pisk farin, sukker, vaniljesukker og smør godt sammen.
- Bland bagepulver og de to slags mel og tilsæt det til sukkerblandingen.
- Hak chokolade og hasselnødder meget groft, og bland det i dejen.
- Del dejen i 10-20 klumper og flad dem ud på bageplanden. Det er nemmest at lave kort, tyk pølse af dejen og skær i det ønskede antal skiver. Skiverne skal være ca. 1 cm tykke.
- Bages i ca. 10 minutter. Dejen vil være brun i kanterne og virke ubagt i midten.

NB: Jeg tilsatte tørrede hindbær til det halve af portionen, og de gav et frisk, syrligt twist til cookies'ne.

11 January 2013

Tehætte

En rummelig og varm tehætte.
Tehætte
26,5 cm i diameter

Materialer: 
40*90 cm af henholdsvis inder- og yderstof.
40*90 cm foerstof (f.eks. pladevat eller thinsulate)
95 cm kantebånd
Sytråd i matchende farve(r)

Mønsterdel.
Mønsterdelen tegnes af fire gange ved siden af hinanden på mønsterpapiret, så man får en sammenhængende del med fire spidser.




 Læg inder- og yderstof ret mod ret og læg foerstoffet ovenpå.

Sy sammen langs sider og overkanter, men ikke i bunden.
 

Klip indhak/klip spidser af, hvor disse findes på arbejdet.

Vend retten ud og sørg for at spidser og kanter er helt vendte.

Hvis du ønsker at quilte stoffet (som jeg her har gjort med vandrette syninger for at illudere bikube), så gøres det nu.

Nål spidserne sammen og de modstående sider sammen, med INDERSTOFFET vendende ud af. Sy sammen.

Vend ydersiden ud af.

Sy kantebånd på.


Sæt evt. dekorative effekter på. Her har jeg brugt bier af træ fra Stof2000.

Og det var det. Sæt dig og nyd din varme te :).

09 January 2013

Onion 1043

Jeg har lavet en bolero, og jeg er vildt stolt af den. Der var mange smådele og arbejdsgange, men jeg klarede, godt hjulpet af at Onion har gode mønstre og gode forklaringer.
Jeg er overbevist tilhænger af Onion, deres mønstre er bedre end Stof2000s, Stof og Stils, nemmere at følge end Burda og mere stil end Ottobre.

Forfra
 Bagfra

Og action.
(Og ja, det er mit toilet, der ses i baggrunden...Jeg mangler et godt sted at tage billeder, nu hvor jeg har taget mit dørgardin ned. Men man i hvert fald se snittet på boleroen, som jeg er vild med).


Den har givet mig en helt ny sy-selvtillid, så nu tager jeg springet og prøver at sy i jersey.

07 January 2013

Oste- brødstænger

Bon appetit! Spændende og velsmagende brødstænger. Konsistensen minder en smule om butterdej (uden dog at være lige så tør) og lækker smag.


 Oste-brødstænger
100 g hvedemel
100 g rugmel
125 g koldt smør
100 g reven ost
2 tsk salt
1 æg og yderligere 1 æggeblomme
1½ spsk krydderi, f.eks. frisk basilikum, pesto, finthakkede soltørrede tomater i olie, pesto, syltede hvidløg el.lign.
[2 spsk olie hvis du bruger noget krydderi, der IKKE er i olielage]

- Nulr mel og smør sammen (jeg plejer at bruge foodprocessoren. Kør kun meget kort, så dejen ikke varmes op. Og det skal være en foodprocessor, med knive, ikke røreskål med ælte-del).
- Tilsæt salt og 75 g af osten og rør godt sammen.
- Tilsæt krydderi og olie, samt æg og æggeblomme.
- Ælt kort dejen sammen, til den kan formes til en kugle.
- Rul den ud til et rektangel ca. af størrese og form som et stykke A4-papir.

- Del dejen i to på langs og skær hver halvdel i 15-20 stænger
- Lægges på bagepladen og drysses med resten af osten.
- Bager i 12-15 min. ved 200 C.

03 January 2013

Mad af en dåse asparges

Sparemad, sygemad, tømmermændsmad, vintermad. Dejlig varmende, mættende og giver en god fornemmelse i maven :).

Jeg bruger denne ret som en art biksemad til både kødrester og mindre rester af grønt.

Boller i asparges, gryderet eller aspargessuppe 
3 voksenportioner (eller 4 portioner til en voksen og et barn)
- 250 ml kyllingebouillon (fond eller af bouillonterning og vand). 350-400 ml til suppe.
20 g smør 
- 25 g smør
- En slat mælk eller fløde
- Salt og peber- 1 dåse hvide asparges
- Kød: 100 g kødboller, en rest kyllingekød el.lign.
- Lidt grøntsager. Hvad der svarer til et par gode store håndfulde (rester fra dagen eller en rest frostgrønt er fint).

- 3 dl ris til boller i asparges eller gryderet

- Sæt risene over at koge.
- Lav en opbagt hvid sovs. Væsken er den fra aspargesne samt kyllingefonden og en slat mælkeprodukt. Husk salt og peber.
- Varm kød og grønt i sovsen og varm det godt igennem til de frosne grøntsager er kogte (3-4 min.)
- Sluk for varmen og rør aspargesne i retten.- Serveres på ris.