30 April 2013

Opbevaringsglas i Netto


Jeg tænker på at  bruge glas til opbevaring og til mælkesyregæring af grøntsager.
Netto har i denne uge forskellige "patent"glas fra Weck. Jeg sammenlignede lige priser med http://www.glaserundflaschen.de.

Hvis man køber et udvalg (jeg forestillede mig 10 af de helt små til madrester og andet småtteri, 6 halvliters til gryderetter og supper, 4 1-liters og 2 2,5-liters til mælkesyregæring), så vil det i Netto koste 330 kr., og hos shoppen 318 kr. - og det er inkl. fragt.

Men hvis man bare vil købe nogle få, så kan Netto bedre betale sig, og i så fald vil jeg bare gøre opmærksom på, at de har dem i denne uge ;).

På den anden side, hvis man køber sammen en 2-3 stykker ved netshoppen, så er der hurtigt en besparelse.

24 April 2013

Dette er ikke boller i karry med ris

Nej, det er ej, for til boller i karry, er bollerne lavet af svinekød, og risene er lavet af...ris.
Her er bollerne hestekød og risene er revne blomkål (det kan man ikke lige se, vel).
Hest
Først hesten. Jeg laver historisk formidling af vikingetiden, og har i den forbindelse tilberedt og spist hest i mange år. Jeg har ikke skrevet noget om hestekød her på bloggen, fordi det nærmest var helligbrøde at spise hest. Men med den nylige hestekødsskandale er det blevet noget mere offentligt kendt og acceptabelt, at spise hest.
Og det har også haft den store fordel at min lokale slagter nu er villig til at tage hestekød hjem, så jeg ikke mere skal ud på en længere rejse til den eneste slagter i byen, der førte hestekød.

Hestekød er rød kød og smager hen i retning af kviekød (dvs. halvvoksne køer), men med en distinkt vildtsmag. Det har en sundere fedtsyreprofil end oksekød og er som regel magert.

Det har en smagt sødlig smag, som man lige skal lære at kende og krydre rigtigt. Hemmeligheden er: Peber. Rigeligt af det og friskkværnet. Mere end du tror.

Jeg blandede kødet med salt, riiiigelig peber, oregano og en lille smule havregryn og stegte mine kødboller på en pande.

Blomkålsris
Og så til den anden ting, der ikke er som den ser ud til: Risene.
Blomkålsris smager næsten ikke af noget. Det har en svag smag af blomkål, men det er ikke meget, og når man har blandet det med krydderier og spiser det med en anden ret, er de så godt som smagsløse.
Hvorfor så spise dem? Mere kaloriefattige end ris, påvirker blodsukkeret mindre og så er der masser af gode vitaminer og mineraler i kål.

Dette er et blomkål, fintrevet i snitteren. I-hånden-metoden virker også fint.

Man kan koge dem et par minutter i mikroovnen for at gøre dem møre. Jeg foretrækker at stege dem på panden i stedet. Jeg tilsætter en lille slat vand og vender rundt i det i ca. 5 minutter.
Derefter kan man tilsætte andre krydderier. Under alle omstændigheder krydres med salt og peber, blomskålsrisene smager ikke af meget i sig selv.

Nu var jeg jo ved at lave en karryret, så jeg tilsatte karry, spidskommen, koriander, fiskesauce, chili og limesaft til risene.

Vende vende rundt, tilsatte en dåse kokosmælk og nogle snackpeberfrugter i strimler og lod det koge op. Så er der mad! :D


23 April 2013

Så føles det også som forår :)

Aftensmad på terrassen.

 Skovjordbær med nye grønne blade.

De fantastiske røde knopper af rabarber, som jeg aldrig holder op med at være fascineret af.

Persillen fra sidste år (og en mælkebøtte) spirer. Endelig, endelig. Så er der grønt guf til maden, indtil det nysåede persille kan tage over.

22 April 2013

Ord, der ligner hinanden...

Mor: Kom sværdet ned i skeden, det er tid til børnehave.
R: Skeder? Ligesom dem der hopper rundt ude i haven? [Skader]
*lol* Kæft et underligt billede jeg havde i hovedet lige der...*lol*.

Min søns tegninger

Min søn er endelig begyndt at tegne ting, der ligner noget. Så vidt jeg kan vurdere, så har han kunnet i lang tid, men gider ikke rigtig. Men er alligevel så småt begyndt at tegne mennesker :D

De er SÅ kære!



19 April 2013

Hindbærmousse med hemmeligheder

Mission "Opfed Barn" går ret godt :).
Jeg gemte en masse godt monoumættet fedt fra avocado, nødder og mandler, og en slat protein fra skyr, i en lækker dessert, som R åd med velbehag.

Opskrift: Hindbærmousse fra "Spis maven flad".
Før:

Efter: Ikke det mindste hint af avocado at spotte, og man kan heller ikke smage det. Lidt knas fra nødderne og masser af smag fra hindbærrene.


(Kommer i øvrigt til at tænke på, om det ikke ville være ret godt som is. Det må prøves. Men så skal der lidt mere sukker i, noget med at kulden gør det sværere at smage det søde).

18 April 2013

Nusseri

Jeg nusser med planter og nyder enormt at jeg endelig kan komme i haven.
Tomater og chili kommet ud af deres kapillærkasse og i større potter.


Patchworktæppe, som jeg arvede. Det var ikke monteret, så det har jeg så gjort.
Bagstof og mellemfoer af et uldtæppe. Det lækkert varmt og kommer til at have fast plads på terrassen til at putte med på sommeraftener.


Orv, vi har spottet Orientekspressen. No kidding. Jeg havde ikke lige fulgt med i nyhederne, så havde ikke opdaget at dette særtog ville køre igenem Danmark. Og så holdt det der pludselig. Med krummelurer og uniformerede tjenere og spisevogne med lyserøde lamper. 80 år gamle vogne renoveret så de nemt kan klare turen Stockholm - Venedig.
Historiens vingesus, drømme om eksotiske himmelstrøg for 80 år siden og luksus. Øøøjj :).


17 April 2013

Kyllingefrikadeller

Og sådan fik jeg min enormt kræsne søn til at spise oliven. Og han sagde endda at de smagte rigtig godt, og han er ellers ikke gavmild med kommentarer om mad ;). Og jeg tillader mig at være enig :).


Krydrede kyllingefrikadeller
450 g hakket kyllingekød
75 g græsk yoghurt (man kan også bruge hytteost)
40 g oliven uden sten
2-3 soltørrede tomater i olie
1 rød snackpeber

1 hakket løg
1 fed hvidløg

40 g fuldkornsmel
En håndfuld basilikumblade
En håndfuld persille
Lidt pinjekerner
salt og peber

- Blend oliven, tomater og snackpeber mellemfint.
- Bland det godt sammen med resten af ingredienserne og lad hvile i køleskabet.
- Steg frikadeller... ;)

(Og hvis man er doven en dag, så blandet man et glas rød pesto med græsk yoghurt og kødet...).

08 April 2013

'Poppy' af Hanne Falkenberg

'Poppy' af Hanne Falkenberg. Strikket i Dansk Pelsuld, farverne Estragon og Rust.
(Opskriften kan fås ved henvendelse til Hanne Falkenberg via info@knit.dk eller tlf. 98542855).

Sjovt mønster. Der er både vendepinde og noget, hvor man strikker på en rundpind (men ikke rundt), og fører maskerne tilbage til den første pind og strikker fra samme side igen, i stedet for at vende arbejdet (nogen af gangene, andre gange vender man). Skægt at prøve en ny teknik.
Strikkes fra siden og sys sammen til sidst.




Jeg synes at pulden er lige lang nok i det, så jeg planlægger at strikke en til, der er lidt kortere (øvøv, bliver nødt til at bruge det mønster igen  ).


Jeg kan ikke finde mønstret til salg nogen steder, så jeg kan ikke linke til det. Min mor fik det som gave med et mønster, hun købte.

07 April 2013

Lidt mere mindre usunde cookies

For et par månede siden postede jeg En anelse mindre usunde cookies
Jeg har eksperimenteret lidt med, hvor meget mindre usunde man kan lave dem, vel at mærke så de stadig smager enormt lækkert på den usunde måde. Foreløbig er vi henne ved:


Mindre usunde cookies
10-20 cookies
60 g farin
60 g sukker
1 tsk vaniljesukker
150 g smør
1 spsk vand

1 tsk bagepulver
100 g rugmel
40 g hvedemel
10 g grahamsmel

75 g mørk chokolade
75 g hasselnødder
25 g tørrede hindbær

- Pisk farin, sukker, vaniljesukker og smør godt sammen.
- Bland bagepulver og de to slags mel og tilsæt det til sukkerblandingen.
- Hak chokolade og hasselnødder meget groft, og bland det i dejen.
- Del dejen i 10-20 klumper og flad dem let ud på bageplanden. Det er nemmest at lave kort, tyk pølse af dejen og skær i det ønskede antal skiver. Skiverne skal være ca. 1 cm tykke.
- Bages i ca. 10 minutter.
Kagerne vil være brune i kanterne og virke ubagte i midten. De stivner hurtigt, når de har stået lidt og kølet af.

05 April 2013

Jeg så en bi

Ved ikke lige hvor varmt det nåede at være, måske omkring 10-11 C, og solrigt, og det tog mig ikke mange sekunder at beslutte mig til at flytte skankerne udenfor. Lykken er en sydvestvendt muromkranset terasse *love*.

Aaaahh: Weekend, solskin, familiehygge. En blød pude, en bog, et glas vand og en glad og krammesom fireårig, der lader sine biler køre ræs på mine ben.


Føles i øvrigt lidt syret at der samtidig, i et koldt hjørne, skygget fra nord, stadig ligger en god bunke sne. Jeg overvejede at skovle det ud i solen, bare fordi jeg ikke gider kigge på det mere....
+

Og jeg så en bi, en vaskeægte honningbi. Årets første. På jagt efter blomster. Jubiii! Det betyder nemlig at temperaturen har været oppe og runde de 12 C.

03 April 2013

Fordi de er dejlige

Disse billeder af smeltende sne, der afslører erantis og vintergækker, føles rimelig sære at tage på dette tidspunkt af året. Men hey, nu tør jeg faktisk tro på, at foråret er på vej.


Nu tør jeg også gøre de sidste frøindkøb.
Jeg bestilte bl.a. lidt frø fra en netbutik, der hedder Susannes Blomster Café (fordi hun var den eneste, jeg kunne finde, der havde tomatsorten Garden Pearl), og det jeg modtog, var bare så hyggeligt og feel-good:

Kuvert af genbrugt haveblad:

Mine frø, selvfølgelig, i de sødeste små hjemmelavede poser med bastbånd om.

Og så var der ikke mindre end to små poser med gave"frø". Den ene var med blandede morgenfruer og den anden med chokoladefrø (ikke at forveksle med chokoladefrøer).

På bagsiden af chokoladefrøene. Hvad frøene var?
Smarties. Sådan en kær idé, og fik mig til at smile. Og et ekstra smil i hverdagen er ikke at kimse af.

Selvom solen endelig er begyndt at skinne og sneen næsten er smeltet, er det stadig temmelig koldt. For koldt til at plante og så (måske lige bortset fra lidt bladgrøntsager).
Men jeg har ryddet op på terrassen, lagt træfliser til en terrasse i terassen, fejet, stukket kanter, fjernet mos fra flisemellemrummene og gjort krukker og kasser rene og klar.

Men nu er jeg altså også ved at løbe tør for ting at foretage mig i haven. Det er bare en anelse for koldt endnu til at kommer rigtig i gang.
Jeg arbejder sammen med R på at indrette hans hule (dvs. pilehytten ). Den har fået en lille sti op til døren, og skal også have et hegn langs stien. Der skal ny flis i bunden og så har vi fundet på, at den skal have en postkasse.
Og så forspirer jeg i vildskab inden døre. Chili, to slags tomater og agurker foreløbig. Snart skal blomsterfrøene også vækkes.


R bad om at få kameraet. Og så gav han sig til at fotografere ud af vinduet. Hvad han lavede? "Tager billeder af solen og blå himmel, mor, fordi de er dejlige". Nemlig. Lige præcis! Sådan har alle det vist lige nu.

Og til aften måtte jeg også lige have fat i kameraet og forevige disse smukke lyserøde penselstrøg.