09 January 2014

Barbalilla, det er mig

Sidste forår købte jeg denne flyverdragt på tilbud, - 70%. Den var for stor og for lang, men den var billig. Og jeg har virkelig manglet noget varmt til når jeg cyklede om vinteren. 

I november hev jeg den så frem igen, så jeg kunne få tilpasset den inden vinteren kom. Jeg fik regnet ud hvor der skulle klippes, så jeg undgik snore og lommer og dippedutter, og hvor meget der skulle tages af.
Jeg sprættede lynlåsen af buksedelen og klippede lynlåsslidsen på bukserne dybere, så der på den måde blev plads til det af lynlåsen, der nu var for meget, nedenfor hvor den havde været før.

Og klippede ca. 8 cm af taljen. Det gav -12 cm, sømrum indberegnet

Og så kom jeg ligesom ikke videre.

For den der vinter, den kom jo aldrig.

Men pludselig for to dage siden fik jeg motivationen igen ved synet af vejrudsigten *jubel*:


Til symaskinen!
Syede de to dele sammen igen. Jeg valgte bruge det stykke, jeg havde klippet af, til at accentuere taljen. Mest fordi man alligevel ville kunne se at den var klippet over der, så jeg kunne lige så godt fremhæve det, så det har en bedre finish. Til sidst syede jeg lynlåsen på buksedelen.
Og voila, flyverdragt uden hængerøv.

Det er så fedt endelig at have fået fikset dette. Nu kan vinteren bare komme an :).





2 comments:

Gitte said...

Hej :-)

Fin blog du har. Har ladet mig fortælle at du ligger inde med en rigtig god vejledning til syning af nyt betræk til Slee Bee posen?
Hvis du har lyst til at dele den med mig, må du meget gerne sende den på gitte.ene@gmail.com

Mvh Gitte

ditts said...

Sike et projekt. Vildt at du turde! Men det har da svaret sig ser jeg :-) Fin dragt.