30 April 2014

Kort nederdel til midi

En grøn nederdel føltes lidt for kort, og har haft lyst til at lave en midinederdel. 

Heldigvis havde jeg et stykke af det samme stof som nederdelen, bare i en anden farve. Det syede jeg på forneden på kjolen og vupti:
'
(Hm...den trænger til at blive strøget).

10 minutters-cardigan

Jeg manglede en bomuldscardigan til at have over en sommerkjole. I klædeskabet fandt jeg hele to bomuldsbluser, jeg aldrig brugte.
Og klip klip, zigg-zag og sømme: To nye cardigans.
Dette er absolut en af mine yndlingsomsyningsteknikker.

Før:

Efter:

29 April 2014

Genbruge og omdesigne - masser af links

- som IKKE er tøj.

Så står man der med en stak bolsjepapir, nogle hylder fra en reol, en flamingokasse med låg eller en røreske til en gruekedel. Og tænker at det egentlig er ærgerligt bare at smide det ud. Man burde kunne genbruge det et eller andet, lave det om.
Men til hvad?

Google er altid et godt sted at starte. Ligeså Pinterest. Jeg kan anbefale søgeordene upcycle, recycle, reuse, repurpose, DIY, refashion, recraft.

Dansksprogede sider at få gode idéer fra:

Facebooksiden 1000 kreative idéer og gruppen Gruppen 100 kreative idéer
Når genbrug bliver guld
Tina Dalbøge (der er lidt salgssnak, men mange gode idéer og vidende kvinde).

I et indlæg som dette, skal den fantastiske Shane naturligvis nævnes. Se ham i fjernsynet, køb bøgerne og lad ungerne lave sjove ting og legetøj ud af skrammel og gammel emballage.

Engelsksproget kan du drukne dig i gode tips. Jeg er glad for siderne:
Upcycle that
DIYnetwork Upcycling
Upcycle Magazine
www.craftster.org (Vælg Community - Vælg Reusing/recycling/repurposing)



I får lige et billede til af min pallesofa, som er lavet af fire gamle europapaller, en gammel topmadras og en fyrretræskasse.


28 April 2014

Pænere udskæring

Sommertemperaturer! Jeg spænede til klædeskabet og fandt en let sommerkjole frem. Denne havde jeg købt i efteråret, og endnu ikke båret. Og eh....den trængte til en symaskinemagi. Liidt for meget Yvonne.

Jeg kortede stropperne af.
Så løsnede jeg knuden foran. Jeg syede de to dele af bærestykket sammen og satte til sidst et kort stykke elastik midt for på bagsiden, for at give lidt form til bærestykket.


Syltede radiser

Vi kan ikke nære os :-)
Der skal radiser i jorden. Det er så rart at vi kan så tidligt og høste tidligt i haven. 
Og de spirer så hurtigt, så man virkelig kan se, at der sker noget. 
Men hvad skal man så bruge dem til? Ofte ender man med sære træede rødder på størrelse med rødbeder.
Jeg har aldrig været særlig glad for at spise dem rå, hverken for sig selv eller i salater.

Men sidste år serverede min mor noget fantastisk: Radiser lavet ligesom agurkesalat. 
Det er rørende enkelt, og pludselig har man et stykke tilbehør, der egner sig til næsten alt. Det er surt, sød, salt og en anelse bittert og fuldender næsten enhver ret. Kan bruges som det sursøde tilbehør. Kan bruges i salater. Kan bruges til grillmad. Kan bruges til alt fra italiensk, til nyt nordisk til asiatisk mad.

Den utroligt enkle opskrift er:

Radisesalat (eller "hurtigtsyltede radiser")
25 små radiser
½ dl æbleeddike
½ dl vand
½ dl sukker
½ tsk salat
En smule peber
Evt. lidt dild

- Radiserne skæres i skiver. De behøver ikke være så tynde.
- Kom alle ingeredienserne i en skål og rør god til salt og sukker er opløst.

Radiserne bliver bedst, hvis de får lov til at hvile et par timer i køleskabet.

Man kan også råsylte radiserne. Det er i princippet samme fremgangsmåde, men man kommer radiserne i et glas, overhælder med de resterende ingredienser (uden at røre) og lader det trække i køleskabet i 14 dage med låg på.

Vi arbejder i haven

Så skulle der hentes flis til haven. Stor begejstring hos den 5-årige over bobcat'en :).

Han kørte 8-10 læs flis ind i haven på sin børne-trillebør og ind under sin pilehytte. Han var en rigtig god arbejdsmand, blev vi enige om. Og jeg var skam behørigt imponeret.

½ kubikmeter flis på plads under pilehytte og langs hækken.  

SÅ skulle arbejdsmændene have frokost og R mente at sådan nogle spiser madpakker i deres skurvogn, så mig ind i køkkenet og pakke rundenommer, og så spiste vi i drivhuset :)

26 April 2014

Småbluser

Fire bluser til at matche bukserne jeg lavede til min venindes guldklump.

24 April 2014

Fra natkjoleagtig til sommerklar

Før:
Uformelig og kedelig


Jeg klippede smocken ved halsen af, men beholdt kantebåndet. Så syede jeg den rå kant og halskanten sammen.

Jeg kortede ærmerne af, og satte ny elastik i.

Og syede et stykke elastik bagpå til at samle vidden.
Og sådan ser den ud nu.
Efter:
'


Den er stadig lidt kedelig i farven, så den ryger med i farvebadet næste gang jeg skal farve noget.

23 April 2014

Kjole gjort større med snørelukning


LadyVLondonkjole som jeg desværre havde fået købt en størrelse for lille.

Jeg pillede lynlåsen af, syede små løkker på hver side af rygslidsen og brugte taljebåndet som snører til snørelukningen.

Meget bedre, nu kan jeg faktisk trække vejret, når jeg har den på.

Cardiganen er også en omsyning. Det er en sengetrøje, som jeg syede 3-4 størrelser ind og fjernede knapperne på.


Sådan så den ud før:











Passer også til hverdagstøj:


Omsyning af ærmer, så der er plads til mullerne

Jeg syede denne tunika/kjole (Ottobre  ) sidste år og var rigtig glad for den. Den var dog lige det mindste, især ærmerne sad helt stramt til. Nu er jeg begyndt at træne, og de få, ydmyge centimeter, jeg har øget mit overarmsmål har gjort ærmerne virkelig ubehageligt stramme på mig.

Jeg kortede ærmerne af og brugte lidt af afklippet til et par små kiler.

En i hver side og så sømning af ærmekanten. Sådan ser den ene kile ud i.

Og sådan ser tunikaen/kjolen ud nu. Jeg kan passe ærmerne, og det har faktisk også lettet på udtrykket, at den har korte ærmer nu. 


21 April 2014

Pallesofaflyder til terrassen

I går fik jeg opfyldt et ønske jeg længe har haft, om at få et pallemøbel på terrassen.
Det er meget enkelt: Fire paller ovenpå hinanden to og to (man kunne også sømme dem sammen og sætte hjul under).
Ovenpå er en gammel topmadras, som jeg har syet et betræk til samt en stak puder. De to store puder til ryglæn er nogle udgåede fra IKEA.
"Armlænet" til den ene side er en fyrretræskasse med låg, som jeg købte for omkring 10 år siden.
Enkelt og det eneste det har kostet mig, er betrækket til madrassen.
Og den blev RÅnydt i går i det dejlige solskinsvejr af os begge. Og vi spiste aftensmad på den.
Den er SÅ meget godkendt *Love*

18 April 2014

En farlig, legetøjsspisende drage

Vi har bygget en drage :-D. 
Den er lavet af en mælkekarton, fire paptoiletruller og en 1½ liters plasticflaske. Vejledningen er fra Shanes Byggebog. R har selv malet og udsmykket, jeg var hobbykniv- og gaffatapemester.

Det allermest geniale ved den, er at den kan spise og aflevere det spiste igen. Halsen har nemlig hul i hver ende, og så er der også åbning bagtil. Det kan en 5-årig få utrolig meget sjov ud af....;-)
Vi har fundet ud af, at Rs drage især kan lidt plusplus'er, de passer lige i størrelsen.


Autostol til salg

Autostol sælges
  • Britax 9-18 kg.
  • I god stand.
  • Mørkebrun og grå, den brune farve er mørkere end på billederne. En anelse falmet ved "armlænet" på ydersiden.
  • Til sele, ikke til Isofox.

Pris: 500 kr. eller kom med et bud.

Afhentning i Odense eller omegn.



17 April 2014

16 April 2014

Lam og påske

R og har jeg set nuttede små påske-spelsaulam. Lam holder bare aldrig op med at være det kæreste nogensinde :-)

Og sønnike har set både krokodiller og skildpadder og motorcykler - og kusine. Og han råhygger! 
Og imens gør jeg min have forårsklar :)

15 April 2014

13 April 2014

Strikket kjole i ny forklædning

Jeg har haft denne kjole i en del år, købt i en genbrug engang. Jeg er vild med mønstret, problemet er bare at kjolen var lysegul. Gul er bare IKKE min farve. Jeg brugte den aldrig, men jeg nænnede heller ikke at skille mig af med den. 

Men nu skulle det være: Omsyning eller til genbrug. Den fik et læs brun Dylon til vaskemaskine. Det hjalp markant på farven.

Og så syede jeg den 3-4 størrelsen ind i siderne og kortede ærmerne af. Meget bedre.


Helt færdig er den dog ikke: Jeg vil gerne lave halsudskæringen om. Og da kjolen er håndstrikket, vil jeg gøre det ved at pille masker op og strikke udskæringen om. Men hvordan?





Lille viking

Og således kom endnu en lille vikingedukke til live: