09 May 2014

To kjoler omsyet til to kjoler

To kjoler jeg aldrig brugte.

Den ene var alt for kort, og bare for...00'erne.

Den anden havde egentlig en god pasform og var i en lækker kvalitetsjersey. Men skørtelængden, de lange ærmer og det at den var sort, fik mig til at føle mig på vej til en begravelse, når jeg havde den på. Nå ja, og læggene foran fik mig til at se gravid ud.

Så jeg klippede dem begge over i sammensyningen mellem skørt og bærestykke og syede dem sammen på kryds af hinanden.

Jeg vendte det sorte skørt om, så læggene nu sidder bagpå, og så syede jeg det sammen med det blomstrede bærestykke.
Jeg lavede et par læg i haludskæringen, så den ikke er helt så dyb mere.

Jeg jeg syede et stykke hvidt bånd langs overkanten af "bæltet" nederst på bærestykket. Så syede jeg sorte bærestykke sammen med det blomstrede skørt.

Resultat: Blomstret kjole ikke helt så kort mere og sort kjole ikke så kedelig mere. Og det var enkelt.


2 comments:

Linette - Det´ Hyggeligt said...

Wauw nogen skønne kjoler du har fået ud af de to "kedelige" kjoler.

Kh.
Linette

Saga said...

Tak skal du ha' :)- Jeg må indrømme at jeg også er nærmest upassende stolt af resultatet. Især fordi det egentlig var så enkelt.