07 September 2014

Jeg elsker læg

Jeg har lavet en omsyning, som jeg er totalt forelsket i. Jeg har lyst til at lave læg-kanter på alle mine nederdele nu ;-).


Jeg startede med denne lyslilla nederdel i fløjl. Ganske fin, men den føltes bare aalt for kort til mig. Jeg turde knapt bevæge mig, når jeg havde den på. Og så har én jo altså også passeret de...29 år.


Jeg fandt et stykke sildebensvævet twill, et gardin faktisk. 
Højde: jeg havde lyst til en ret bred kant, både for længden det tilføjer nederdelen og fordi jeg synes at det ser fedt ud. Jeg klippede 14 cm højt. 2 cm til oplægning, 1 cm til at sy på nederdelen = 11 cm. læg-kanten.
Længde: 2 x nederdelens omkreds + 10 cm til sammensyning, fejlberegning osv.
Nederdelen var 50 cm i omkreds, så: (100 cm x 2) + 10 cm = 210 cm.
Jeg klippede to stykker og syede sammen, da stoffet kun havde almindelig stofbredde på 140 cm.

Jeg zigzaggede kanterne og sømmede den ene langside med 2 cm ombuk.

Jeg ville gerne have læggene 7 cm brede. Jeg målte ud og markerede for hver 7 cm.


(Forresten, jeg brugte denne fra Stof2000. Genialt med skrædderkridt i pen. Jeg har aldrig gidet gnidre med de der trekantede stykker, der altid smuldrer og bliver for brede i kanterne, men denne bruger jeg konstant. Den kommer med 10 forskellige farver, så man kan markere på alle farver stof.
Gad vide om Stof2000 gider at sponsere mig? Det kunne være nice, men her er det altså bare min egen usponsorerede mening, jeg giver udtryk for).


Nå, tilbage til arbejdet.Jeg satte mig ved strygebrættet og begyndte at stryge læggene. Jeg foldede læggene 3,5 cm om, strøg og satte en nål i lægget.
Du tænker måske at det er svært og bøvlet, men det var overraskende enkelt, og tog mig ikke mere end 10 min.

Her kan man se hvordan læggene kun fylder halvvejs mellem bukkene.


Da jeg havde strøjet alle læggene, syede jeg dem fast med en risøm på symaskinen, så de ikke løb nogen vegne. 
Så satte jeg nåle i læggenes modsatte side, så de sad pænt, mens jeg syede læggene på nederdelen.

Syede på (startede midt bag), syede læggene sammen hvor de mødtes midt bag og færdig.

Og så billedspammer jeg jer lige, for jeg er såååå glad for min "nye" nederdel.



Stående aldeles lige op og ned uden fiksfakserier og skjorte ud over.


2 comments:

Linette - Det´ Hyggeligt said...

Hvor er den bare blevet flot.
Den idé skal jeg da helt sikkert have prøvet af.

Kh. Linette

Helena A. said...

Hi!
I justo love what you did to this skirt! UAU! It looks so much better now!
Kises from Portugal!