19 December 2014

Julekonfekt

Min søn, R, begynder i skole efter nytår. Og i dag var allersidste dag i børnehaven.
Jeg besluttede mig til at lave lidt guf til børnene på hans stue, og til personalet.

Havregrynskugler
Først havegrynskugler. Almindelige havregrynskugler uden nogen mærkelige ting de ikke kender, til børnene. Jeg brugte min sædvanlige opskrift .



Og til de voksne alverdens forskelligt krymmel. De kan ses i de hvide æsker til venstre.
Der blev trillet og trillet og trillet og trillet.

R tog sig desuden af den meget vigtige opgave at vikle hele stuen ind i garn, da trilleriet blev kedeligt. Det er ret god motion at skulle over og under det, kan jeg fortælle.

Chokomandler
Den anden ting var chokomandler. Det var første gang, jeg lavede sådan nogle, men helt sikkert ikke sidste. Det var ret nemt og smager fantastisk.

- Først ristede jeg en pose mandler i ovnen (man kan også gøre det på en pande, husk så at vende i det ofte). Når det begynder at tage farve og dufte, er det færdigt. Det tager 6-10 min. ved 200 C.
d

- Smelt 200 g chokolade ved lav varme (mikroovn kan også bruges).
 

Så gik det hele lige lidt hurtigt, så ingen billeder, men:
- Plop mandlerne i den smeltede chokolade og vend rundt, så de er helt dækket.
- Tag dem op enkeltvis med en gaffel og sæt dem på bagepapir.
- Sæt dem i køleskabet.
- Når de er helt kolde, kan de vendes i forskelligt pulver.
Jeg delte portionen i tre, og vendte i:
1. En blanding af kakao og kanel
2. Lakridspulver
3. Flormelis

Cornflakeskager
Til sidst brugte jeg den overskydende smeltede chokolade  +  smeltede mere, til at lave cornflakeskager.
Det er meget meget simpelt (og kan i øvrigt også laves med f.eks. poppede ris (Rice Krispies) eller popcorn):
- Kom en generøs mængde cornflakes i din smeltede chokolade.
- Vend godt og grundigt til alle cornflakesne er dækket af chokolade.
- Kom chokoladekornflakesne i linse- eller muffinsforme. Det er nemmest at gøre med hænderne, men mindre fedtet med en ske.
- Stil i køleskabet til chokoladen er hård

Præsentationen var enkel. En gammel kasse.

 Gammel kasse med julestof foldet rundt om.

Gammel kasse med julestof foldet rundt om og konfekt i.

 Jeg gjorde det samme med låget til en skotøjsæske, som så kunne fungere som bakke.

Forresten, de hvide æsker er paptallerkner, der er klippet slidser i og foldet. Det var vildt nemt.
Jeg fandt vejledningen på Pinterest HER (hvis man søger på Paper plate box, kan man finde flere variationer).

No comments: