Indlæg

Viser indlæg fra januar, 2015

Tusindfryd-Saga

Billede
Jeg bliver helt blød og romantisk ved synet af denne fine udgave af Saga. Så smukke farver, der får mig til at tænke på lavendelmarker og blomsterdækkede forårsskovbunde.
Den er strikket i Tusindfryds Hverdagsuld i str. nyfødt.

Små forandringer

Billede
Det var en mærkedag, da jeg fandt disse jeans i en genbrugsforretning. Ikke bare passede de perfekt om hofterne - de sad også perfekt i livet. Og det sker nærmest aldrig, eftersom jeg er str. 36/38 i livet og str. 40 om hofterne. Men de passede også i længden! Og jeg har altså en skridtlængde på 73 cm, det svarer til 28 i jeanslængde. Der var kun en enkelt lige ting, der ikke var perfekt: Lommerne var meget tydelige gennem stoffet og fik desuden forstykket til at bulke.

Så jeg klippede dem af, og lukkede lommehullerne til. Pænere og bedre pasform meget enkelt.

Og så er der skjorten på det øverste billede. Den var også næsten helt som den skulle være, bortset fra at 3/4-ærmerne mere var 5/6-ærmer på mig. Så dem kortede jeg af. Og meget enkelt og nu drukner mine arme ikke i ærmerne. Sådan ser den ud nu:

Før og efter.


In English: Sometimes pieces of clothing only need a teeny tiny little refashion tweak to be just right. Such two went through my sewing machine today.
I found these jea…

Köstliches aus der bayerischen Küche

Billede
Grüss Got. Nej, jeg har ikke slået hovedet. Jeg samler på gamle kogebøger (primært før 1945 men også yngre, hvis de har noget særligt), og den anden dag fandt jeg denne tyske kogebog i genbrugen.
' Dens indhold lever simpelthen op til alle fordomme om tysk madlavning (grov, simpel, fed mad baseret på pølser og kål). Når det er sagt, er der faktisk en del interessante fakta og fremstillingsmetoder. Og også spændende og lækre opskrifter. Skivede æbler vendt i øl og mandelmel og kogt, skal jeg helt klart prøve.
Den er i øvrigt ikke gammel, men en del af en serie om traditionel tysk madlavning.

Matematik for forældre

Billede
Da jeg den anden dag stod og gloede formålsløst ud i luften (aka. ventede på bussen), fik jeg øje på denne bog inde i kiosken. Den måtte jeg have. Der er mange detaljer, der er blevet temmelig støvede for mig.
R er godt nok kun igang med at lære at skrive tallene rigtigt ("oppefra og ned, mor og ottetallet skal tegnes som en racerbane"), men tiden går jo hurtigt.
Da jeg fik bladret den igennem, så jeg, at der var en del ting, der også var brugbare for mig selv. Hvordan er det nu lige at procentvis ændring udregnes, og hvad med division med decimaler. Ja ja, jeg kan da bruge lommeregneren, men det er nu meget rart at kunne det på gammeldags maner også. Faktisk bruger jeg en del matematik når jeg strikker (bare se i opskriften til raglantoppen Saga), og der har jeg bøvlet lidt med ikke at kunne huske de officielle metoder, selvom jeg fik de rigtige resultater.
Men ikke mere. For 59,95 kr. har jeg styr på folkeskolematematikken igen :-).
Den er opbygget som en pædagogisk udg…

Kødboller med snackpeber

Billede
Jeg ville egentlig have lavet frikadeller, men havde glemt at jeg var løbet tør for æg, så i stedet lavede jeg kødboller. Og de blev virkelig lækre
Kødboller med snackpeber  500 g svinekød 1 snackpeber i små tern En lille håndfuld hakket persille Et par stk. paprika Salt og peber. En håndfuld revet ost. Hvidløg og løg ville nok være godt også (men jeg er jo allergisk overfor dem).


Det var lækkert og blev fortæret med stor fornøjelse med pasta og tomatsovs til.

Saga med retriller på bærestykket - og som bolero

Billede
Jeg havde et nøgle Kauni regnbuegarn på 99 g, der skulle bruges til det helt rigtige projekt. Da jeg ikke kunne finde det rigtige, besluttede jeg mig til at lave det selv. Og det udviklede sig til opskriften på Saga, min raglantop. Men dette er altså den første prototype.

Saga i Silketweed

Billede
En bekendt og læser af bloggen har lavet denne smukke udgave af min raglantop Saga (link til opskrift) i Drops SilkeTweed.
Hun har brugt lidt over 1 nøgle til toppen i str. 74-80. Hun har valgt at undlade retrillerne ved overgangen mellem bærestykke og krop.
Det rustikke garn træder virkelig frem i det simple mønster. Jeg synes den er flot, og får lyst til at finde tweedet garn fra gemmerne frem.

Og så er babyen da bare bedårende :-)







Opdaterede joggingbukser

Billede
Min søn havde et par joggingbukser (eller træningsbukser hedder det vist nu) med en usædvanlig stædig knude i bindebåndet. Da bukserne samtidig ikke var særlig kønne; ribben ret slidt, besluttede jeg mig til simpelthen at fjerne ribkanten. Slut med den knude ;-) .
 Jeg syede en ny blå rib på og satte en bred 3 cm elastisk i den. Jeg satte ny rib i fødderne også.

Klar, parat, løb.

In English:
My son had a pair of sports pants with an extraordinay stubborn knot in the ties. The ribbing was also worn and didn't look good, so I decided to kill two flies with one smack (aka. the Danish version of 'to kill two birds with one stone'): Instead of battling the knot, I decided to make new ribbed waist. There is 3 cm wide elastic in the ribbing. I also made new ribbed feet cuffs.
Knot done with and pants updated.

Tunika tilpasset

Billede
Jeg er vild med striber. Men meget andet godt var der heller ikke at sige om denne tunika. Jeg fjernede knapperne og syede det meste af knapkanten foran sammen.
Så satte jeg knapperne på øverst, kun til pynt.
Jeg kortede ærmerne af, og syede manchetterne på igen.
Jeg syede kjolen ind i siderne og satte desuden et stykke elastisk bagpå for at samle den resterende vidde.
Til sidst tog jeg et lille stykke bånd, der var til overs fra knapkanten og lavede to løkker i siderne. som jeg kan trække et bælte igennem. 

Så nu ser den sådan ud.

Og med bælte og høje hæle.

Kjole til nederdel og bolero

Billede
Jeg købte engang denne kjole brugt. Jeg kunne godt lide stoffet, men kjolen var bare for stram og alvorlig i udtrykket på mig.
Så jeg besluttede at omsy den, og gjorde ganske simpelt det, at jeg klippede den over på midten. Jeg lod glideren sidde på nederdelens lynlås. Sømmede de rå kanter og færdig

 Og så var det jeg fandt ud af at pga. designet kan jeg også bruge nederdelen med bagsiden fortil. To i en, yay :-)


 Overdelen blev til en bolero. Den har stadig det skarpe design, men det er meget bedre nu, hvor det er i en mindre portion.



In English:
A dress in coated cotton. I liked many things about it, but it was too severe on me. (picture from here, forgot before picture). I cut it in two and made the bottom part a skirt. I left the glider of the dress's zipper on the skirt.I found out that because of the design, I can wear the skirt back to front, and it fits and looks just as good. Two-in-one, yay.
The top part became a bolero. I left the zippers on the front edges, I like the loo…

Grundmønster Saga - en raglan top

Billede
- Passer alle voksne og børn af enhver størrelse!
- Passer alle typer og tykkelser af garn!
- Mønstret giver mulighed for at eksperimentere, uden at du skal opfinde en trøjeopskrift helt fra bunden.
- Mønstret kan varieres i det uendelige: Længere, kortere, med mønstre i farver eller masker, korte eller lange ærmer, som cardigan, med høj hals, v-hals, slidser, lommer osv.


MATERIALER Garn
Det garn, du ønsker. Vælg elastisk garn, f.eks. uld.

Mængden - afhænger af størrelsen på vesten og garnets tykkelse. Vej f.eks. en lignende top.
Disse mængdeangivelser er vejledende (1 nøgle = 50 g):
Str. 2 år
Strikkefasthed 23-26 m: 2 nøgler
Strikkefasthed 16-20 m: 2-3 nøgler
Strikkefasthed 12-15 m: 3-4 nøgler
Str. 38
Strikkefasthed 23-26 m: 5 nøgler
Strikkefasthed 16-20 m: 7-8 nøgler
Strikkefasthed 12-15 m: 10 nøgler

Pinde
Arbejdet strikkes rundt. Du skal bruge rundpinde og/eller strømpepinde, der passer til garnets strikkefasthed.
Brug evt. rundpinde i to forskellige længder og skift til længere pind …