12 January 2015

Omsyning af strik

Jeg fandt denne hjemmestrikkede top i en genbrugsbutik nær mine forældre. Den så ud til at være helt ny. Jeg er helt vild med farven, og mønstret på bærestykket er pænt.
Der var bare et par eller 3-4-7 ting, der skulle ordnes. 
For det første var den alt for bred til mig. Bredt er moderne, men denne var bare formløs, især i den længde.
 Så jeg syede den ind i siderne, så den passer til min størrelse.

Halsåbningen var underligt ufærdig, halskant og knapkant flagrede langt væk fra hinanden. Så dem syede jeg lidt i i hånden med grøn tråd, så det ser mere færdigt ud.

Knapperne 2 og 3 fra oven var sat skævt i i forhold til knaphullerne, så jeg tog knapperne af og syede dem på de rigtige steder.

Og så det sidste, som jeg var bekymret over, om jeg kunnw ordne. Der var en del fejl i det strikkede: Vrangmasker midt i det glatstrikkede stykke, huller hvor det ikke var meningen, at der skulle være nogen, noget der lignede at der var tabt masker og de ikke var samlet særligt pænt op osv.
Jeg syede med grøn tråd i hånden maskesting over alle fejlene for at camouflere dem. Det lykkedes bedre, end jeg havde troet at det kunne. Det er stadig en smule synligt, men kun tæt på. F.eks. her:

Alt i alt er jeg godt tilfreds.
x




No comments: