20 February 2015

Fra Lille hus på prærien til moderne grunge

Er der nogen, der har et forklæde og en kyse, så er jeg klar til at være med i 'Lille hus på prærien'.
Kjolen havde dog nogle fordele: Den passede mig fuldstændig perfekt om buste, talje og hofter. Den var ternet og jeg er ret glad for tern (og så er de vist også moderne igen). Og så var den grøn. Jeg elsker grøn.

 Så den fik lov til at få et nyt liv. Jeg kortede den af og fjernede ærmerne. Så vendte jeg dem om, så bagstykke blev forstykke. Jeg klippede ud, så det nye forstykke havde en passende udskæring og sømmede alle kanter. 


Den kan styles på mange forskellige måder. Her til en dag på kontoret.
Det kunne også være med et par grove støvler og en oversize habitjakke, så er den grunge.
Eller med en lille hvid cardigan og højhælede sandaler til en sommerfest.

Jeg kan godt lide at have tøj i mit klædeskab, som er alsidig og kan tilpasses til mange forskellige typer brug.

Jeg lader alle knapperne på ryggen være knappede, undtagen de tre ved taljen. Så kan jeg nemt trække kjolen over hovedet og knappe de tre knapper.


Hm, mit kamera er ikke imponerende godt til grøn. Kjolen har tre forskellige nuancer på de tre billeder, tsk tsk.

2 comments:

Lola said...

Ih det er godt lavet! Er importeret over din kreativitet! Havde ikke selv set den mulighed i sådan en kjole.

Christina (Gem et lille smil) said...

Jeg er imponeret! Flot! Det er så inspirerende at se, hvordan du kan gøre det ene stykke tøj efter det andet både smartere og mere anvendeligt.