24 March 2015

Sommerkjole i viscosejersey

Jeg er medlem af en sygruppe på Facebook, der hedder Nåleøjet (kan varmt anbefales). De havde en lille konkurrence/sewalong, hvor denne kjole var mit bidrag.



Stof:
Stoffet er viscosejersey fra Stof og Stil, som jeg købte sidste år. Det var bare SÅ smukt, men jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle bruge det til. Og så var jeg også lidt bange for viscosejersey.
Men nu fik jeg lige motivationen til at få skabt noget af stoffet, så jeg ikke bare skal kigge længelsfuldt på det på stofhylden.

Mønster:
Onion 2007. Men med rigtig mange ændringer. Jeg er bare noget mere kurvet end mønstret lægger op til. Min normale størrelse er 36/38 foroven og 38/40 forneden.

Modifikationer:
- Skulderparti (øverst på for- og bagstykke, samt øverst på ærmerne): Str. 34
(eller mindre endda, jeg klippede uden sømrum. Ryggen var næsten 10 cm for bred til mig i str. 38, det var ret mærkværdigt, og må tilskrives mønstret, da jeg er normalt bygget der).
- Overvidde: str. 36
- Talje: str. 34
- Lav talje/mave: str. 36
- Hofter: str. 40
- Længde: Minus 2,5 cm
- Fra hofter og nedad, tegnede jeg en linje skråt udad, så underdelen forneden var ca. 8 cm bredere end på mønstret.

Næste gang jeg bruger mønstret, vil jeg lave 'lav talje' i str. 38 og hofter i str. 42. Og desuden lave underdelen med mere vidde. Det passede fint som det var, men jeg tror at et design med mere vidde, vil klæde min kropstype.

2 comments:

AngieHandmade said...

This is beautiful fabric and it looks great as this dress. Thanks for sharing.

Linette - Det´ Hyggeligt said...

Hvor er den fin. En rigtig sommer sag :)

Kh. Linette