20 October 2015

Strikkede bukser

Jeg har adskilt opskriften på SMILEBUKSER og opskriften på almindelige strikkede bukser. Denne opskrift er de helt almindelige kedelige strikkede bukser uden smil.
Designet af Stine L. Larsen

Strikkede bukser inspireret af mange forskellige opskrifter på strikkede bukser, og skabt ud fra egne eksperimenter.

NB! Jeg har tjekket og gennemtjekket opskriften, og gennemgået den forfra og bagfra, og jeg og teststrikkere har strikket de fleste af størrelserne. Men der KAN der være fejl eller ting, jeg har overset. Så læs opskriften kritisk, og giv mig gerne feedback på uklarheder :).

Størrelser:
1-3 mdr. [6-9; mdr.; 12-18 mdr; 2 år; 3-4] år.
Str i cm: 56-62 [68-74; 80-86; 92-96; 100-104]
Bukserne er store i størrelserne.

Strikkefasthed:
20 m x 24 p = 10 cm

Garn:
F.eks.
-Karisma fra Garnstudio. Det kan f.eks. købes på filato.dk (De linker til min opskrift, så jeg linker til dem. Jeg tjener ikke noget på det).
-Lima fra Hjertergarn
-Peru Uld fra Grønhøj garn
-Peruvian Highland Wool fra Filcolana.

Du skal bruge:
2 [2, 3, 3, 4] nøgler á 50 g i buksefarven, 1 nøgle i stribefarven, 1 nøgle rød samt rester i hvid og sort til øjnene.

Pinde:
Strømpepinde eller korte rundpinde eller nr. 3,5 (til ribkanten) og 4 (til kroppen).
Strømpepinde nr. 4 (til benene).

Fremgangsmåde: Slå 108 [112; 116; 120; 134] m op på rundp 3,5 i buksefarven.Sæt en markør ved omgangens start, så er det nemmere at holde styr på hvor langt man er nået.

TALJE
Strik rib: *2 r, 2 vr* over 6 omgange.
Lav en række huller ved at strikke * 2 r, 2 vr sm, slå om*. Gentag fra * til * resten af omgangen.
Strik yderligere 6 omgange *2r, 2 vr* rib igen.

Nu strikkes:
ENTEN (til papirsbleer og små stofbleer): Skift til rundp 4 og strik 1 omg ret. Samtidig tages der 14 [16; 16; 16; 16] m ind jævnt fordelt = 92 [96; 100; 104; 108] m.
ELLER (til større stofbleer/natbleer):Skift til rundp 4 og strik 1 omg ret = 108 [112; 116; 120; 134].

LIV
Fortsæt i glatstrik og p. 4 og strik 4,5 cm lige op.Sæt nu markører på for omgangens start, og to sidemarkører, på. Strik således:

ENTEN (til papirsbleer og små stofbleer): Markør, strik 23 [24; 25; 26; 27], markør, strik 46 [48; 50; 52; 54] m, markør.
ELLER (til større stofbleer/natbleer): Markør, strik 27 [28; 29; 30; 34], markør, strik 54 [56; 58; 60; 68] markør.

Venderækker: Det er ret enkelt, spring ud i det . De mange punkter er bare for at gøre det meget tydeligt, hvordan det foregår.
1. vendepind:
- strik fra omgangens start og hen til sidemarkøren,
- sno garnet om næste maske (dvs. den første m på den anden side af sidemarkøren),
- vend strikketøjet
- strik hen til omgangens start og videre hen til den anden sidemarkør
- sno garnet om næste maske (ligesom ovenfor)
- vend strikketøjet igen, og strik tilbage til omgangens start
Vendepinden er nu slut.

Strik nu ret over 7 omgange (= 2,5 cm). Husk at samle omsnoningen op på første omgang.

2. vendepind: Tilføj den anden vendepind på samme måde som før.
Strik ret over 7 omgange (=2,5 cm). Husk at samle omsnoningen op på første omgang.

3. vendepind Tilføj den tredje vendepind her på samme måde som før.
Du kan nu tage sidemarkørerne af, men behold den, der markerer omgangens start.

Strik nu ret over 7 cm (husk at samle omsnoningen op på første omgang).

På den sidste omgang sættes en markør på halvvejs henne ad omgangen dvs. ved:
ENTEN papirsbleer/små stofbleer: 46 [48; 50; 52; 54] m
ELLER større stofbleer/natbleer: 54 [56; 58; 60; 68] m

Tag ud nu på hveranden omgang, altså 1 omgang med udtagninger, og 1 omgang uden udtagninger.
Tag to masker ud ved den markør, der markerer omgangens start, og to masker ud samme ved markøren halvvejs henne. Det gør du ved at tage en maske ud på begge sider af markørerne.
Det gentages altså hver 2.omg, i alt 4 [5; 5; 6; 6] gange =
ENTEN papirsbleer og små stofbleer: 108 [116; 120; 128; 132]
ELLER større stofbleer/natbleer: 124 [134; 136; 148; 154] m.

På næste omg lukkes der 6 m af midt foran og midt bagpå (dvs 3 m på hver side af mærkerne) = ENTEN papirsbleer og små stofbleer: 48 [52; 54; 58; 60] m på hver ben.
ELLER større stofbleer/natbleer: 56 [61; 62; 68; 71] m på hver ben.

BEN
Nu skal du til at strikke benene.
Del arbejdet.
- Den første del er fra starten af omgangen og halvvejs rundt (til markøren), sættes på strømpepinde eller en kort rundpind.
- Den anden del er derfra og til omgangens slutning, disse masker sættes på en tråd.

Hvert ben strikkes nu færdig for sig (strikkes rundt). Sæt en markør på indersiden af benet ved omgangens start. Her tages ind ved lårene for at gøre buksebenene lidt smallere.

Start nu med indtagning:
Der tages 1 m ind på hver side af mærket, altså 2 m for hver omg.:
- Tag ind således efter markøren (i starten af omgangen): Tag 1 m løs af p, som om den skulle strikkes ret, 1 r, løft den løse m over m, du strikkede r.
- Tag ind således før markøren (i slutningen af omgangen): 2 r sm.

Gentag indtagningen på hver 2. [3.;4.; 5.; 6.] cm totalt 1 [2; 2; 2; 3; 3] gange =
ENTEN papirsbleer/små stofbleer: 46 [48; 50; 52; 54] m
ELLER større stofbleer/natbleer: 54 [57; 58; 62; 65] m

SAMTIDIG, når benet måler 4 [4; 4; 5; 6] cm, skiftes til stribefarven og samtidig med indtagningerne strikker du *7 omg. stribefarve, 7 omg. buksefarve*, gentag fra * til *.

Når du er færdig med indtagningerne fortsætter du i striber, indtil du har strikket 3 [4, 5, 6, 7] striber i stribefarven.
Skift til buksefarven, og strik én omgang ret.

Strik derefter perlestrik over 3 [2,5; 2,5; 1,5; 4,5] cm.
Perlestrik strikkes således:
1.omg.: *1 ret, 1 vrang* hele omgangen
2. omg.: *vrang, 1 r* hele omgangen

Luk af.
Benene måler 22 [26; 28; 34; 38] cm.

Broder tænder og øjne på med maskesting. De kan laves, som du selv har lyst til, brug fantasien: Store øjne, små øjne, søvnig. Store eller små, mange eller få tænder.

Sæt evt. en snor i taljen.

NB! Du kan tilpasse længden på benene ved at undlade eller tilføje striber, eller ved at strikke det nederste perlestrikkede stykke længere eller kortere.


Du er velkommen til dele denne opskrift, men vær venlig at kreditere mig som skaberen af dette mønster. Denne opskrift må ikke gøres til genstand for salg eller anden kommerciel udnyttelse.
Vil du hellere strikke smilebukserne, ligger opskriften HER.Det er disse på billederne, som altså IKKE er dem i opskriften i denne post!

No comments: