04 March 2016

Hvad genbrugsbutikken gemte

Jeg tillod mig selv en tur i en af mine yndlingsgenbrugsbutikker. Butikken ser lidt rodet og trist ud og tingene derfra lugter altid af "gemt væk" til at starte med. Men jeg finder så mange gode ting. I mange butikker er tøjet lidt for nyt, det som folk sorterer fra efter 5-7 år, og som er enormt umoderne.
Men i denne butik er der mange noget ældre ting i rigtig god stand, og det er dem, jeg går efter; det der kan blive topmoderne med lidt symaskinemagi.
Og så havde de tilfældigvis også -50% på alt den dag, jeg kom forbi.

Transparent skjorte i min størrelse. Direkte ind i klædeskabet.

Plisseret uld-nederdel. Ok, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre med denne. Kvaliteten er god og jeg er sådan en sucker for uld. Men den er meget for kort. Jeg finder på noget.

Pencilnederdel. Bortset fra de utroligt kiksede knapper, der fanger al opmærksomheden, ligner den noget, der kan købes i modebutikker lige nu. Sprætte, sprætte af og den er klar til brug.

Langærmet T-shirt med v-hals. Indbegrebet af mit dagligdagstøj.

Lækker kortærmet uldtrøje/tunika i en dyb, mørk orange. Den kommer også direkte ind i klædeskabet.

Og det gør denne basis-cardigan også.

Oversize bluse med syede, bølgede ribber. Meget interessant, jeg tror jeg laver den nederdel af den.

Lidt for 00'erne-agtig, men jeg synes at den var så fin, og så er det silke. Jeg tror jeg sætter sort strækblonde på den for at hive den ud af 00'erne.

Lækker, lang, stor og kraftig nederdel i tyk velour. Jeg er begyndt at kigge efter velour på det seneste. Jeg går og kigger lidt på denne, og aer stoffet, den skal laves til det helt rigtige. Det enkleste ville være at korte den af til en knælang nederdel, men nu får vi at se.


"Damet" nederdel, sådan en med en firkantet pasform og som når til anklerne. Men jeg kunne rigtig godt lide det pepitaternede stof, og uldstoffet. Måske bliver den til en pencilnederdel.

Og så fandt jeg for en gangs skyld to bh'er, der passede mig i størrelsen. Godt nok er de ikke direkte min størrelse, men kender I til at hvis man går én størrelse op i omkreds, og én størrelse ned i skål, så har skålen samme bredde og volumen.
Det betyder groft sagt at disse passer mig perfekt bortset fra at omkredsen er for stor. Og det er nemt at fikse.
Desuden to sportsbh'er/bløde toppe. De er lidt for store, men ellers klar til klædeskabet.

No comments: