30 October 2016

Oktobersokker


Jeg strikkede disse i forsommeren. Jeg manglede kun lige at sy garnenderne ind. Så blev det varmt...
Men i går fandt jeg endelig stoppenålen frem og syede ender ind.
Opskriften er min egen her på bloggen Strømpeopskrift str. 22 til 44.
En opskrift som langt om længe gjorde det muligt for mig at strikke strømper, og hvor alt er forklaret, så alle der kan strikke ret og vrang kan være med.
Designet er lavet med inspiration fra strømpen Stained Glass i bogen Personal Footprint. Garnet er fra Netto.
De er så dejlige og varme og jeg elsker grøn. Og de er lige hvad jeg har brug for nu hvor november står for døren med indedage med varm the og krea, og gåture i blæsevejr og visne blade.

2 comments:

Maria Hoffbeck said...

Hvor er de flotte og flot at de ikke er helt ens :-)
Rigtig god uhyggelig Halloween herfra :-)

Saga said...

Tak. Jeg kan godt lide den måde de matcher uden at være helt ens. Sådan gør jeg faktisk altid med farveskiftegarn; sørger for at farveskiftene ikke kommer helt samme steder.