01 February 2017

Ugens Sparetip: Økonomisk overblik #6: Lommepenge til dig selv

Kender I det? Man beslutter, at man ikke må bruge en øre på ikke-nødvendige ting.
Men
slikket og chipsene råber meget højt til en lige ved kassen i supermarkedet.
Man falder over lige
den smarte dims til en god pris.
Eller det bliver altså bare for hårdt, hvis man ikke har lov til at købe x, y eller z (Tøj? Lotterikuponer? Garn? Slik og cola? 
Rødvin? Pølsehorn og wienerbrød? Småting fra Nettos non-food hylder?)
Og så "kommer man til" at købe det. Og bruger for mange penge, man ikke har, og slår sig selv oveni hovedet med det.


Hvad kan man gøre? En metode er at indføre lommepenge til sig selv. Så arbejder du MED sin lyst-drevne side i stedet for imod den. Jeg synes det er nemmere, hvis man har lov, men kun et bestemt beløb, som man har regnet ud, at man har råd til.
Så kan du tillade dig selv at impulskøbe eller bruge penge på selvforkælelse, uden at det vælter budgettet.

Hvis du har svært ved at vurdere, hvad du har råd til (og ikke har lavet et budget (tjek forresten min budgetskabelon i fanerne øverst), så sæt beløbet lavt. Efter en måned kan du vurdere hvordan det pasede i forhold til hvad du plejer at bruge på ikke-nødvendige ting





1 comment:

Pernille said...

Tak for linket, jeg har lige noteret at jeg skal have lavet et ordentligt budget, så det var lige hvad jeg manglede :)