05 April 2017

Ugens Sparetip: Påskeferie-aktiviteter

Ugens sparetip kunne godt være at man ikke bruger særlig mange penge, når man ligger på sin sofa og pudser næse. Men lad os gøre det lidt sjovere:
Det er påske lige om lidt og børnene har fri fra skole. Her er lidt forskellige enkle og næsten gratis aktiviteter til ungerne:


- I kan stadig nå at lave gækkebreve.

- Så karse i en overskåret mælkekarton på vat.
- Kog æg hårdkogte og mal dem. Bagefter kan I spise dem.
- Bliver det koldt og regnfuldt - man ved aldrig med april - kan I holde skovtur på stuegulvet. Det kan være ret magisk.
- Lav mad, hvor alle får lov til at spille en aktiv rolle - som byg-selv-burgere og at pynte muffins. Det kan selv de mindste være med til.
- Gå en tur og find blomstrende grene at sætte i vand derhjemme.


- En tur i parken og fodre ænder.
- Trylledej.
- Camping i haven.
- Køb en stor rulle tegnepapir i Ikea, som I kan rulle ud på gulvet. På den måde kan alle være med til at tegne "verdens længste tegning", fx. et helt univers, en by eller andet. Det er sjovt, og man kan sagtens bruge en times tid på det. - Lim og tusser til trolde af sten, I har været ude at samle.

- Lav hjemmebiograf med en fed tegnefilm, popcorn og snolder. Det er fedt at hygge foran fjerneren, når man har fri.

- Puslespil.
- Perleplader.
- Lav påskedyr, MGP-rullinger og andet sjovt af tomme toiletruller. Tjek evt. internettet for idéer.
- Samle snegle, bænkebiddere osv. Glo lidt på dem og slippe dem fri igen.


 Til dem på Fyn:
- Picnic på Strandvænget i Nyborg. Kæmpe park direkte ned til badestand ved storebælt, kæmpe naturlegeplads , masser af forskellige dyr, masser af hyggekroge med borde/bænke samt grill pladser. Alt sammen helt gratis at benytte, og så ligger skoven også lige op af.
- Er man i nærheden af Fredericia, vil jeg gerne slå et slag for Madsby Legepark, som både har legeplads og har lidt forskellige dyr at se på, geder og lamaer fx. Og så er det gratis medmindre man vil sejle i både.

No comments: