14 February 2018

40 dages faste - hvad skal din være?

I dag begynder fasten.  Du kan faste med andet end mad. Det handler grundlæggende om at undvære noget, så man bedre kan have fokus på noget andet. Så hvilket område skal det være for dig?
Hvad vil du undvære, mindske, undlade?
Hvad vil du blive bedre til, øve dig på, vænne dig til?
Hvad vil du blive mere mindful omkring?
Det kunne også være faste (jeg anbefaler 5:2) eller hvad med at undvære kødet. 

Det må gerne være noget der er lidt svært, noget du gerne har villet med ikke helt kunne orke at komme i gang med. Gør det nu. Kæmp for det. Vær stolt af dig selv.

40 dage er nok til at udvikle gode vaner, og kort nok tid til at det er overskueligt. Og februar-marts er alligevel en ret begivenhedsløs periode på året.

Jeg vil lave - og holde - madplan. Ingen bestemme sig på dagen.
Jeg ved at det er en god idé mht. tid, energi og økonomi. Jeg har skrevet om det flere gange her på bloggen. Jeg kender alle de gode tricks. Men jeg har ikke været god nok til at gøre det konsekvent. Det gør jeg nu! Og sammen med det må jeg kun købe ind en gang om ugen. Hvis jeg mangler, så må jeg bare være kreativ.


No comments: