Indlæg

Viser indlæg fra december, 2012

Opbevaringsløsninger

Billede
1. Ryd ud i dine ting
Tag en lille bitte smule ad gangen.
Smid 27 ting ud.
Ryd ud i 5 min. (og kun 5 min.) i dit værste rum hver dag.
Brug 15 minutter på at rydde op i et rum (sæt timer).

2. Alt har sin faste plads. Har det ikke en fast plads, må man finde eller lave en. Kan det ikke få en fast plads, skal det ud.
3. Det skal være praktisk og nemt at rydde af vejen, og helst i én arbejdsgang.

Som det kan ses, er mine løsninger ikke minimalistiske eller giver indtryk af, at jeg ingen ejendele har:
- Jeg kan godt lide kolonihavehygge stilen, så jeg vælger bevidst opbevaringsløsninger, som ikke er så minimalistiske.
- Mål er at have styr på mine ejendele: Faste overskuelige pladser og at det er nemt at holde orden.At jeg kun har ting, der er nødvendige, jeg bruger eller jeg holder af.
Og lukkede kasser, stål, glas, bare hvide vægge er ikke nødvendige for at opnå det mål.

Her er nogle af mine opbevaringsløsninger. Som sådan er det ikke noget særligt, men måske kan det medvirke som inspiration til…

Hjemmesyslede julegaver

Billede
Det er ikke kun mig, som gør i hjemmelavede julegaver; min familie er også med på trenden. Min ene søster og jeg udveksler hjemmelavede gaver. Hun er den kreative type ligesom mig (men hysterisk opfindsom og genial til design. Krydser krydser krydser fingre for at hun kommer ind på Kunstakademiet)
Hun gav mig denne Ispakke i julegave. Den er for vild!
Den indeholdt:

Kogebogen er denne, som hun selv havde lavet. Hæklede kanter, masser af lækre opskrifter og små vignetter, hun selv havde tegnet.
Her bare en enkelt side:

 Alle glassene med lækkerier havde hæklede hætter, hun selv havde lavet:

Desuden havde hun lavet min søns navn som "puder" lavet i bittesmå oldemor-firkanter.

Min søn R havde lavet disse i børnehaven: Indrammet silketryk og hans hånd i krympeplast. Jeg smeltede totalt over dem, og han elskede at give mig dem .


Desuden har R i samarbejde med mig lavet to af disse træer til henholdsvis farmor og til mormor og morfar.
Det er egentlig meningen at bladene på træet …

Poseholder

Billede
Endnu et hurtigt lille projekt. Ekstremt hurtigt at lave og en god måde at få brugt rester.
Poseholderen er beregnet til plasticposer. Man kommer dem i foroven, og kan trække dem ud én for én i bunden. Slut med rodende plasticposer. Poseholder Materialer - 40 x 50 cm af hvilket som helst stof. Dog helst ikke tyndere end bomuldslærred, da den så bliver for sart. Tekstildug/akryldug egner sig godt.  Kan pyntes, broderes og udsmykkes lige, som man har lyst. Stoffet udsmykkes, inden man syr poseholderen af det. - Et stykke bånd, snor, reb el.lign. på 20 cm. - Elastik, ca. 15 cm
Fremgangsmåde - Klip et stofstykke på 40 x 50 cm.  - Sy sammen på den længste led, så du får et rør.


- Buk overkanten om.  - Nål båndets ender på overfor hinanden. - Søm overkanten (så båndet samtidig sys fast).

 - Søm nederste kant, men lad et lille stykke stå åbent (= løbegang).
- Træk en elastik gennem sømmen, stram ind (uden at hullet lukkes helt) og sy den lille åbning til i hånden
Færdig!



Juledrilleri

Billede
Min søn havde julebamsen med hjemme fra børnehaven. Og ved I hvad? Den var så fræk! Mens vi sov, stod den op og kom pailletter i havregrynene. Altså, hvad gi'r I mig. Sikke en drillebamse ;).
Dette er i øvrigt min advents"krans", hvor der også er brugt nogle af de famøse julepailetter. Jeg gik efter et kitchet udtryk. Det er overraskende svært at opnå med vilje.

Fandt lige dette billede fra for et par dage siden. Hvor vi dog nød sneen, der lå her i over en uge. Nåede lige at håbe på hvid jul. Men du er det næsten alt sammen smeltet igen, kun de største dynger er tilbage.
Og man kan se hvor vinterslatten haven ser ud. Håber det snart sner igen ;).

Betræk til cykelsæde (med snitmønster)

Billede
Et helt simpelt mønster, som selv en begynder kan finde ud af.  Og som, for en øvet syer, kan smækkes sammen på ingen tid. Måske til en sidste-øjebliks-gave?
*Brug det til at have over cyklens sæde, når den står og vansmægter i regnvejr. Lige til at tage af, når du skal cykle og afslører et behageligt tørt sæde.
*Pynt et kedeligt eller grimt sæde op.
*Eller brug det til politiske slogans, reklame for din sport, inspirerende visdomsord eller platte jokes (numse-vittigheder er vel nærmest selvskrevne her, ikk....;)


Cykelsædebetræk

Materialer:
- 40 x 40 cm voksdug eller coated acryldug.
- 70 cm bånd, snor, reb. Whatever, bare det ikke er over 3 mm i diameter. - 1 snorstopper - Sytråd i en passende farve - En sikkerhedsnål.
Fremgangsmåde:
Mønsterdele
- Udskriv mønsterdelene. (uden top og bundmargen).

NB! Til meget brede sæder á la bedstemorcykel øges buen på Overside-mønsterdelen.

- Klip mønsterdelene ud i voksdug.
Sidedele- Sy sidedelene sammen i begge ender. Klip derefter indhak ved de bue…

Rødhætte og Ulven

Billede
Rødhætteslag Mønster: Ottobre 6/2008 nr. 22
Str.: 104/110. Materialer: Microfleece og pompombånd fra Stof og Stil. En ret rød satinbånd.
Modifikationer: Velcro som lukning i stedet for snore. Sværhedsgrad: Meget nemt. Kræver dog lidt fingerfærdighed at sy pompombåndet på. Kan det anbefales? Ja. Det var sjovt og hurtigt at lave og man kunne lave et nisseslag,  et slag til "fin dame", en forårs-/efterårsbeklædning osv.
Ulven-kappe Mønster: Ottobre 4/2004 nr. 30 Str.: 116. Materialer: Sort poplin, petrol satinfoer, sort satinkantebånd, ulve-fotostat fra Stof og Stil. 3 cm velcro.
Modifikationer: Velcro som lukning i stedet for snore. Sværhedsgrad: Nem til medium. Satin er notorisk svært at holde styr på, så man skal nok have lidt erfaring for at kunne nedkæmpe det ;). Kantebåndet lige så. Men mønstret i sig selv er meget nemt og enkelt.
Kan mønstret anbefales? Absolut. Et enkelt mønster som kan varieres i det uendelige til ridder, konge/dronning, superhelt, historiske udklædninger osv. osv.